Den kirkelige højrefløj i hovedstaden og på Bornholm er særligt glade for en af de seks kandidater ved bispevalget i København
Der er anslået 200 stemmeberettigede menighedsrådsmedlemmer og præster på den kirkelige højrefløj i Københavns Stift ud af godt 1100 stemmeberettigede i alt. Når der er seks kandidater til bispevalget, er det ikke så lidt. Og denne gang har højrefløjen besluttet at lægge stemmerne bag én kandidat: Kirkefondets generalsekretær, Kaj Bollmann.
- Vi er gået efter den realpolitiske linje. Så vi er blevet enige om ikke at satse på en kandidat fra egne rækker, siger Margrethe Winther-Nielsen, næstformand i menighedsrådet i Emdrup Sogn.
Hun er en blandt en gruppe på fire, som står bag anbefalingen af at stemme på Kaj Bollmann. Den er sendt ud til alle præster og menighedsrådsmedlemmer, som deler det traditionelle syn på teologi.
Kaj Bollmann er altså det mindste onde blandt de seks kandidater ifølge kirkens højrefløj.
Traditionelt har det ikke været ualmindeligt, at missionsfolk og grundvigianere stillede med hver sin kandidat. Det var nærmest normen ved bispevalg tidligere. Bispevalgene i først Roskilde Stift sidste år og nu i Københavns Stift har fuldstændig opløst kirkehistorien på det felt. Flere kandidater er ikke blevet opfordret til at stille op, men har selv stemt dørklokker for at finde stillere, og de øvrige er ikke umiddelbart til at placere inden for de tidligere typiske kirkelige retninger.
Men måske har den kirkelige højrefløj fundet den moderne model: I januar indkaldte en gruppe fra den københavnske og bornholmske højrefløj fire af bispekandidaterne til et møde. Det var Kaj Bollmann, domprovst Anders Gadegaard, generalsekretær i Det Danske Bibelselskab Tine Lindhardt og sognepræst i Holmens Kirke Peter Skov-Jakobsen. Det er ud fra de samtaler af en til to timers varighed, beslutningen om at anbefale Kaj Bollmann er udsprunget.
- Jeg synes, Kaj Bollmann har fremlagt flere spændende visioner for stiftets kirkeliv end de andre. Men det var i det hele taget nogle meget spændende og interessante møder, siger Margrethe Winther-Nielsen.
Sognepræst i Skelgårdskirken på Amager Peter Søes forklarer, at de vigtigste kodeord for gruppen har været holdningen til mission og tanker om rummelighed – ikke mindst selvfølgelig for præster fra den kirkelige højrefløj. Det er også de emner, sognepræst i Klemensker på Bornholm Peter Sode Jensen slår ned på.
- Vi valgte Kaj Bollmann, fordi han i høj grad gav udtryk for, at højrefløjen ikke blot skal tåles i folkekirken, men at den faktisk også er et vigtigt bidrag til folkekirken, siger han.
For kirkehistoriker og lektor på Menighedsfakultetet i Århus Kurt E. Larsen er det ikke overraskende, at den kirkelige højrefløj, som han også selv tilhører, vælger kandidaten fra Kirkefondet. Det har den gjort før. Blandt andet fordi Kirkefondet, som byggede kirker i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, er rundet af Københavns Indre Mission.
- Og hvis det ikke har været Kirkefondet, så har det været kandidater, som har haft en stærk profil inden for frivilligt kirkeligt arbejde, siger Kurt E. Larsen.
Kurt E. Larsen siger også, at højrefløjen tidligere har gjort en del for at samle sig bag en kandidat for at undgå stemmespild. Tidligere har højrefløjen blandt andet støttet Kjeld Holm i Århus Stift.
Hidtil i valgkampen har både flere spørgere på møder, debattører og andre kandidater mistænkeliggjort Kaj Bollmanns opbakning fra den kirkelige højrefløj. Til det har Kaj Bollmann hele tiden svaret, at han ikke er ked af, at han har stillere på højrefløjen.
- Og jeg vil ikke være med til at marginalisere højrefløjen i folkekirken, sagde han blandt andet ved et valgmøde i Filipskirken i på Amager.
Lektor og kirkekommentator Hans Raun Iversen tør ikke spå om, hvorvidt den kirkelige højrefløjs stemmer vil skade eller gavne Kaj Bollmanns vej til bispesædet.
- Det er umuligt at sige. Bispevalget i København er uden fortilfælde, for det er det første, hvor det er kandidaternes troværdighed alene, som kommer til at afgøre det.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk