Besindighed betaler sig

Det er ofte sagt, at man i politik aldrig skal true med at gå fra en forhandling, men derimod med at blive. Alt tyder på, at den erfaring også vil gælde FN's racismekonference, der afvikles i den kommende uge. På et tidspunkt tegnede det til, at de muslimske lande kunne skabe flertal i FN-systemet for en resolution, der fordømmer Israel som racistisk land og forbyder religionskritik. Den muslimske verden har efter offentliggørelsen af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger argumenteret for større respekt for islam, herunder forbud mod at kritisere troen.

Brede politiske kræfter herhjemme og en række lande argumenterede for en boykot af konferencen, fordi et forbud mod religionskritik er så lodret imod den vestlige frihedstradition. Den danske regering og udenrigsminister Per Stig Møller argumenterede for at blive og påvirke det diplomatiske spil. Nu tyder alt på, at den linje var den helt rigtige. Efter massivt pres fra vestlig side har de lande, der styrer konferencen - Libyen, Iran og Cuba - accepteret, at Israel ikke hænges ud som racistisk land, og at FN ikke skal argumentere for et forbud mod religionskritik.

Slutdokumentet er i store træk forhandlet på plads, og med det forbehold, at der kan ske en uheldig udvikling på konferencen, tegner resultatet fornuftigt.

Alt tyder på, at boykottanken var forkert. Hvis man havde fulgt den, havde man overladt scenen til en alliance af muslimske lande og fattige, totalitære stater. Forløbet op til den vigtige FN-konference viser, at politiske resultater opnås ved tilstedeværelse, besindighed og diplomatisk pres. Danmark fylder ikke meget i det globale billede, men det gør Den Europæiske Union, og når EU formår at stå sammen og ydermere står skulder ved skulder med USA, kan der skabes resultater.

Selvom resolutioner fra FN ikke er retsligt bindende for medlemslandene, ville en resolution imod religionsfrihed have været som en torpedo under vandlinjen på hele den vestlige frihedskultur.

Friheden til at kritisere religion er ikke bare en del af selve ytringsfriheden, men en helt afgørende del af selve religionsfriheden. Når muslimske lande så uanfægtet kan argumentere imod den frihed, skyldes det den særlige status, islam tillægges i hele den muslimske verden. Islam betyder underkastelse, og islam opfattes som den eneste sande tro, der derfor står over alle andres tro, hvorfor andres tro i samme logik også kan undertrykkes.

Et nej til religionskritik er det samme som et ja til fortsat undertrykkelse af blandt andet kristne i den muslimske verden. Også derfor er det godt, at FN?s racismekonference ser ud til at forsvare denne vigtige frihedsrettighed.

bjer