Men kritikken var langtfra begrænset til netværket, hvis kernegruppe er tidehvervsk. En bredere kreds af teologer og præster skrev således under på et brev, der betonede forskellene mellem islam og kristendom, og også fire biskopper - heriblandt Niels Henrik Arendt - lagde afstand til svaret fra Danske Kirkers Råd med et brev den 2. maj 2008. Biskopperne pointerede her, at den fælles grund mellem kristne og muslimer ikke ligger i det, som kristne og muslimer religiøst kan blive enige om, "men i vores lands og mange andre landes lovfæstede religionsfrihed".

Fokus blev således allerede her flyttet fra mere iltfattige, teoretiske luftlag til den helt praktiske agenda. Og her er der som bekendt en hel del at tale om, hvad man kan forvisse sig om ved at betragte spillet om og på Durban 2-konferencen.

I internationalt perspektiv er tendensen den samme. En milepæl var pave Benedikt XVI's tale i Regensburg i 2006, der lagde op til en mere islamkritisk religionsdialog i den katolske kirke, men også den evangeliske kirke i Tyskland har lagt fløjlshandskerne og er begyndt en mere kritisk linje i samtalen med muslimerne.

Hvad er effekten så af meldingerne om den skærpede tone i forhold til andre religioner?

Umiddelbart er det næppe udadtil, i dialogen med muslimerne, at effekten er størst. Men indadtil i folkekirken er det et vigtigt signal om, at Islamkritisk Netværk ikke er alene om dagsordenen; viljen til at tale klart er også at finde andre steder end på fløjene. Det er et signal om, at det også er en central folkekirkelig forpligtelse at eftertænke forskellene mellem kristendom og andre religioner - mest påtrængende naturligvis islam. Og så at formulere kristendommen så klart og tydeligt, at man skal være en mere end almindeligt religionsblind ateist for at holde fast i en vildfarelse om, at religion og religion er ét fedt.

Islam og kristendom er ikke det samme, og derfor er det klogt af biskopperne at skærpe tonen i en tid, hvor den venlige imødekommenhed over for religion og kristendom fra 1990'erne afløses af en lige så udbredt afstandtagen fra religion og en vis religionsfobi.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad lader hver uge fremtrædende kirkefolk vurdere og analysere nye tiltag i kirkens og troens verden. Birgitte Stoklund Larsen, som har skrevet denne uges analyse, er akademileder på Grundtvig-Akademiet og redaktør af Dansk Kirketidende.