Skyggebiskoppen, der skrev kirkehistorie

- Kaj var antiautoritær, og han gik foran, da kirken skulle redefinere sin rolle i samfundet i 1970?erne.

Til gengæld mener samme kilde, at Kaj Bollmann er så ivrig i sin jagt efter forandring og fornyelse, at han nogle gange helt slipper den folkekirkelige virkelighed.

Det er ikke en helt ukendt karakteristik for bispekandidaten.

- Jeg kan ikke afvise, at nogle bolde aldrig bliver grebet. Men som jeg også siger i bispevalgkampen, så vil jeg hellere støtte 10 initiativer, der ender i syv projekter, end sidde på hænderne og gøre ingenting.

Kaj Bollmann tilbyder sig også i bispevalgkampen som kandidaten, der vil lytte, er rummelig, går ind for lederskab frem for ledelse og hylder princippet om, at det er lettere at få tilgivelse end at få lov. Det sidste fordi "alt god udvikling er startet som selvtægt", som han udtrykte det i Christianskirken for nylig. At han også har fået højrefløjens samlede opbakning som kandidat, er han stolt af. Men lovet den særlige rettigheder ud over Bollmanns egen teologi har han ikke, siger manden selv.

Kaj Bollmann beskrives også som et handlingsmenneske. En, som har en utålmodighed i sig, der betyder, at han gør tingene selv uden at informere om det. Han medinddrager med andre ord ikke, og han hører heller ikke særlig godt, selvom han siger, at han lytter.

Det er en beskrivelse, Kaj Bollmann er ked af.

- Jeg er nok ikke den bedste til selv at vurdere mine samarbejdsevner, så måske er der større afstand mellem mine idealer og praksis, end jeg tror. Til gengæld mener jeg, at mit samarbejdstalent er bevist i det samtaleforum, der nu kører på 10. år mellem grundtvigianere, missionsfolk og Kirkeligt Centrum. Et forum, som Kirkefondet var med til at sætte i gang. Og min rummelighed af, at jeg lige gerne og med samme lethed taler på Vartov som på Dansk Oases årsmøder.

- Men jeg kan godt blive hidsig, hvis mennesker hører, hvad de tror, jeg siger. Hvis de lytter efter skjulte dagsordener eller motivforsker det, jeg siger.

Andre kirkelige kilder er dog ikke i tvivl om Bollmanns talenter.

- Han er det bedste og bredest kvalificerede bud på en folkekirkelig leder, vi har i dag. Og de der rygter om, at han ikke kan styre Kirkefondets økonomi, er noget vrøvl. Ingen kunne have klaret det bedre. Det er bare op ad bakke at ændre den organisation fra kirkebyggeri til en moderne, indtægtsgivende virksomhed.

Det er et af de vedholdende rygter fra andre kandidaters stillere, at Bollmann har kørt økonomien i sænk. Men gået på klingen er de stort set enige i analysen.

Kaj Bollmann og domprovst Anders Gadegaard har de traditionelt set mest sikre bispeprofiler i flokken. Derfor frygter begges stillere, at ingen af dem ender i anden runde den 14. maj, fordi de tager hinandens stemmer.

Det kan også høres på bispevalgmøderne. For eksempel i Filipskirken, hvor Gadegaard påpegede Bollmanns manglende internationale erfaring. Og Bollmann replicerede, at når han blev biskop, håbede han, at Gadegaard ville blive som domprovst og dermed som biskoppens udenrigsminister.

Ingen af delene var venligt ment.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk