Kan vi undgå, at flere unge bliver radikaliserede, hvis vi tager en dialog med militante islamister, end hvis vi lukker disse grupper ud i kulden? Det var et af de spørgsmål, der i går var til debat, da Politiets Efterretningstjeneste afviklede anden- og sidstedagen af en konference om terror og kommunikation.
- RIZWAN TABASSUM/Scanpix Denmark
Christina Agger |
24. april 2009
Militante islamister sælger et budskab om, at muslimer i hele verden undertrykkes og ydmyges af den vestlige verden. Det var emnet på en konference torsdag
Skubber vi flere i armene på militante ekstremister ved at lade den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders deltage i en konference i Danmark, end ved at udelukke ham fra at tale?
Og kan vi faktisk undgå, at flere unge bliver radikaliserede, hvis vi tager en dialog med militante islamister, end hvis vi lukker disse grupper ud i kulden?
Det var nogle af de spørgsmål, der i går var til debat, da Politiets Efterretningstjeneste afviklede anden- og sidstedagen af en konference om terror og kommunikation.
Konferencen belyste på førstedagen de militante islamistiske gruppers budskab og kommunikationen af det. På andendagen handlede det om, hvad civilsamfundet og medierne kan gøre for at imødegå det budskab. Det var der stærkt delte meninger om, viste debatten.
Præsten Kathrine Lilleør, som også er kommentator ved Berlingske Tidende, stod for det synspunkt, at vi åbent skal acceptere, at der findes ekstreme holdninger. Kun på den måde kan vi debattere holdningerne og dermed imødegå dem, lød det.
- En del af et samfund er at tale med, at integrere og være sammen med folk, der har vidt forskellige holdninger. Men problemet er, at vi vil være så ens. Det er vanvittigt kedeligt og vanvittigt farligt, sagde Kathrine Lilleør og fortsatte:
- Hvis vi får den idé (at der skal være plads til alle holdninger, også de ekstreme, red.) ind i den måde, som vi er sammen på, så kan det godt være, at nogen af dem, der ellers ville blive voldelige og ekstreme, ikke bliver det, fordi de føler sig inkluderet.
Kristeligt Dagblads medredaktør, Michael Ehrenreich, erklærede sig enig:
- Der er forskelle på kristendommen og islam, men vi skal have styrke til at diskutere de forskelle ud fra en platform af gensidig respekt.
Enigheden var dog sværere at få øje på, når diskussionen om accept af ekstreme holdninger blev mere konkret. Spørgsmålet om, hvorvidt den hollandske politiker og filminstruktør Geert Wilders skal have lov til at tale ved en konference i København, delte vandene.
- Jeg tror ikke, at det hjælper at lukke munden på ham. Lad ham tale. Og lad os alle sige tak for, at du kom. Og tak for, at du rejser hjem igen, sagde Kathrine Lilleør.
Det fik Imran Hussein, medstifter af det muslimske netværk "The Network", til at stille et modspørgsmål:
- Skulle man så også lade ekstreme muslimske demagoger tale?
- Ja, absolut. Det tror jeg ikke, at man skal være bange for. På den måde kan alle jo få lov til at reagere på det, de siger, lød svaret fra Kathrine Lilleør.
Debattørerne kom også ind på pressens rolle - og på, om pressen skal formidle historier om muslimer og islam på en anden måde for at undgå en øget radikalisering. Det klareste svar kom fra forfatter og kommentator ved Morgenavisen Jyllands-Posten Michael Jalving:
- Pressen skal ikke tage hensyn til særlige moralske kodeks. Det er jo en Orwellsk tankegang, mente han.
Kathrine Lilleør svarede ved at henvise til den hollandske filosof Spinoza:
- Han sagde om mindretal i befolkningen, at hvis flertallet får mindretallet til at føle sig trygt, så arbejder mindretallet for fællesskabet. Men hvis flertallet ikke gør det, så bruger mindretallet sine kræfter på at modarbejde flertallet.
christina@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad