Jamen, hvad betyder racisme?

De islamiske landes talere har ikke samme brede definition. For dem handler racisme primært om Israels og den vestlige verdens "forbrydelser" over for palæstinenserne, som Mahmoud Ahmadinejad udtrykte det i sin kontroversielle tale i mandags.

For de afrikanske lande er racisme karakteriseret ved den vestlige verdens overgreb på sorte helt tilbage fra slaveriet. Hvorimod man ikke nødvendigvis kæder det sammen med sortes overgreb på andre sorte i dag.

I de europæiske lande betragter man tilsvarende ofte racisme (og andre menneskerettighedskrænkelser) som et problem for den øvrige verden.

Og som noget forholdsvis nyt er man begyndt at fokusere voldsomt på, at menneskerettigheder kan stå i vejen for hinanden.

Mest aktuelt i hele debatten om ytringsfrihed og krænkelse af religiøse følelser.

Som centerleder Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, DRC, bemærker, gik de vestlige lande for 30-40 år siden i front for at udbrede menneskerettighederne til udviklingslandene. Alle menneskerettighederne.

FN og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, og menneskerettigheder blev opfattet overvejende positivt.

I dag boykotter flere af de vestlige lande en racismekonference, når repræsentanter for udviklingslandene møder op og bruger deres ytringsfrihed til at kritisere et bestemt land, som for eksempel Israel.

En af dem, der er bekymret for fortolkningen af Durban 2-konferencens store ord, er chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerlige, liberale tænketank Cepos.

Han peger på, at teksten flere steder er uklar i forhold til ytringsfriheden - selvom et forbud mod religionskritik er fjernet, og der endda er sat to ekstra paragraffer ind, som understreger ytringsfrihedens betydning i kampen mod racisme.

- Selvom man har fået de værste paragraffer ud, er der stadig fem-seks stykker, som kan bruges til at sætte spørgsmåltegn ved og indskrænke ytringsfriheden, som den fortolkes i gældende konventioner, siger Jacob Mchangama.

Eksempelvis fremgår det, at FN's medlemslande skal vedtage de regler mod racisme, som man har skrevet under på ved regionale og nationale konferencer forud for Durban 2.

Der har været konferencer for både asiatiske og afrikanske lande, hvor man har understreget, at religioner ikke må ærekrænkes. Derfor risikerer man, at Durban 2 bliver brugt til at knægte ytringsfriheden især i de islamiske lande.

Et andet punkt er, at landene skal bekæmpe "hadsk tale" via lovgivningen. Danmark har allerede en såkaldt racismeparagraf 266b i straffeloven. Den forbyder nedsættende eller forhånende tale om bestemte grupper på grund af race, hudfarve, etniske oprindelse, tro eller seksuel orientering, men Jacob Mchangama frygter, at det kan betyde, at denne paragraf må strammes, så for eksempel Muhammed-tegningerne ville blive ulovlig. FN's tidligere special rapporteur, senegaleseren Doudou Dienne, har i hvert fald over for ham givet udtryk for, at den ofte gengivne tegning med bomben i turbanen ville være i strid med ordlyden i slutdokumentet.

I sidste ende er det stadig et spørgsmål om fortolkning.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk