Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Indiens fattige er de flittigste til at stemme til din ven.
Indiens fattige er de flittigste til at stemme
Indbyggere i landsbyen Waifad i delstaten Maharashtra i det østlige Indien stod i går i kø for at stemme på den første af valgets fem stemmeafgivningsdage. Traditionelt set er de fattige bedre til at komme til valgurnerne end de rige og veluddannede, hvilket er stik imod den erfaring, andre demokratier gør sig. --
- Punit Paranjpe/Reuters/Scanpix.
Indien indledte i går landets 15. parlamentsvalg. I modsætning til andre lande er det i Indien de fattige, der har den højeste valgdeltagelse
Med 714 millioner registrerede vælgere er det vanskeligt at generalisere om noget som helst i Indien, men én tendens skulle være god nok: De fattige på landet er flittigere til at deltage i valgene end de rige og veluddannede i byerne.
Således har landets kasteløse, dalitterne, ved de fire parlamentsvalg siden 1996 haft en valgdeltagelse på 63 procent, mens vælgere fra de øverste kaster kun har haft en valgdeltagelse på 58 procent, viser forskning ved CSDS, Center for Studiet af Udviklingssamfund, i Delhi, Indien.
Forskellen er så meget mere bemærkelsesværdig, fordi den går stik mod den erfaring, de fleste andre demokratier gør sig. Normalt er det de veluddannede, velstillede borgere, der er mest tilbøjelige til at stemme, mens der er mange sofavælgere blandt de socialt dårligst stillede.
Jørgen Dige Pedersen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har gennem en årrække fulgt den politiske udvikling i Indien. Han peger på, at mange indere er ret skeptiske over for politikerne, men at det kun er vælgere i middel- og overklassen, der kan tillade sig den luksus ikke at stemme. De opfatter politik som en "beskidt affære" og ved, at de kan få varetaget deres interesser gennem andre kanaler.
Annonce
- De fattige i Indien har ikke andre muligheder for at blive hørt, også selvom de egentlig ikke får noget ud af det. Middel- og overklassen har derimod deres forbindelser i orden - både til administrationen og politikerne. Det sociale netværk spiller en stor rolle i Indien, og i de rigtige familier har man altid en kusine eller fætter siddende et sted i systemet. Mange i eliten oplever, at de får mere indflydelse på den måde end ved at stemme, siger Jørgen Dige Pedersen.
Således har landets kasteløse, dalitterne, ved de fire parlamentsvalg siden 1996 haft en valgdeltagelse på 63 procent, mens vælgere fra de øverste kaster kun har haft en valgdeltagelse på 58 procent, viser forskning ved CSDS, Center for Studiet af Udviklingssamfund, i Delhi, Indien.
Forskellen er så meget mere bemærkelsesværdig, fordi den går stik mod den erfaring, de fleste andre demokratier gør sig. Normalt er det de veluddannede, velstillede borgere, der er mest tilbøjelige til at stemme, mens der er mange sofavælgere blandt de socialt dårligst stillede.
Jørgen Dige Pedersen, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har gennem en årrække fulgt den politiske udvikling i Indien. Han peger på, at mange indere er ret skeptiske over for politikerne, men at det kun er vælgere i middel- og overklassen, der kan tillade sig den luksus ikke at stemme. De opfatter politik som en "beskidt affære" og ved, at de kan få varetaget deres interesser gennem andre kanaler.
Når forholdsvis flere fattige stemmer, handler det således ikke om, at de føler sig bedre repræsenteret i det politiske system, men at valget er den eneste mulighed, de har, siger Birgitte Lind Petersen, antropolog og ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun har arbejdet med dalitter og ved, at deres forhåbninger til politikerne er lave.
- De er ikke vant til, at det skaber de store forandringer for dem, at de stemmer, men de bliver trods alt ved med at håbe. Måske kommer der virkelig en dag en politiker, som gør en forskel. Og under alle omstændigheder er et valg anderledes, fordi de rent faktisk kan stemme, selvom man normalt aldrig ville lytte til en dalit eller en lavkaste inder, siger hun.
Den indiske politiske forsker Pratap Bhanu Mehta gør i bogen "The Burden of Democracy" (Demokratiets byrde) opmærksom på, at selvom flere indiske partier er blevet dannet med det formål at repræsentere de lavere kaster, er det ikke lykkedes dem at omsætte deres politiske indflydelse til langvarige sociale forbedringer for deres vælgere. De fattige har dog heller ikke selv udnyttet det kæmpe potentiale, de har som vælgere, mener Birgitte Lind Petersen.
- Flertallet af vælgerne er fattige. Hvis de virkelig stemte efter deres overbevisning - og ikke efter de "råd de får fra deres jordejere" - ville de kunne skabe virkelige politiske ændringer, siger hun.
Når dette er sagt skal man ikke underkende, at inderne i høj grad er politisk aktive og bevidste - også de kasteløse. Indien har en lang tradition for folkeligt engagement, som også er med til at øge valgdeltagelsen på landet, hvor flertallet af de fattige bor.
- Folk mobiliseres ret effektivt, og der er ingen indiske politikere, der kan tillade sig at overse landsbyerne. Politikere kommer rent faktisk helt ud til vælgerne. Hvis de ikke viser sig, risikerer de ikke at blive valgt, siger Martijn van Beek, der er lektor i antropologi ved Aarhus Universitet med Indien som speciale.
Han henviser til, at der er tætte forbindelser mellem de lokale valgkredse og politikerne. Det skyldes ikke mindst, at alle parlamentsmedlemmer får stillet et beløb til rådighed, som de kan bruge lokalt. Det betyder, at politikerne kan komme med meget konkrete løfter om, hvad netop de vil gøre, hvis de bliver valgt.
- Derfor kan det gøre stor forskel i en bestemt landsby, om det er den ene eller anden politiker, der bliver valgt. Men det er også med til at gøre vælgerne kyniske: "De kommer her med deres penge hver fjerde år, men ellers ser vi ikke noget til dem", hedder det sig, fortæller Martijn van Beek.
Ved seneste parlamentsvalg i 2004 stemte i gennemsnit 58,1 procent af vælgerne. Den indiske valgdeltagelse har svinget mellem mellem 45,7 procent i 1952 og 64,1 procent i 1985.
Jørgen Dige Pedersen fra Aarhus Universitet hæfter sig ved, at uanset stemmetal er en ting givet: Inderne respekterer altid valgresultatet. Der kan være brok og politisk uenighed, men overordnet set opfatter de valget som legitimt.
upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Seneste udland
Stillinger
-
Satiretegner søges til Kristeligt Dagblad
-
Koordinerende medarbejder søges til Folkekirkens mellemkirkelige Råd
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Lidt mere om Lars Levi... |
Claus
3 timer siden |
| 9 | This is islam! |
Allan Hansen
4 timer siden |
| 2 |
ringning eller ej |
PHA
5 timer siden |
| 3 |
Idylisering og fordomme... |
OplystEur...
5 timer siden |
| 35 |
De fordømte Valentinianere |
Keld Jensen
5 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
