Det afrikanske kort skal spilles igen

Så meget desto større har skuffelsen dog været over, at fire EU-lande alligevel endte med at boykotte konferencen i Genève. Det er en skuffelse, der jævnligt er blevet gentaget i talerne de sidste to dage - samtidig med, at man glæder sig over, at det trods alt lykkedes at vedtage et fælles dokument.

Udenrigsminister Per Stig Møller har også beklaget boykotten, men han lægger ikke skjul på, at det er strategien med at forhandle særskilt med afrikanske lande, der har båret frugt.

- Den tætte dialog med Egypten og de afrikanske lande har vist sig helt afgørende i forhandlingerne. Den var med til at fastholde fokus på de reelle racismeproblemer og ikke andre irrelevante dagsordener. Samarbejdet med de afrikanske lande åbner også nye perspektiver for arbejdet i andre FN-sammenhænge, siger Per Stig Møller.

I følge Kristeligt Dagblads informationer handler det blandt andet om at slå hul i de meget fastlåste forhandlinger om øget frihandel i verden, den såkaldte Doha-runde. Formålet er her at skaffe lavere toldsatser på verdensplan, ikke mindst til gavn for udviklingslandene.

Præcis som i sagen om Durban 2 har de vidt forskellige interesser i forhold til frihandel. Store lande som Indien og Brasilien har langt mindre gavn af lavere satser end for eksempel de afrikanske lande.

Et andet område, hvor det kan komme på tale at satse på bestemte udviklingslande, er ved det kommende klimatopmøde i København til december. Især hvis der opstår et dødvande, hvor G77 igen står sammen over for den vestlige verden, eller der opstår en bølge af boykotter som ved Durban 2.

At boykotteriet skulle danne skole og for eksempel ramme klimatopmødet i december, udtrykker Per Stig Møller direkte frygt for, efter at de fire EU-lande meldte afbud til Durban 2.

Med hensyn til selve Durban 2 glæder han sig dog over resultatet.

- Dokumentets fokus er på de reelle racismeproblemer, og hvordan vi bedst muligt imødegår disse. Dokumentet bekræfter, at menneskerettighederne er til for at beskytte individer og ikke ideologier eller religioner. Forbud mod religionsforhånelse er således ude af teksten.

Slutdokumentet går dermed på ingen måde på kompromis i forhold til ytringsfriheden. Tværtimod fremhæves den positive rolle, som ytringsfriheden spiller for demokratiet, pluralismen og i kampen mod racisme udtrykkeligt, fremhæver han.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk