Skeptiske klimaforskere undertrykkes

Skeptiske klimaforskere har svært ved at få offentliggjort deres forskning, og politikerne vil ikke længere lytte til dem

Politikerne vælger ofte kun at lytte til de forskere, der er enige i konklusionerne fra FN's Klimapanel, som siger, at klimaforandringerne er usædvanlige og primært menneskeskabte. -
Politikerne vælger ofte kun at lytte til de forskere, der er enige i konklusionerne fra FN's Klimapanel, som siger, at klimaforandringerne er usædvanlige og primært menneskeskabte. -. Foto: stock.xchng.

Nu har videnskaben gjort sit - så er det op til politikerne at handle, hvis vi skal undgå, at klimaforandringerne kommer ud af vores kontrol.

Sådan lyder det ofte i klimadebatten, men sandheden er, at forskningsresultaterne ikke er så entydige endda, mener flere klimaforskere. Politikerne vælger bare kun at lytte til de forskere, der er enige i konklusionerne fra FN's Klimapanel, som siger, at klimaforandringerne er usædvanlige og primært menneskeskabte. Det er vel at mærke de samme forskere, som de samme politikere indtil for få år siden ignorerede til fordel for dem, der såede tvivl om den globale opvarmning og årsagerne til den.

Og det er da også en speciel fornemmelse pludselig at blive opfattet som én, der er i opposition, siger professor Henrik Svensmark fra Danmarks Rumcenter, der forsker i solens påvirkning på jordens klimaforandringer.

- Min forskning viser jo det, den altid har vist, men politiske og økonomiske interesser har overtaget styringen af, hvilke konklusioner man ønsker at lytte til. Det skævvrider forskningen og giver ikke det bedste grundlag at træffe beslutninger på, siger han.

Professor Ole Humlum fra Oslo Universitet har været udsat for samme kovending. Den har blandt andet betydet, at det pludselig er blevet vanskeligt for ham at få offentliggjort sin forskning i internationale tidsskrifter - formentlig fordi den sår tvivl om, hvorvidt det faktisk bliver varmere.

- Klimadebatten er blevet meget følelsesladet og politiseret, og det har tilsidesat den almindelige videnskabelige praksis, fordi man kun hører én side. Normalt hilser man det velkomment, når konklusionerne udfordres, men der har udviklet sig en ubehagelig tendens til, at synspunkter, der afviger fra FN's Klimapanel og dermed danske politikeres, bliver mødt med vrede, og det skader forskningsmiljøet, siger han.

På Dansk Center for Forskningsanalyse er centerleder, dr.scient.pol Karen Siune også bekymret over udviklingen. Hun vil ikke udtale sig specifikt om klimaforskningen, men generelt er Danmark det land i verden med stærkest politisk styring af forskningen, og det har løbende fået forskerne til at protestere mod tab af forskningsfrihed - særligt de seneste otte år.

Når styringen skinner særligt meget igennem inden for klimaforskningen, skyldes det ifølge videnskabsetiker Mickey Gjerris især, at emnet er så komplekst og har så store konsekvenser, at politikerne ikke tør eller vil stå alene med beslutningerne. I mange år kunne de holde beslutningerne hen ved at pege på uenighederne i forskningen. Men efterhånden som uenigheden er skrumpet, har de satset alt på det, flertallet af forskerne siger.

- Vi er nået et punkt i menneskets udvikling, hvor vi har fået en fantastisk stor magt over klimaet og kan tage beslutninger, der påvirker hele kloden. Det er et svært ansvar, og derfor føler politikerne sig tvunget til at ensarte forskningen, så de kan dele ud af skylden, hvis noget går galt. Det er selvfølgelig dybt problematisk, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk