Mange handicappede kvinder landet over lever i forhold, hvor de er udsat for psykisk eller fysisk vold. Men kvinderne får ofte ikke hjælp, fordi alt for få kender til problemet. -
- colourbox.
Carina Fogsgaard Jacobsen |
16. april 2009
Handicappede kvinder, der bliver slået, truet eller er udsat for psykisk vold, får ofte ikke hjælp. De aner nemlig ikke, at flere krisecentre faktisk er indrettet til handicappede
En lam kvinde sidder i sin kørestol og bliver nægtet at komme på toilettet af sin egen ægtefælle. Hendes mand flytter medicinen uden for rækkevidde, så hun må døje med konstante smerter.
Mange handicappede kvinder landet over lever i forhold, hvor de er udsat for psykisk eller fysisk vold. Men kvinderne får ofte ikke hjælp, fordi alt for få kender til problemet.
- Vi oplever vold mod handicappede kvinder som et overset problem. Der mangler generelt oplysning om volden og om krisecentrenes tilbud, siger Jette Sølvhøj, der er forstander på Århus Krisecenter.
De handicappede kvinder kan faktisk godt få hjælp på et krisecenter. I 2004 begyndte flere af landet krisecentre at bygge om, og nu har syv krisecentre plads til voldsramte kvinder med et handicap. Men det ved kvinderne ofte ikke. Og det ved de mennesker, der kunne hjælpe kvinden ud af det voldlige forhold, heller ikke.
En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Handicapenheden i Servicestyrelsen viser, at blot hver syvende af de sagsbehandlere, hjemmehjælpere og organisationer, der arbejder med handicappede, kender til krisecentrenes tilbud, selvom undersøgelsen kun bygger på knap en tredjedel af alle dem, der er blevet spurgt.
- Jeg tror, at problemet med det manglende kendskab er endnu større, end undersøgelsen umiddelbart viser, fordi der nok er en tendens til, at især de personer, der ved noget om krisecentrene og volden, har besvaret vores spørgeskema og medvirket i undersøgelsen, siger Marie Louise Knigge. Hun er en af forfatterne bag undersøgelsen og konsulent fra Handicapenheden i Servicestyrelsen.
Når en handicappet kvinde udsættes for vold, kan det ofte være skamfuldt at skulle fortælle det til andre, fordi hun ofte er afhængig af sin mands hjælp, og derfor er det vigtigt, at blandt andre sagsbehandlere, hjemmeplejen og andre, der er tæt på den handicappede, oplyser om krisecentrenes tilbud, fortæller Jette Sølvhøj.
Hun bakkes op af Karin Houman, der er leder af Holstebro Krisecenter. Hun mener, at både handicaporganisationer og hjemmeplejen bør træde til, hvis der er mistanke om vold.
Handicaporganisationerne gør ikke nok for at hjælpe de voldsramte kvinder. Det erkender landsformanden for Dansk Handicap Forbund, DHF, som ikke er i tvivl om, at vold mod handicappede kvinder finder sted.
- Derfor er det et generelt problem, at handicaporganisationerne ikke kan fortælle om krisecentrenes tilbud, hvis man spørger dem, siger Susanne Olsen, der er landsformand for DHF.
Både Servicestyrelsen, krisecentrene og DHF mener, at både sagsbehandlere, hjemmeplejen og handicaporganisationer skal være mere opmærksomme på volden og på krisecentrenes tilbud. Det er nemlig samfundet, der generelt har et ansvar over for de voldsramte, mener både Marie Louise Knigge og Susanne Olsen.
- Vi skal oplyses hele livet, og alle har et ansvar. Også venner og familie til den handicappede, siger Susanne Olsen.
Marie Louise Knigge gør opmærksom på, at der ikke findes danske opgørelser over, hvor mange voldsramte kvinder, der er handicappede. Ifølge hende viser udenlandske undersøgelser imidlertid, at omfanget er det samme som hos kvinder, der ikke er handicappede.
fogsgaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad