Nattens stille lidelse
24. apr 2009 00:00
Folks søvnbehov er meget forskelligt. Nogle klarer sig fint med seks timer, andre skal have otte. Men mange kan slet ikke sove eller sover kun et par timer. Især ældre plages af søvnløshed
Søvnløshed nattens stille lidelse. Tegning: Peter Hermann.
Et glas vin og en kryds og tværs kunne førhen give 85-årige Ruth Nielsen tunge øjenlåg. Amerikanske serier - tv-kanalerne eneste tilbud klokken 03.15 - er også afprøvet. Uden held.
"Hvem i himlens navn ser dog det bras?" spurgte Ruth Nielsen en dag sin datter, og svaret var lige så sandt, som det var nedslående:
"Sådan nogle som dig, mor. Folk, der ikke kan sove."
Den pensionerede sygeplejerske fra Svendborg er ufrivilligt blevet en del af nattens broderskab: de søvnløse.
30 procent af befolkningen har oplevet besvær med at sove og halvdelen af dem i en grad, så det kan karakteriseres som søvnløshed - såkaldt insomni. De kan ikke falde i søvn, vågner flere gange i løbet af natten eller alt for tidligt om morgenen. Og de vågne nætter mærker dem med andet end dueblå rande under øjnene. Trætheden svækker både deres fysiske og mentale funktioner, forklarer overlæge Jan Ovesen, der er direktør for søvnklinikken ScanSleep.
- Søvn er livsvigtig. Vi kan alle opleve en dårlig nat eller to, men for nogen bliver tilstanden kronisk, og det forringer livskvaliteten betragteligt.
- Man bliver langsommere, mindre glad og får mest lyst til at passe sig selv, siger han.
Den viden skal nok holde mennesker med tekop-øjne vågne i mørket. Der er nemlig nok at spekulere på, når man ligger og vender og drejer sig.
- For mange er søvnløsheden udløst af stress på jobbet, problemer i ægteskabet eller sorg i forbindelse med dødsfald og lignende. Den form for søvnløshed forsvinder ofte efter noget tid, når problemet er løst. Varer det over længere tid end en måned, bør man dog tage det alvorligt, siger Jan Ovesen.
Der er nemlig livlig aktivitet på øverste etage. Scanninger af søvnløse hjerner har vist, at hele seks centre i hjernen er aktiveret, når man vrider sig på puden i de sene timer.
- Og næste dag er der tilsvarende mindre aktivitet. Forsøg har vist, at man bliver langt dårligere til at løse opgaver, når man ikke får sovet ordentligt, forklarer Jan Ovesen fra ScanSleep.
Svineproducent Jan Tøtrup, 35, fra Aalestrup i Nordjylland kender alt til følgerne af søvnløshed. Han har siden teenageårene haft problemer med at sove, og de kun tre timers hvile, som han får i løbet af natten, påvirker både hans arbejde og familieliv.
- Om morgenen og formiddagen har jeg det, som om jeg har drukket for meget aftenen før. Jeg er ukoncentreret og sløv i optrækket, og derfor bliver jeg nødt til at skyde alt kontorarbejde til andre tidspunkter. Samtidig er jeg presset af faldende svinepriser, så jeg de sidste to år har tabt fem millioner kroner. Dårlig forretning og søvnløshed er en skidt cocktail, skulle jeg hilse at sige, fortæller Jan Tøtrup, der er far til fire børn.
De mærker også fars søvnløshed.
- Min lunte er kortere, og jeg skælder mere ud. I det hele taget opfører jeg mig både på arbejde og derhjemme som en person, jeg ikke har lyst til at være, siger Jan Tøtrup.
Det spæde barn sover 16-20 timer. Senere aftager behovet for søvn, og voksne sover i gennemsnit cirka syv timer pr. nat.
- Søvnbehovet er meget individuelt. Nogle klarer sig fint med seks timer, mens andre skal have otte. Det afgørende er, hvordan man har det, når man er vågen. Men sover man mindre end fem timer eller over ti timer, er det forbundet med overdødelighed, siger næstformand i Dansk Søvnselskab, Ole Nørregaard, der er overlæge på Respirationscenter Vest på Århus Sygehus.
I 85-årige Ruth Nielsens tilfælde er en nat med tre timers søvn ikke usædvanlig. Næste dag er hun udkørt, irriteret og træt.
- Men så snart jeg ser sengen om aftenen, bliver jeg lysvågen. Tidligere var jeg altid udsovet efter seks timers søvn og et lille hvil over middag, og jeg havde aldrig troet, at jeg skulle lide af søvnløshed.
I følge søvneksperterne er Ruth Nielsen ikke et særtilfælde. Mange ældre oplever vågne nætter - særligt kvinder - og ifølge overlæge Ole Nørregaard plages mindst 25-40 procent af alle ældre af søvnbesvær.
- Det er lidt af en myte, at ældre skal sove mindre. Den handler i højere grad om, at ældre rent faktisk sover mindre. Det er klart, at en femårig har mere brug for søvn end en 65-årig, men så snart man er fuldt udvokset, har de fleste brug for syv-otte timer.
Forklaringerne på, at søvnløsheden stiger med alderen, er mange: Ud over den rent biologiske - at produktionen af "sovehormonet" melatonin og væksthormon falder med alderen, hvilket resulterer i, at man får mindre af den dybe søvn - spiller også aldersbetingede fysiske skavanker som urolige ben, natlige vandladninger og hosten som følge af mangeårig rygning ind på søvnen, der bliver mere fragmenteret.
- Noget så banalt som snorken eller en urolig sengepartner er også medvirkende til, at ældre får mere opsplittet søvn, forklarer Ole Nørregaard.
Ruth Nielsen fra Fyn har bedt sin læge om hjælp.
- Lægerne er meget strikse med at udskrive sovemedicin, og det skal de også være, men min læge ved, at jeg ikke er en, der æder piller, så nu tager jeg en halv pille at falde i søvn på. Den varer tre timer, så er jeg vågen igen. Hvis jeg ved, at jeg skal noget næste dag, bliver jeg nødt til at tage en hel. Min familie er bekymret for, at jeg bliver svimmel og falder, men man kan også blive svimmel af ikke at få sovet, så det bestemmer jeg selv.
Den trætte svineproducent Jan Tøtrup fra Aalestrup har også fået nok. Han har konsulteret søvnklinikken ScanSleep og betalt et par tusinde kroner for en behandling mod sin søvnløshed.
- Ud over en dybere forklaring på mit problem fik jeg også en række almindelige husråd med hjem. Ingen kaffe og cigaretter efter klokken 16, og jeg fik besked på at lave meditations- og vejrtrækningsøvelser, når jeg skal falde i søvn. De råd vil jeg prøve at bruge fremover.
Alle søvnløse lider.
- Det er ikke tilfældigt, at forskellige bestialske regimer har brugt søvnløshed som torturmetode, som overlæge Ole Nørregaard fra Århus Hospital udtrykker det.
Og hidser man sig først op, bliver søvnløsheden langt værre, forklarer Jan Ovesen fra Scan-Sleep:
- For nogle mennesker betyder det at vågne om natten blot, at de vender sig om på den anden side og sover videre. For dem er det ikke noget problem at vågne, men begynder man først at tænke, at man skal se at få sovet, kan man holde sig selv vågen i timer.
Eneste trøst i sådan en mørk time kan være, at historien er fuld af eksempler på intelligente, produktive politikere, kunstnere og videnskabsmand, der alle havde det tilfælles, at de ikke kunne sove.
Efter sigende havde både Napoleon, Shakespeare, Dickens, Thomas Edison, Marcel Proust, Scott Fitzgerald, Lincoln, Roosevelt, Franklin og Churchill problemer med at sove.
Hos enkelte gav det anledning til sære natterutiner. Således havde Winston Churchill hele to senge, som han kunne veksle imellem, når han ikke kunne falde i søvn, mens Charles Dickens kun kunne sove, hvis han lå nøjagtigt midt på madrassen. Råd, der næppe fungerer bedre end vin og kryds og tværs.
terkelsen@kristeligt-dagblad.dk