Den dramatiske stemning kulminerer langfredag, hvor tusindvis af kristne vandrer på Via Dolorosa, og hvor enkelte skuespillere virkeliggør fortællingen fra Matthæus-evangeliet ved at klæde sig ud som Pilatus' soldater og den lidende Jesus med tornekrans om hovedet og blodet, i dette tilfælde rød maling, løbende ned ad kroppen.

- Da tog statholderens soldater Jesus med sig ind i borgen og samlede hele vagtstyrken om ham. Og de klædte ham af og hængte en skarlagenrød soldaterkappe om ham, flettede en krone af torne og satte den på hans hoved, gav ham en kæp i højre hånd og faldt på knæ foran ham, hånede ham og sagde: "Hil dig, jødekonge!" Og de spyttede på ham og tog kæppen og slog ham i hovedet. Da de havde hånet ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham. (Matt. kap. 27, vers 27-31)

Den sekvens fra Det Nye Testamente er mulig at opleve i de smalle gyder i Jerusalems gamle bydel. Og tillagt det utrolige udbud af souvenirboder, travle falafelrestauranter og andre konstante forstyrrelser langs Via Dolorosa kan det ofte være vanskeligt for mange af de kristne besøgende at fornemme, hvad der skete på stedet for 2000 år siden. For ikke at tale om at stoppe ved hver af de 14 stationer for at bede en bøn eller bare koncentrere sig et øjeblik, mens bevæbnede israelske soldater sidder på gadehjørnet og unge arabiske teenagere provokerer de forbipasserende.

- Det handler om at se den dybere mening med Via Dolorosa uden at hænge sig i det overfladiske, siger Anna Ekka, der er på pilgrimsrejse fra Kerala i Indien. Hun hører ikke til den slags, der kun kan få noget ud af Via Dolorosa, hvis hun lejer et tungt trækors for 200 kroner hos en af de arabiske købmænd, der har gjort det til sin forretning, og bærer det op ad stentrapperne til Gravkirken i bedste Jesus-stil.

For hende handler den 500 meter lange gåtur op ad Via Dolorosa om menneskehedens frelse. For hende er der en meget tæt sammenhæng mellem Jesu lidelser og hans opstandelse. Historien om Via Dolorosa og Golgata er i bogstaveligste forstand beretningen om en lidelsesberetning, der slutter med et enormt håb.

- Som troende er det noget ganske særligt at gå netop her. Det er både en fysisk og åndelig oplevelse for mig. Men Via Dolorosa får mig også til at tænke på alle de lidende i konflikten her og andre steder i verden. Og set herfra er det umuligt ikke at bevare håbet for en løsning på de konflikter. For mig sætter Via Dolorosa alting ind i et meget smukt perspektiv. Der er altid håb. Og der er altid en mening med lidelser, siger Anna Ekka fra Kerala i Indien, inden hun rejser sig for at gå ind i Gravkirken for første gang nogensinde.

allan@kristeligt-dagblad.dk