Danske embedsmænd er europamestre i at fravælge modersmålet til fordel for fremmedsprog ved møder i EU. Danmark sparer meget mere på tolkning end andre lande, blandt andet fordi embedsmændene i stedet kan bruge en del af pengene til rejser.
Men konsekvensen er, at dansk er det eneste sprog, der bliver tolket stadig mindre til.
Lisbet Krogager er leder af den danske afdeling i Kommissionens Generaldirektorat for Tolkning, som tolker for Ministerrådet, Kommissionen og resten af EU-systemet bortset fra Europa-Parlamentet og EF-Domstolen.
Hun påpeger, at tolkningen til dansk for nogle år siden med ét slag blev halveret.
Årsagen var en ny ordning, der blev indført i forbindelse med EU's store udvidelse i 2004. Til møder på embedsmandsniveau afsætter EU to millioner euro pr. land til tolkning.
Bruger man mere, må landet selv betale. Bruger man mindre, får landet en tredjedel af besparelsen til at rejse for.
Men Danmark og Sverige har valgt at bruge ordningen meget forskelligt, idet Sverige beder om tre gange så meget tolkning som Danmark.
- Svenskerne er lige så gode til engelsk som danskerne, så forskellen skyldes ikke sprogkundskaber, men at Sverige modsat Danmark har en klar sprogpolitik på området, siger Lisbet Krogager.
Robert Phillipson er professor ved CBS Handelshøjskolen og har forsket i sproget i EU. Også han ser det danske fravalg som udtryk for manglende sproglig opmærksomhed.
- Det kan få følger for dansk som EU-sprog. Naturligvis vil dokumenter med retsgyldighed fortsat blive oversat til dansk som et af 23 sprog i 27 EU-lande. Men der er løbende debatter i EU om at reducere antallet af arbejdssprog, og her risikerer dansk at glide ud, siger han.
Det danske fravalg af tolkning er blevet kritiseret fra mange sider, blandt andre regeringens sprogudvalg - under ledelse af direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Jørn Lund - og EU's kommissær for sproglig mangfoldighed, Leonard Orban fra Rumænien.
Nu slutter Grænseforeningen, som arbejder for at styrke dansk sprog og kultur, sig til kritikerne. Foreningen har netop skrevet til alle danske spidskandidater til EU-parlamentsvalget den 7. juni for at få dem til at gøre det danske sprog til en mærkesag i valgkampen.
- Vi danskere tror, vi er bedre til engelsk, end vi egentlig er. Det er typisk dansk at mene, man kan klare sig uden tolkning, men det er min overbevisning, at tolkesystemet vil få budskaberne tydeligere frem, siger Finn Slumstrup, formand for Grænseforeningen.
Blandt de danske spidskandidater er der enighed om, at dansk skal forsvares som EU-sprog. Men tanken om at kræve mere tolkning til dansk møder modstand fra blandt andre Dan Jørgensen (S):
- I demokratiets navn er det vigtigt, at vi sørger for, at der er tolke til rådighed. Men tolkning er dyrt, og hvis embedsmændene ikke mener, der er brug for tolkning, er det fint, vi kan spare skatteyderne for den udgift.