Sognepræst Asser Skude, yderst til højre, gik kun ned fra podiet to gange ved bispemødet i Christianskirken torsdag aften. Tredje gang råbte ordstyrer Margrethe Vestager: "Bliv, bliv, bliv. Det er et folkekrav." Derfor kunne bispekandidaten ikke som vanligt se publikum i øjnene, når han svarede på spørgsmål. -
- Flemming Pless.
Bente Clausen |
17. april 2009
I flere måneder har det været svært at se forskel på kandidaterne til bispevalget i Københavns Stift. Men ved valgmødet i Christianskirken skiltes kandidaternes veje markant
Når Kirkefondets generalsekretær Kaj Bollmann begynder at vrisse ad den nys fra sygesengen opstandne sognepræst Peter Skov-Jakobsen, så er bispevalgkampen i København for alvor gået i gang. I hvert fald den del, der foregår for åbent tæppe. Vrissen i kulissen har der været siden januar. Men Peter Skov-Jakobsen plejer ingen at pirke til.
I det hele taget blev torsdag aftens kandidatmøde i Christianskirken i København mere livligt end vanligt. Det skyldtes ikke mindst Margrethe Vestager. Den tidligere kirkeminister og formand for De Radikale holdt kandidaterne på tæerne med både vid, bid og "røde kort"-begrænsninger af taletid.
Blandt andet ville Margrethe Vestager gerne have en forklaring på, hvordan man skal udvikle kirken, når kun en krone af en 10'ers kirkeskat går til det kirkelige arbejde.
Hertil svarede Peter Skov-Jakobsen, præst i Holmens Kirke, at kirkeskatten ikke må stige.
- Vi står over for en økonomisk krise, som vi ikke kender dybden af. Stigning i kirkeskat er en "no go".
Hvortil Kaj Bollmann svarede, at man skulle tro, at kirkeskatten var fjerde led i bekendelsen for Peter Skov-Jacobsen.
Bollmann erklærede sig også som fortaler for stigning i kirkeskatten, såfremt folk kunne mærke, at de fik kvalitet for pengene.
- Ja, det kan jo ikke undre, replicerede domprovst Anders Gadegaard.
- Kaj vil jo bygge nye kirker alle vegne, og det koster rigtig mange penge.
En tilhører bemærkede spidst, at det lød, som om kandidaterne mente, at de kunne styre stiftets økonomi, som de jo alligevel ingen indflydelse har på.
Kirkeskatten var ikke det eneste område, klingerne krydsedes på. Blandt andet mente generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Tine Lindhardt, at konflikter i folkekirken bliver nemmere at løse, hvis præsterne ansættes af stiftet istedet for af Kirkeministeriet.
- Det er ikke fremmende, at præster kaldes af menighedsrådet, ansættes af Kirkeministeriet og derefter er under biskoppens tilsyn. Derfor kunne man overveje, om ansættelse direkte i stiftet var en vej at gå, sagde Tine Lindhardt.
Hun fik ingen opbakning til forslaget. Domprovst Anders Gadegaard erklærede sig tilfreds med den nuværende ansættelse af præster, men kunne godt ønske sig et uformelt lærenævn af teologer, der kunne assistere biskoppen i konflikter, der kan udvikle sig til læresager. Et forslag, som senest blev luftet af en arbejdsgruppe under Kirkeministeriet i 2006.
For Asser Skude drejede det sig om, at biskoppen kun i straffesager må undsige en sognepræst.
Til gengæld var der bred enighed om, at biskopper godt må skabe konflikt - ikke i kirken, men med udtalelser i den offentlige debat.
Smuk var den kulisse, kandidaterne havde bag sig. Christianskirkens - grænsende til det vulgære - marmortårn med alteret nederst, dernæst prædikestol og så orgel tårnede sig imponerende op over kandidaterne, mens de mindste af de omkring 100 deltagere i valgmødet måtte sidde strunkt for at se over de højryggede kirkebænke.
Men kandidaterne var ophøjede, så da Margrethe Vestager ønskede at høre, om de ønskede mere magt til biskopperne, meddelte sognepræst i Kapernaums Kirke Asser Skude, at han da gerne ville have magt til at åbne to-tre kirker for hjemløse om vinteren, så de ikke frøs ihjel. Mens de øvrige nøjedes med at erklære sig hovedsageligt enige i folkekirkens magtfordeling, som gav biskoppen symbolsk magt, at den magt skulle bruges til at magte vækst i folkekirken med, eller at en del af biskoppens magt faktisk er rykket et skridt længere ned i hierarkiet til provsterne.
Og så udbrød en tidligere sømandspræst blandt publikum, at hvis kandidaterne ikke havde tænkt sig at tage magten på sig, så kunne de lige så godt træde ned fra podiet med det samme.
Margrethe Vestager sluttede sit ordførerskab med at bede kandidaterne udøve "elsk din næste"-kravet ved at sige, hvorfor folk skulle stemme på den kandidat, der sad ved siden af dem.
Så generalsekretær i Det Danske Bibelselskab sagde om Peter Skov-Jakobsen, at han mener, at kirken skal være tæt på folket, og at han er en god teolog. Peter Skov-Jakobsen sagde om Asser Skude, at han har hjertet på rette sted og brænder for sin sag. Asser Skude sagde om Kaj Bollmann, at han er den blandt kandidaterne, der kender sognene bedst. Kaj Bollmann sagde om sognepræst i Frihavnskirken Andreas Christensen, at han er en superflot performer og god til "one-liners". Andreas Christensen sagde om Anders Gadegaard, at han er ærlig over for de mennesker, han står over for. Og endelig roste Anders Gadegaard Tine Lindhardt for at brænde for at forkynde kristendom, og at hun er god til det.
Hvorefter endnu et bispevalgmøde sluttede med "Fred hviler over land og by". Denne gang dog lidt mindre fred end tidligere.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dkLæs alt om bispevalget på
kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad