Talen var ventet med en blanding af bæven og forsigtigt håb. Ville han opføre sig pænt, Irans præsident, Mamoud Ahmadinejad, når han nu fik den fornemme plads som første taler ved FN's racismekonference i Geneve, den såkaldte Durban 2?

Det ville han ikke. Ahmadinejad kastede sig øjeblikkeligt ud i et frådende angreb på Israel som "en ond og racistisk stat" - og i øvrigt på resten af den frie verden.

Israelske aktivister hoppede rundt med parykker og klovnenæser blandt de siddende diplomater, mens iranske aktivister forsøgte at overdøve andre israeleres skældsord med intense klapsalver. De europæiske repræsentanter vandrede ud af salen i en manøvre, der var planlagt på forhånd i tilfælde af, at den iranske præsident ikke skulle holde sig til den tålte tone i FN-bygningen.

Han trodsede med sin 35 minutter lange tale både FN's generalsekretær, Ban Ki-Moon, og højkommissæren for Menneskerettighedsrådet, Navi Pillay. Begge blev siddende under Ahmadinejads tale, men Navi Pillay skyndte sig at beklage talen i en pressemeddelelse.

"Jeg beklager på det stærkeste den iranske præsidents tale her i dag på Durban antiracismekonferencen. Men den bedste måde at reagere på sådan en hændelse er at svare igen, ikke at trække sig tilbage og boykotte konferencen."

Den franske essayist Caroline Fourest mener, at den vestlige verden har begået en fejl ved delvist at boykotte konferencen.

- Hvis den amerikanske præsident var mødt op til Durban 2-konferencen, ville Mahmoud Ahmadinejad slet ikke have spillet en så central rolle. Men nu, hvor vestlige lande har boykottet konferencen, er scenen overladt til typer som den iranske præsident, siger Caroline Fourest.