Papirer med potentiale for ballade

Anne Bayefsky, der er leder af organisationen Eye On The UN, fokuserer på, at der i sidste uge blev foretaget nogle yderligere ændringer af slutdokumentet. Disse ændringer åbner for muligheden for at skjule kritikken, indtil konferencen begynder, og for derved at sikre sig, at EU og USA ikke boykotter konferencen, lige som Israel og Canada allerede har gjort.

Med andre ord mener Anne Bayefsky, at slutdokumentet, hvis nærlæst, stadig holder en dør åben for Israel-kritik og ikke mindst de muslimske landes krav om forbud mod religionskritik.

- Religionskritik vender tilbage i det nye slutdokument i ny forklædning, siger Anne Bayefsky og citerer fra det reviderede slutdokument, der blev vedtaget efter en halv time og uden diskussion i Menneskerettighedsrådets forberedende komite.

Når slutdokumentet nu udtrykker dyb bekymring over negative stereotyper og religiøs intolerance, er her stadig tale om de muslimske landes oprindelige forsøg på at forbyde religionskritik, mener Anne Bayefsky. Det samme gælder Israel-kritikken, der indirekte er indskrevet i en anden af slutdokumentets paragraffer, hvor fremmed besættelse sidestilles med racisme.

Men det, som Anne Bayefsky ser som håbløse kosmetiske ændringer, der ikke garanterer noget, omtaler Frankrigs udenrigsminister, Bernard Kouchner, som meget præcise forbedringer af slutdokumentets tekst.

Også Sergey Lagodinsky, der er medlem af Foreningen for Jødiske Socialdemokrater i Tyskland, opfatter revideringen af slutdokumentet som en meget positiv udvikling.

- Her er tale om en proces, som EU bør forblive en del af. Vi bør bestræbe os på at få det bedst mulige slutdokument, samtidig med at vi passer på, at andre lande ikke tilføjer emner, der kan være problematiske, siger han.

Slutdokumentet fra Durban 2 er ikke en bindende resolution, men betragtes af en række af Menneskerettighedsrådets medlemslande som værende den rette tone i international sammenhæng. Siden Durban-konferencen i 2001 har især muslimske lande draget inspiration af den kritik, der lød af Israel.

Under den første Durban-konference i 2001 forlod Israel og USA konferencen i protest over den heftige kritik af Israel. Det vides endnu ikke, om USA deltager i dette års konference, men hvis de emner, som EU og USA i forvejen har markeret som røde linjer, alligevel vil blive diskuteret på næste uges konference risikerer FN's Menneskerettighedsråd at stå over for en situation, hvor nogle deltagerlande vil overveje at forlade konferencen.

I løbet af i går sagde Günther Nooke, der er menneskerettighedsrådgiver for det tyske udenrigsministerium, at Tyskland højst sandsynligt ikke vil deltage i næste uges konference.

Andre europæiske lande, heriblandt Danmark, deltager på Durban 2-konferencen, men har valgt ikke at sende sine udenrigsministre til Geneve, hvor embedsmænd i stedet vil repræsentere de pågældende lande.

Hvis Tyskland, andre EU-lande og USA boykotter konferencen, vil det få alvorlige følger i en tid, hvor USA forsøger at forbedre forholdet til den muslimske verden, og hvor både EU og USA mægler mellem Israel og flere af den jødiske stats arabiske naboer.

- Det vil virkelig se skidt ud, hvis USA og EU-landene forlader konferencen i løbet af næste uge. Det kan forværre mulighederne for at opnå mellemøstlig fred, siger Gerald Steinberg, der er leder af organisationen NGO Monitor i Jerusalem, til Reuters.

En række amerikanske menneskerettighedsgrupper har udsendt en erklæring, hvori de opfordrer den amerikanske præsident, Barack Obama, til at deltage i Durban 2-konferencen.

- Durban- konferencen er en af de vigtigste internationale platforme til at diskutere kampen mod racisme. Og med USA's egen brutale erfaring med slaveri, har din regering meget at bidrage med, skriver menneskerettighedsorganisationerne til præsident Barack Obama.

Ifølge FN's højkommissær for menneskrerettigheder, Navi Pillay, er der dog ingen fare for, at de vestlige lande vil forlade Durban 2-konferencen, fordi det vil stille FN i et meget dårligt lys.

I løbet af de seneste uger har hun arbejdet hårdt for at aflede mediernes opmærksomhed fra de mest eksplosive emner til nogle af de mindre kontroversielle emner, som også skal til debat på Durban 2-konferencen. Men uden større held.

Blandt de emner, Navi Pillay fokuserer på, er xenofobiske overgreb mod minoritetsgrupper og især immigranter.

- De forskellige regeringer bør bruge konferencen til at finde en måde at mindske det xenofobiske pres på, der truer immigranter og mindretal, og som kan blive forværret, hvis den økonomiske krise fortsætter med at få arbejdsløsheden til at stige, siger Navi Pillay.

I praktisk forstand skal Durban 2-konferencen også forsøge at forbedre nogle af de mekanismer, som Menneskerettighedsrådet siden den første Durban-konference har oprettet til bekæmpelse af racisme. Dette emne står nævnt som et af de centrale emner på konferencens dagsorden.

Højkommissær Navi Pillay fokuserer på de mål, der blev vedtaget på den første Durban-konference, men som efter hendes mening stadig ikke er nået.

- Vi har ikke nået vores mål endnu. Derfor bør vi skabe et fælles grundlag for at bekæmpe racisme i fremtiden. Det er realistiske mål, siger Navi Pillay.

allan@kristeligt-dagblad.dk