Dette billede, udsendt af det franske søværn, viser gidsler og somaliske pirater, på den lille båd "Tanit" tidligere på måneden. Gidslerne blev frigivet. Færre og færre små skibe og både tager turen gennem Aden-bugten forbi Djibouti på grund af piraternes hærgen --
- AFP/Scanpix.
Anna Klitgaard skriver fra Djibouti |
17. april 2009
De somaliske pirater truer Djiboutis havn på pengepungen. Flere rederier vælger nemlig at sende deres skibe rundt om det sydlige Afrika frem for at vove turen gennem Adenbugten. Det har nu fået ni afrikanske lande til at gå i kamp mod pirateriet
I Puntland-provinsen i Somalia bor piratlederne i de største villaer. Helt nede ved vandet, hvorfra de har udsigt til det hav, der er grundlag for deres voksende formuer. Omkring 100 millioner dollar anslås det, at de tjente sidste år i løsepenge plus et par skibe, som siden har skiftet navn og flag.
Ud over at det er provokerende for den internationale maritime verden at skulle sejle forbi de store huse på stranden, så er truslen fra de somaliske pirater nu også blevet så stor, at verdenssamfundet ikke længere kan sidde den overhørig. Sidste år blev over 100 skibe angrebet i Adenbugten og især i efteråret var piraterne aktive. Det fik i januar ni lande fra Østafrika til at sætte deres signatur på en ny Code of Conduct underskrevet i Djibouti, som skal forene landenes kræfter i kampen mod pirateriet.
Det er ikke noget tilfælde, at miniputstaten Djibouti lagde hus til, da ministre, ambassadører og embedsmænd kom forbi for nylig. For det lille land med den store havn står til at miste mest, hvis international skibsfart i stigende grad vælger at sejle uden om Adenbugten og Suezkanalen for at undgå piratangreb.
Truslen mod indkomsten fra havnen, der sidste år udgjorde den største del af landets samlede indtægter, er reel. 60 procent af verdens kommercielle skibe sejler igennem strædet ud for Djibouti og Adenbugten, men det tal kan hurtigt falde. For allerede nu vælger store rederier som Mærsk at sende visse skibe via Kap det Gode Håb, fortæller Finn Brodersen, der er senior director for Sikkerhed og Sikring hos Mærsk i København.
- De langsomme skibe kommer ikke længere gennem Adenbugten. Risikoen er simpelthen for stor. Piraterne angriber jo i små, hurtige både, så vores skibe skal have en mulighed for at slippe fra dem, hvilket dog ikke altid går godt, som sidste uges kapring af et Mærsk-skib viste.
På trods af udenlandske krigsskibes nuværende tilstedeværelse i bugten, ønsker de afrikanske lande også at vise, at de selv formår at gøre noget ved problemet. Derfor kom de på konferencen i Djibouti med flere forslag til, hvordan konflikten kan løses. For det første skal piraterne kunne retsforfølges, når de bliver fanget, og de skal kunne forfølges ind i somalisk farvand. For det andet skal der oprettes videnscentre for pirateri i Yemen, Kenya og Tanzania samt et militært træningscenter for piratbekæmpelse i Djibouti.
De afrikanske stater har fået inspiration fra en lignende aftale mellem asiatiske stater, der trådte i kraft for fire år siden. Den skulle foregribe piratangreb i Sydøstasien og har ifølge FN's Internationale Maritime Organisation, IMO, haft en god virkning der. Og det håber Finn Brodersen fra Mærsk også, at den nye aftale fra Djibouti vil have, for ellers gruer han for fremtiden.
- Vi frygter, at hvis der ikke bliver gjort noget fra international side nu, så vil det somaliske pirateri eksporteres til andre steder i verden, hvor man vil ønske at tage forretningsmodellen op - hvis man kan udtrykke det på denne måde.
Et stort problem, som den internationale verden står over for, er, at der ikke er mulighed for at retsforfølge kriminelle, der begår deres ugerninger på åbent vand. Det arbejder IMO dog på at lave om, for det kan ikke nytte noget, mener generalsekretær Efthimios E. Mitropoulos, at pirater bliver fanget og afvæbnet og så løsladt igen.
- I fremtiden er det nødvendigt at få stærkere og bedre juridiske muligheder, så de, der begår pirateri, ikke bare slipper af sted med det. Det skal sikres i regionen, for det er der, problemets rod befinder sig - i Somalia.
Mens de afrikanske lande, FN og IMO grubler over deres mulige modtræk til de somaliske piraters livsfarlige spil på havet, sidder bagmændene bekvemt i deres dyre villaer langs strandkanten i regionerne Puntland og Somaliland.
I det opløste land er de ikke i fare for at blive fanget, snarere tværtimod. For her er de berømte for at trække penge til landet og arbejde til dem, der er villige til at risikere livet på søen. I baglandet bag strandpromenaden har de organiseret sig, hvilket gør opgaven, der venter forude, kompliceret. For det er ikke bare på vandet, men også - og ikke mindst - i land, at kampen skal tages op, hvis piratproblemet virkelig skal udryddes.
udland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad