Selvudviklingens tabere

Niels Åkerstrøm Andersen er professor ph.d. på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen i København. Han er meget kritisk over for arbejdsmarkedets konstante krav om selvudvikling.

– Man taler om selvets udvikling, men man kunne lige så godt tale om selvets forkastelse. Lige nu kræver arbejdsmarkedet, at vi konstant forkaster vores viden og det, vi kender, og gør os klar til noget nyt. Klassisk faglighed, erfaring og kompetence betyder ikke så meget. Idealet er et barn – en, der endnu ikke har fundet sin form. Taberne er de gamle og erfarne, men også de pligtopfyldende, der ikke vil forkaste en pligt, fordi noget nyt byder sig til. Vinderne kører til gengæld derud af under en latent stresstrussel, siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Moderne arbejdspladser uddelegerer i dag historisk meget ansvar til den enkelte medarbejder, som selv skal finde ud af, hvad han skal lave på et arbejdsmarked, som konstant forandrer sig og derfor ikke har klare regler eller langsigtede mål for de ansatte – bortset fra, at de altså skal være villige til forandring.

– Før kunne man sige, at omgivelserne stressede. Nu er det selvstress, og svaret er, at du skal lære at sige nej. Så nu skal du både formulere forventningerne til dig, selv styre det hele og sørge for, at stress ikke tager overhånd. Der bliver dynget lag på lag på de ansatte, siger Niels Åkerstrøm Andersen.

Han har ingen løsning. Gamle dages hierakiske struktur havde andre bagsider, og ingen ønsker dem tilbage, erkender han.

– Der er en afmagt i det her. Hvordan skal vi begrænse os selv? Vi har løst det gamle arbejdsmarkeds problemer, men skabt nogle nye. Måske skal vi alle samme have en livscoach uden for arbejdsmarkedet, som kan hjælpe os med at stå imod. Og måske ville også skabe ekstra stress, siger han.

Nicole Rosenberg anbefaler at finde åndehuller. Hendes erfaring er, at skolelærere under pres for eksempel tager ansvar for skolebiblioteket eller trafikundervisningen og på den måde skaber sig et frikvarter. Buschauffører beder om at blive fritaget for farlige ruter eller ansøger om at få lov til at køre den samme rute hver dag året rundt. Men det kan alle ikke gøre. Derfor må man hele tiden selv mærke efter, om problemer på arbejdet har taget overhånd.

– Læg mærke til, hvordan du reagerer på at være på en arbejdsplads. Undersøg om den stress alle får, når de skifter arbejde, hurtigt lægger sig. Hvis den ikke gør, så er det måske, fordi du aldrig kommer til at vænne dig til stedets specifikke krav. Det er vigtigt. Hvis man trækker den lidt for langt, kan man få stress, angst og depression, siger Nicole Rosenberg.

Hun nævner et eksempel med en pædagog, som var god til voldelige børn, Stille og roligt blev han den, som altid tog sig af de voldelige børn. Men han begyndte også at sove dårligt om natten, havde ikke lyst til at gå på arbejde og fik færre ideer.

– Den type ubehag skal lægge sig i løbet af et par uger. Man kan tage en uge ud og være syg. Hvis det er nok, er det fint. Ellers skal man ændre på sin arbejdssituation. Tal med lægen, tal med arbejdspladsen, ofte vil den gøre meget for at hjælpe. Man må heller ikke være søvnløs på grund af arbejdet. Vi plejer at sige, at fire dage om året er ok, men heller ikke mere, siger hun.

Overhøres signalerne kommer værre symptomer, og der behøver ikke at være ret langt til en egentlig psykisk lidelse.

– Der er ingen lette løsninger. Man må tage sin forholdsregler og finde ud af, hvad man ikke kan tåle. Jo lettere bliver det at søge efter noget, man kan tåle, siger Nicole Rosenberg.

korsholm@kristeligt-dagblad.dk

Advarselstegn

**Overvej at ændre dit job, hvis du oplever:

Flere end fire søvnløse nætter om året på grund af arbejde

**lyst til at gå på arbejde

at ideer og kreativitet visner.

uOvervej at skifte job eller sygemelde dig, hvis du oplever:

hukommelsesproblemer

indlæringsproblemer

koncentrationsproblemer

længere søvnløshed

ændringer i appetiten

at din lunte bliver kortere.

Det selvudviklende menneske

Personlig udvikling er et must. Ingen slipper for det - det gælder i arbejdslivet, i skolen og i det private liv. Men er der forskel på før og efter udviklingssamtalen, mødet med den personlige coach eller den professionelle vejleder? Og hvor skal vi egentlig hen – og ikke mindst hvorfor? Kristeligt Dagblad sætter i en artikelserie fokus på en af tidens helt store tendenser. Med et netabonnement kan man læse tidligere artikler på www.kristeligt-dagblad.dk