Den nye statsminister satser på at tæmme krisen, mens værdipolitikken i praksis sættes ud på et sidespor
Værdipolitikken blev pligtskyldigt nævnt i statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) tiltrædelsestale til Folketinget i går. En retspolitisk luns blev smidt til Dansk Folkeparti. Regeringen vil således undersøge, om den kriminelle lavalder kan sættes ned fra de gældende 15 år.
Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, kvitterede ved at kalde talen "fornuftig", men efterlyste alligevel flere værdipolitiske signaler, for eksempel om ytringsfrihed.
Partiet ved, at det er en hjertesag for regeringen og den nye statsminister, det skal bare også gerne kommunikeres ud til vælgerne, forklarede han.
Men er værdipolitik virkelig Lars Løkke Rasmussens hjertesag? Det afhænger i hvert fald af, hvordan værdipolitik defineres. Handler det om, at vi for eksempel i højere grad bør tage ansvar for vores eget liv, er statsministeren klart nok værdipolitiker. Går det derimod ud på at blande sig i menneskers religiøse overbevisning, hvilken mad de spiser, hvilket tøj de går i, eller hvordan skolers badeforhold indrettes, kniber det mere.
Lars Løkke Rasmussen er ikke værdikonservativ, men liberal i videre forstand end sin forgænger. Derudover er han kommunal velfærdspolitiker og stærkt optaget af økonomi og velstand. Derfor handler hans tale også først og fremmest om den økonomiske krise, som han "hverken kender længden eller dybden af".
Han synes forudbestemt til at blive en krisestatsminister. Som han peger på, har regeringen allerede sat en række initiativer i søen for at afbøde den internationale krise. Eksemplerne er en lempelig finanslov, to bankpakker til over 100 milliarder kroner, en skattereform, udbetaling af SP-pensionsbidrag og senest halvanden milliard kroner til renoveringsprojekter.
Både initiativerne og talen i går viser, at Lars Løkke Rasmussen i praksis drejer regeringens kurs. Også selvom han igen og igen betoner, at han fortsætter den hidtidige linje. Det er imidlertid noget helt andet at styre et land i økonomisk stormvejr end et land i solskin.
Ved at lægge så stor vægt på håndteringen af krisen er den nye statsminister ude i et eksperiment. Regeringen har vundet tre valg siden 2001 ved at fremhæve sin værdipolitik, det vil især sige strammere udlændinge- og retspolitik. Det har fået tvivlende socialdemokrater til at hoppe over på den borgerlige side og har sikret VKO flertal.
Nu gør Lars Løkke Rasmussen det reelt til et succeskriterium, om det lykkes at tæmme krisen eller ej frem til næste valg senest om et par år. Lykkes det at stoppe stigningen i arbejdsløsheden og igen få gang i erhvervslivet, kan det blive en vindersag. I så fald har regeringen doseret den økonomiske politik rigtigt.
Kommer økonomien derimod ikke under kontrol, bliver det ekstra problematisk. Regeringen får dermed hele skylden for, at det er gået galt, og samtidig har man mistet værdipolitikken som et sikkert vinderkort over for vælgerne.
Når Lars Løkke Rasmussen alligevel gør krisen til sit primære og altoverskyggende ansvar, er det selvfølgelig, fordi krisen er alvorlig. Men også, at den - og ikke værdierne - er hans hjertesag.
hoffmann@kristeligt-dagblad.dk