- I stedet for at få magt i sit eget liv, bliver man skrevet ind i en ny fortælling om, hvad livet er, forklarer Iben Krogsdal, der i øvrigt er gift med en sognepræst.

Selv kalder hun NLP og hele den psykologiske strømning for en mainstream kulturel bevægelse, en opdragelsesanstalt i det moderne samfund. For når en stor, fast institution i samfundet som kirken ikke længere har den samme betydning, så går terapien ind og overtager dens plads.

- Terapien bliver det sted, hvor mennesker kommer igen og igen og skaber mening med deres eget liv. Det bliver ekstremt vigtigt i opdragelsen af moderne mennesker, forklarer hun.

Iben Krogsdal medgiver, at terapibølgen på mange måder kan minde om en moderne religion.

- Det er en videreudvikling af religion. En slags sekulariseret kristendom eller sekulariseret protestantisme. Andre vil kalde det et supplement eller en erstatning for religion - eller noget helt tredje.

- Men hvis man mener, at religion handler om at arbejde med en transcendent magt, kan man sagtens sige, at terapi også er en religion. Man taler ikke om Gud, men om, at der er en indre positiv intention i alle mennesker. Det ubevidste inden i mennesket er den magt, vi ikke kan se, og som vi skal have terapeuter til at tolke på, uddyber Iben Krogsdal.

På samme måde som terapi kan minde om religion, kan terapeuterne derfor få en rolle som en slags moderne præster, mener hun.

- Meget firkantet kan man sige, at hvor den transcendente magt før var en gud, og præsterne skulle tolke Guds mening med livet på jorden, så er den transcendente magt i NLP blevet det ubevidste, og det er terapeuterne, der skal tolke, hvad det ubevidste så fortæller os, forklarer hun.

Der er dog en væsentlig forskel i den måde, præster og terapeuter anskuer sig selv på. Hvor det er tydeligt, hvad præsternes dagsorden er, er den sværere at få øje på hos terapeuterne. Men den er der, understreger Iben Krogsdal.

- Hvor det altid har været tydeligt, at præsten har autoritet, er der en vis blindhed for, at det samme gør sig gældende for terapeuter. Mennesker i terapi forestiller sig, at de er blevet deres egen autoritet, men i virkeligheden er det terapien, der er den nye, usynlige autoritet. Men fordi idealet er at leve sit eget liv, vil ingen være autoriteter over for andre. Det betyder, at der i NLP egentlig er en masse skjult magt og opdragelse, som folk ikke altid er opmærksom på, siger hun.

En anden vigtig pointe for Iben Krogsdal er, at terapi og kirke ikke behøver stå i opposition til hinanden.

- Det handler ikke om enten eller. Vi kan sagtens være flere steder på en gang. Men i hverdagen er det terapien, der fylder mest. Kirken er i baggrunden til brug ved højtiderne i tilværelsen. Men derfor betyder det ikke, at folk, der bruger terapi, vælter ud af folkekirken. Man bliver ikke ateist af at gå i terapi, mener Iben Krogsdal.

Netop det begynder kirken også så småt at finde ud af. Omend det foregår med en vis forsinkelse, bliver også kirken påvirket af den psykologiske kultur, der nu gennemsyrer samfundet.

- Terapien kommer ind i kirken, som tager farver af strømningerne. Hele folkekirken og kristendommen er også under forandring, og der kommer mere psykologi ind over. Blandt andet ser vi også, at flere præster får terapeutiske uddannelser, siger hun.

På bundlinjen er det dog stadig terapien, der vinder over kirken.

- Det er altså ikke Bibelen, men selvudviklingsbøgerne, vi hiver frem, når vi overvejer, hvad vi skal med vores liv, siger Iben Krogsdal.

schelde@kristeligt-dagblad.dk