Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Skuffelse i FN over afbud til Durban 2 til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skuffelse i FN over afbud til Durban 2

FN's menneskerettighedskommisær Navi Pillay er dybt skuffet over USA's afbud til racisme-konferencen Durban 2. På billedet er det den iranske delegation med præsident Mahmoud Ahmadinejad i spidsen, der ankommer til Geneve. -

- SALVATORE DI NOLFI/Scanpix Denmark

4 debatindlæg Hold mig opdateret

FN's menneskerettighedskommissær, Navi Pillay, udtrykker dyb skuffelse over de mange afbud til anti-racismekonferencen i Geneve, der begynder i dag

Der er travlt i FN's Menneskerettighedsråd i Geneve. Men også stor skuffelse. Travlheden skyldes de sidste anstrengelser for at redde konferencen fra kollaps efter en række afbud i løbet af weekenden, som samtidig er årsagen til skuffelsen.

- Jeg er chokeret og dybt skuffet over USA's afbud til en konference, der sigter mod bekæmpelse af racisme, xenofobi, diskrimination og intolerance i hele verden, siger FN's menneskerettighedskommissær, Navi Pillay, i en pressemeddelelse.

- En række lande lader et eller to emner diktere deres syn på konferencen, hvilket betyder, at de ser bort fra mange af de grupper, der lider af diskrimination, racisme og intolerance. Her er tale om globale emner, og det er nødvendigt, at de bliver adresseret på globalt niveau, siger Navi Pillay.

Hun kritiserer USA for alene at fokusere på to emner, (Israel og religionskritik, red.) der har været på konferencens dagsorden, i stedet for at tage ansvar for mange af de andre problemer og spørgsmål.

Annonce
Holland og Tyskland
Både Australien og USA meldte afbud til den såkaldte Durban 2-konference i løbet af weekenden. I løbet af i går sluttede Holland og Tyskland sig til rækken af lande, der boykotter FN's anti-racisme-konference.

- Antiracisme-konferencen er alt for vigtig til at blive misbrugt til politiske mål og kritik af Vesten. Holland vil ikke deltage i konferencen, sagde Hollands udenrigsminister, Maxime Verhagen, i går.

Ifølge Hollands udenrigsministerium er det frygten for, at konferencen vil blive gjort til et anslag mod ytringsfriheden, der er bag landets afbud.

Religionskritik
Selvom en række muslimske landes krav om at forbyde religionskritik er blevet slettet fra slutdokumentet, frygter flere vestlige lande, at emnet vil blive taget op alligevel i løbet af denne uge.

Men det er en dårlig undskyldning og en farlig præcedens, mener den prisbelønnede franske essayist Caroline Fourest. Hun mener, at EU-landene ved at blive væk risikerer at miste deres indflydelse i fremtiden.

- Det var korrekt af EU-landene at have røde linjer og principper. Men da de røde linjer blev imødekommet, burde de sige ja til at deltage. I fremtiden vil de muslimske lande være i stand til at sige nej til alle europæiske krav med den begrundelse, at EU-landene alligevel nægtede at deltage, efter deres krav blev mødt. Og det betyder, at EU risikerer at lade de muslimske lande sætte dagsordenen fremover, siger Caroline Fourest.

Fra amerikansk side lyder der samtidig kritik af Storbritanniens beslutning i går om at deltage i Durban 2-konferencen.

- Vi er skuffede over Storbritanniens deltagelse. Det viser, at nogle ikke tager ved lære, siger Michael Thaidigsmann, som er talsmand for den amerikanske kongres.

Ved redaktionens slutning var den danske regerings holdning til deltagelse i FN-konferencen endnu ikke afklaret.

allan@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Skuffelse i FN over afbud til Durban 2

Nederby Jessen, publiceret d.20/04 09:09 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skuffelse i FN over afbud til Durban 2
FN er skuffet over afbudene til Durban 2, men vi er mange, der er skuffede over, at ikke flere har meldt afbud. Danmark burde sammen med de øvrige EU-lande have meldt afbud.

Og til FN må vi sige: Det er en ommer.

En racismekonference er vigtig, men så må man have andre til at tilrettelægge konferencen. Allerede da man fik kendskab til, hvilke arabiske lande, der havde det store ord at skulle have sagt ved forberedelsen, kunne man forudse, at det ville gå galt.

Aflys konferencen og begynd forfra med forberedelserne.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Skuffelse i FN over afbud til Durban 2

snedsted, publiceret d.20/04 11:37 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skuffelse i FN over afbud til Durban 2
Udenrigsministeren har i sidste øjeblik besluttet sig for, at Danmark deltager i konferencen.

Det er jeg egentlig godt tilfreds med.

Carsten Snedsted, pens. socialrådgiver, Odense.
Del Link

Re: Skuffelse i FN over afbud til Durban 2

Nederby Jessen, publiceret d.20/04 13:09 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skuffelse i FN over afbud til Durban 2
Men Danmark deltager "kun" på embedsmandsniveau, Snedsted. Udenrigsministeren holder sig væk. Ganske bekvemt.

Jeg mener stadig, at Danmark burde have holdt sig væk fra denne konference, der løb af sporet allerede under planlægningen, men når man så vælger at deltage, burde man deltage med udenrigsministeren.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Del Link

Re: Skuffelse i FN over afbud til Durban 2

Bent Christensen, publiceret d.20/04 15:17 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Skuffelse i FN over afbud til Durban 2
Tiden er inde til, at vi for alvor begynder at arbejde for oprettelsen af et "De Forenede Demokratiske Nationer". Det kan blive svært. Jeg mener, vi skal være meget strenge med hensyn til betingelserne for at kunne være med. Og det skal selvfølgelig ikke være i stedet for det nuværende FN. Vi kan jo ikke lade, som om de ikke-demokratiske lande ikke findes. Men det vil være godt, om der i det mindste - foreløbig - bliver TALT om denne mulighed, så forskellen kan blive trukket op.

Bent Christensen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​