Den moderne konfirmation fylder 100 år

Efter junigrundloven i 1849 blev sammenkædningen af konfirmation og borgerrettigheder løsere, men det var først for 100 år siden, med "Kongelig anordning angående konfirmation" fra 1909, at den moderne konfirmation blev født.

- Indtil da havde konfirmationen været en eksamen, idet skolegangens ophør var betinget af, at man var antaget til konfirmation. Nu blev skole og kirke adskilt, så konfirmationen alene var en kirkelig handling og et ritual i lokalsamfundet, forklarer Else Marie Kofod, overarkivar ved Dansk Folkemindesamling, som har forsket i konfirmationens historie.

Anordningen af 1909 hang sammen med de væsentlige samfundsforandringer, som fandt sted omkring forrige århundredskifte. Herunder skoleloven af 1899, som på mange måder var folkeskolens moderne gennembrud, systemskiftet i 1901, som gav Venstre regeringsmagten, og menighedsrådsloven, som den nye regering fik gennemført i 1903.

Såvel liberale fritænkere som socialdemokrater havde længe været utilfredse med den magt, præsterne lå inde med i kraft af, at de skulle overhøre alle børn og give dem et skudsmål, som fulgte dem hele livet.

En socialdemokratisk forening arbejdede ligefrem for at erstatte den kirkelige konfirmation med et nyt ikke-kirkeligt ritual. Dette nye ritual, borgerlig konfirmation, blev skabt i 1915, men opnåede aldrig at udkonkurrere kirkens ritual. Måske fordi fremsynede lovgivere havde moderniseret det i 1909.

Anordningen udpegede to almindelige årlige konfirmationssøndage, søndag efter påske i foråret og søndag efter mikkelsdag i efteråret.

En vigtig bestemmelse var paragraf 7: "Ved Konfirmandernes Overhøring i Kirken iagttager Præsten, at Overhøringen ikke skal være en Kundskabsprøve, men en Samtale til Opbyggelse for Ungdommen og den tilstedeværende Menighed".

Andre paragraffer slog fast, at det ikke længere var en forudsætning for at blive kirkeligt gift, at man var kirkeligt konfirmeret, og at præst og kirkebetjent ikke måtte kræve sig betalt for konfirmationsforberedelse eller konfirmation.

Det sidste skulle nedtone konfirmationen som en eksamen i økonomisk formåen. Men selvom betalingen til præsten bortfaldt, ændrede det ikke ved, at konfirmationen fortsatte med at være et ritual, som ikke alene markerede den kristne tro og overgangen til voksenalderen, men også familiens evne til at bekoste et flot sæt tøj og en fest.

- Langt op i 1900-tallet var det stadig de bedrestilledes børn, der stod forrest ved alteret, og konfirmationstøjet spillede en stor rolle. Hvis ikke man formåede at spare op til tøjet selv, kunne man søge menighedsrådet om hjælp. Men det var en skam, for så var det det mest skrabede sæt tøj, det blev til, beretter Else Marie Kofod.

Hun oplyser i øvrigt, at nutidens konfirmander ikke oplever. at ritualet markerer den store konkrete forandring i deres liv. Derimod skulle det tidligere forstås helt bogstaveligt, når man sagde, at konfirmanden trådte ind i de voksnes rækker:

- Retten til at tage sit barn ud af skolen fortsatte med at være knyttet til konfirmationen helt frem til 1960?erne. Nogle børn fra mindrebemidlede familier stoppede, med det samme de var konfirmeret, fordi der var brug for dem som arbejdskraft.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk