Bente Clausen |
22. april 2009
Bispekandidater krydsede klinger om anerkendelse af kvindelige kolleger ved det sidste officielle valgmøde i første runde af bispevalget i Københavns Stift
Mere end 60 år efter at de første kvindelige præster blev ordineret, kan kvinders hjemstedsret som gejstlige i folkekirken stadig bringe sindene i kog.
Det skete også ved det sidste valgmøde med alle kandidater mandag aften i Taksigelseskirken på Østerbro. Anledningen var Kristeligt Dagblads artikel om, at den kristne højrefløj stiller sig bag Kirkefondets generalsekretær, Kaj Bollmann, som biskop i Københavns Stift.
- Det vigtigste dokument i hele denne bispevalgkamp, mente domprovst Anders Gadegaard om det dokument, som repræsentanter fra kirkens højrefløj har sendt ud til meningsfæller om, hvorfor de mener, det er altafgørende, at Kaj Bollmann bliver biskop.
- Er rummelighed også at reservere sig i forhold til kvindelige præster? fortsatte han og understregede, at det har meget stor signalværdi, hvilken biskop københavnere og bornholmere vælger.
Rummelighed begge vejeGeneralsekretær i Bibelselskabet Tine Lindhardt henvendte sig direkte til Bollmann.
- Hvad vil du så sige, Kaj, hvis højrefløjen også nægter at samarbejde med mandlige præster, som er skilt og gengifte (det er Kaj Bollmann), eller hvis højrefløjspræster nægter at samarbejde med mandlige præster, der går ind for kvindelige præster? Hvis der skal være rummelighed i folkekirken, må den jo gå begge veje, sagde hun.
Peter Skov-Jakobsen, sognepræst i Holmens Kirke, understregede, at der er plads til præster i folkekirken, som har reservationer i forhold til kvindelige præster.
- Man kan ikke granske folks hjerter. Men jeg ville som biskop have en forventning om, at disse præster ikke ytrer tvivl om kvindelige kollegers evner eller om kvindelige kollegers sakramentsforvaltning og accepterer at afløse kvindelige præster, lader kvindelige præster afløse dem, samt at højrefløjspræster deltager i provsti- og stiftskonventer. Vi har et præsteembede, som forvaltes af både mænd og kvinder.
Afviste underhåndsaftaler
Den underliggende dagsorden for debatten var blandt andet, om Bollmanns konkurrenter kunne sandsynliggøre, at han for at få støtten samtidig har lovet højrefløjen særbehandling.
Bollmann afviste kategorisk at have indgået underhåndsaftaler med den kirkelige højrefløj.
- Selvfølgelig skal højrefløjspræsterne overholde regler for kollegialitet og vikardækning, men man kan ikke tvinge nogen til at gå til nadver hos en kvindelig præst eller bare en præst, man ikke bryder sig om. Jeg gider ikke kætterjagten på og den aggressive tone over for højrefløjen. Den er også en del af folkekirken. Det er Dansk Folkepartis Søren Krarup også, og han har lov til at være der og arbejde for de synspunkter, han har.
Hvortil Tine Lindhardt bemærkede, at der er en vis forskel på, om man er imod holdninger hos nogle mandlige præster eller samtlige kvindelige.
Frisind
Både Tine Lindhardt og sognepræst i Frihavns Kirke Andreas Christensen mente, at højrefløjen burde overveje, om de overhovedet hørte hjemme i folkekirken.
Kaj Bollmann understregede, at det for ham handler om frisind.
- Jeg mener ikke det samme som højrefløjen, men der skal være plads til dens holdninger.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad