TRO OG FORNUFT
Bjergager gør ret i at fremhæve, at tro og (natur-)videnskabelig fornuft ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger i den forstand, at man som menneske må vælge mellem det ene eller det andet. Der findes historisk set mange eksempler på store ånder med både religiøs og videnskablig interesse eller ligefrem genialiet.
I VISSE tilfælde står imidlertid troens påstande (f.eks. udlægninger af verdens skabelse) i direkte modstrid med det, der gælder som naturvidenskabens bedste teorier, noget der nok burde have været nævnt.
Så vidt jeg kan se af indlægget gør Bjergager sig desuden skyldig i en meget udbredt fejlslutning: "uden religiøs tro, ingen moral". Til dette kan man for det første påpege, at religiøs tro så sandelig heller ikke er nogen garanti for udviklingen af den moral, f.eks. barmhjertighed og solidaritet med andre, som jeg er enig med Bjergager i at vi har brug for.
Som Slavoj Zizek påpeger, er det ikke sådan, at "hvis gud er død, er alt tilladt", som Dostojevski (og Sartre med ham) hævdede. Tværtimod: Som mange religiøse samfund i dag opfører sig, ser det snarere ud som om, at "hvis gud findes, er er alt tilladt". Her tænker jeg (og Zizek) naturligvis på de talløse overgreb og krige, der stadig begås i religionernes navn.
For det andet må man nok spørge sig om, hvorfor de mest fredelige velfærdssamfund i verden, de skandinaviske, også er nogle er de MINDST religiøse samfund i verden?
For det tredje bør Bjerager vide, at ikke-religiøs fornuft ingenlunde er lig med "tør", værdifri naturvidenskabelig rationalitet. Han har vel hørt om f.eks. Platon, Aristoteles, Kant, Hegel eller Gadamer?
Se i øvrigt min kommentar om forstand og tro på http://avisen.dk/blogs/jonasjakobsen/tro-eller-forstandskontrol_21379.aspx
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Påskens tro og viden til din ven.
Påskens tro og viden
Læs også
Troen på opstandelsen er ikke fornuftens modsætning
Da Morgenavisen Jyllands-Posten i 2002 slog an til en større artikelserie om tro og viden, skete det med en ledende artikel, der lagde markant afstand til avisens tidligere forståelse af og støtte til kristendommen. Avisen kritiserede kristne, der er så formørkede, at de tror på Jesu opstandelse "uden brug af tekniske hjælpemidler", som det blev formuleret. Avisen har siden betegnet den virkelige konflikt i samfundet som en konflikt ikke mellem islam og kristendom, men mellem dem, der tager troens dogmer alvorligt, og dem, der alene hylder den naturvidenskabelige viden.
Lederartiklen udløste dengang en voldsom debat med argumenter, hvis ekko har genlydt lige siden og er blevet forstærket i de senere måneder i forbindelse med fejringen af 200-året for Charles Darwins fødsel, ophavsmanden til udviklingslæren. Netop udviklingslærens forestilling om, at alt liv er udviklet ved selektion fra den første levende celle, er for nogle at se et endeligt opgør med ikke bare forestillingen om Gud som skabende kraft, men med al religion og tro på Guds eksistens.
Annonce
Afvisningen af det uforståelige og uforklarlige er imidlertid ikke ny. Påskemorgen for henved 2000 år siden, da kvinderne gik til Jesu grav for at salve den døde med vellugtende salver, blev de mødt af en tom grav og ordet om, at Jesus var opstået fra de døde. Det bud bar de videre til disciplene, som i første omgang ikke troede på det. Det kom de sidenhen til, men i de første kristne menigheder i oldkirken og videre op igennem hele kirkehistorien har kirken løbende stået over for teologiske retninger og tolkninger, som på forskellig vis har forsøgt at reducere Jesus-skikkelsen til almindeligt dødeligt menneske.
Lederartiklen udløste dengang en voldsom debat med argumenter, hvis ekko har genlydt lige siden og er blevet forstærket i de senere måneder i forbindelse med fejringen af 200-året for Charles Darwins fødsel, ophavsmanden til udviklingslæren. Netop udviklingslærens forestilling om, at alt liv er udviklet ved selektion fra den første levende celle, er for nogle at se et endeligt opgør med ikke bare forestillingen om Gud som skabende kraft, men med al religion og tro på Guds eksistens.Forestillingen om opstandelsen er så grænseoverskridende for forstanden, at mennesker altid har forsøgt at forklare sig ud af den. I takt med afkristningen af samfundet, sekulariseringen, er det i hele den vestlige verden blevet en dybtliggende opfattelse, at videnskaben har trukket sig sejrrigt og triumferende ud af mødet med troen.
Det er blevet en bærende opfattelse, at alt det, der ikke kan erfares ved en videnskabelig metode, er uden for al sund fornuft og dermed potentielt farligt. Et syn, der deles af ateismens nye frontkæmpere.
Sådan så den moderne videnskabs pionerer ikke på det i 1600- og 1700-tallet. Kopernikus, Galilei, Kepler, Pascal og Newton arbejdede alle inden for en kristen forståelsesramme. De troede på, at Gud havde skabt verden og indrettet den efter principper, som mennesket kunne finde frem til ved fornuftens hjælp. De hyldede skaberværket ved at afkode det og så ingen modsætning mellem deres egen tro på Gud og naturvidenskabens nye erkendelser, hvilket heldigvis også er tilfældet for mange naturvidenskabsfolk i dag.
Heller ikke i dag bør man naturligvis acceptere, at tro og viden er hinandens modsætninger. Troen ser på verden med andre øjne end naturvidenskaben. De to lever fint side om side, og både troen og videnskaben har deres naturlige begrænsninger. Naturvidenskaben kan ikke opstille et værdisystem, som noget samfund eller nogen civilisation kan bygge på og lade sig styre af. Et samfund uden tro ender i gold materialisme. Det bliver et samfund uden moral og fornemmelse for rigtigt og forkert. Et samfund uden medlidenhed og uden håb.
Og alt kristent håb hentes i troen på, at påskemorgens mysterium er sandt. Uden Jesu opstandelse fra de døde ville kristendommen alene være en smuk beretning om et godhjertet menneskes liv, men ikke fortællingen om en for alle livsafgørende begivenhed på et bestemt tidspunkt i historien. Påskemorgen slukkes sorgen, fordi Jesu sejr over dødens kræfter giver mennesket mod til at leve og dø og tro på, at både liv og død er i Guds hånd.
GOD PÅSKE!
bjer
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Læs artiklen bag debatten her: Påskens tro og viden
Kære Bjerager
Mange tak for din leder, som jeg giver dig ret i.
Dog mener jeg ikke, at videnskaben og troen (åndelighed) bør leve side om side, men at disse forhold eksisterer bedst sammen
Jeg er selv allround videnskabeligt uddannet, har været erklæret ateist indtil for ca. 3 år siden, men fik en god, (for andre at se måske lidt underlig jødisk + naturfolkstro + kristen) dannelse i barndommen, med budskaber, jeg med stor fordel har anvendt igennem min "skoling" fra barndommen og indtil videre.
Det var først, da jeg nærmest bogstaveligt talt blev 'hentet' under Muhammedkrise I, at jeg gradvist blev hel og endelig kunne kombinere min viden ordentligt, så det blev lettere for mig at forklare min forståelse, som med Guds hjælp blev udvidet.
For mig at se, er det åbenlyst, at videnskaben og åndeligheden ikke kan og ikke bør adskilles.
Forestil dig venligst en cirkel, hvori der er et kors. Den vertikale linje er (i dette tilfælde) den videnskabelige, mens den horisontale er den åndelige.
Hvis man fjerner én af linjerne, mere end halveres éns forståelse og evne til at forklare.
Cirklen (1) er Guds given.
Gud er alt og intet: 0 - 1,2,3,4,5,6,7,8,9 + uendeligt. Tallene 1 -> 9 er de eneste tal, der findes.
Gud er 1 i 2 er 3!
(Beklager, nu roder min forklaring vist (?) på noget, der faktisk er uhyre simpelt.)
En halv cirkel er ingen cirkel. En halv er intet tal.
Jeg håber meget, at jeg har kunnet bidrage til din o.a.'s forståelse af videnskaben + tro som 2 størrelser, der tilsammen giver 1.
Kærlig hilsen
Lene R.,
Gudstro kristen, ikke tilhørende noget verdsligt trossamfund, døbt med Helligånden
Mange tak for din leder, som jeg giver dig ret i.
Dog mener jeg ikke, at videnskaben og troen (åndelighed) bør leve side om side, men at disse forhold eksisterer bedst sammen
Jeg er selv allround videnskabeligt uddannet, har været erklæret ateist indtil for ca. 3 år siden, men fik en god, (for andre at se måske lidt underlig jødisk + naturfolkstro + kristen) dannelse i barndommen, med budskaber, jeg med stor fordel har anvendt igennem min "skoling" fra barndommen og indtil videre.
Det var først, da jeg nærmest bogstaveligt talt blev 'hentet' under Muhammedkrise I, at jeg gradvist blev hel og endelig kunne kombinere min viden ordentligt, så det blev lettere for mig at forklare min forståelse, som med Guds hjælp blev udvidet.
For mig at se, er det åbenlyst, at videnskaben og åndeligheden ikke kan og ikke bør adskilles.
Forestil dig venligst en cirkel, hvori der er et kors. Den vertikale linje er (i dette tilfælde) den videnskabelige, mens den horisontale er den åndelige.
Hvis man fjerner én af linjerne, mere end halveres éns forståelse og evne til at forklare.
Cirklen (1) er Guds given.
Gud er alt og intet: 0 - 1,2,3,4,5,6,7,8,9 + uendeligt. Tallene 1 -> 9 er de eneste tal, der findes.
Gud er 1 i 2 er 3!
(Beklager, nu roder min forklaring vist (?) på noget, der faktisk er uhyre simpelt.)
En halv cirkel er ingen cirkel. En halv er intet tal.
Jeg håber meget, at jeg har kunnet bidrage til din o.a.'s forståelse af videnskaben + tro som 2 størrelser, der tilsammen giver 1.
Kærlig hilsen
Lene R.,
Gudstro kristen, ikke tilhørende noget verdsligt trossamfund, døbt med Helligånden
Læs artiklen bag debatten her: Påskens tro og viden
Det problematiske i et samfund er ikke religion som sådan, men derimod når religion får en sådan betydning, at den kommer til at diktere samfundets indretning. Folk kan tro på hvad de vil, men samfundets institutioner med frie valg, ytringsfrihed og så videre må aldrig underlægges religion eller andre mystiske ting som marxisme og nazisme. I forbindelse med religion, og i særdeleshed islam, bliver der talt meget om fundamentalisme, som betegnes som den store skurk.
Det er dog ikke fundamentalisme, der i sig selv er farlig, men derimod når den medfører totalitarisme, hvor staten har total magt og intet overlades til individet. Det er totalitarisme og ikke fundamentalisme, der er det farlige i ethvert samfund, der har det enkelte individ og ikke statens magt som det centrale. At nogle former for fundamentalisme så nemt fører til totalitarisme er en anden ting - en fundamental tro på marxisme eller islam taler deres tydelige sprog. Men skelnen er vigtig, for ellers kommer eksempelvis Indre Mission til at fremstå som en fjende af det åbne samfund. Selv om organisationen sikkert har et fundamentalistisk forhold til bibelen, har den Gud ske tak og lov ikke arvet den totalitaristiske tendens.
Det er dog ikke fundamentalisme, der i sig selv er farlig, men derimod når den medfører totalitarisme, hvor staten har total magt og intet overlades til individet. Det er totalitarisme og ikke fundamentalisme, der er det farlige i ethvert samfund, der har det enkelte individ og ikke statens magt som det centrale. At nogle former for fundamentalisme så nemt fører til totalitarisme er en anden ting - en fundamental tro på marxisme eller islam taler deres tydelige sprog. Men skelnen er vigtig, for ellers kommer eksempelvis Indre Mission til at fremstå som en fjende af det åbne samfund. Selv om organisationen sikkert har et fundamentalistisk forhold til bibelen, har den Gud ske tak og lov ikke arvet den totalitaristiske tendens.
Tidligere ledere
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 | Vigtigt tema |
Jenni
50 min. siden |
| 7 |
Danske unge er blufærdige som... |
E.
1 time siden |
| 17 |
Fremtidens livsstil |
Hans Otto
2 timer siden |
| 14 | Sv. Kirkeskat |
Renato
14 timer siden |
| 8 |
Sv. lukkes kirker ? |
Jenni
14 timer siden |
Mest læste Liv&Sjæl
-
1. Mit hjem var en kulturel underskudsbutik
-
2. ”Det er bare ærgerligt, at vi har skabt et samfund, hvor der ikke er kræfter til at passe på kernefamilien”
-
3. Mænd skjuler deres selvmordstanker
-
4. Biskop Karsten Nissen: I saunaen er vi alle på det samme plan
-
5. Plejehjem skal gøres mere attraktive for pårørende
Mest læste Debat
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
