Den internationale finanskrise har ramt Island særlig hårdt, fordi islændingene har været en nation, som var meget villig til at investere og spekulere i opkøb af virksomheder, og det var man stolte af. Krisen har derfor givet den islandske selvforståelse et alvorligt knæk. Den succes, som mange islændinge kørte med på, er nu blevet erstattet af en krise, de ikke selv kan redde sig ud af.

- Jeg tror, der er nogle, som føler en skamfølelse over for omverdenen og sig selv. De føler skam over for det islandske image, som har været meget stærkt. De var så dygtige til den nye måde at leve på, den nye rige livsstil, forklarer Agnes Arnórsdóttir.

Modstanden mod EU er blevet væsentlig mindre i den islandske befolkning i den seneste tid. Flere rapporter har peget på, at Islands vej ud af krisen, er at søge om medlemskab. Da krisen for alvor tog fart sidste efterår var modstanden historisk lav, og op imod 70 procent af islændingene var for et medlemskab. Det er senere faldet væsentligt, og de seneste målinger viser, at under 40 procent for alvor ønsker at melde Island ind i unionen.

Island har altid holdt meget fast i sin selvstændighed, og det er der flere årsager til, mener Torben Rasmussen, der er tidligere direktør for Nordens Hus i Reykjavík og som rejser meget på Island. Som fiskerination har der været en frygt for at blive underlagt regler i EU, som ikke er givtige for fiskeriet, men derudover ligger der også en kulturel forklaring på Islands ønske om selvstændighed.

- For det første handler det om, at relativt nye stater, som Island, har et langt større fokus på selvstændighed og identitet. De har et større behov for at konstituere nationalstaten end eksempelvis et land som Danmark. Derudover har islændinge en selvforståelse af, at de er et stærkt folk. På trods af meget vanskelige naturforudsætninger har de været et folk i mere end 1000 år, og det har de en vis stolthed over. De er et kulturfolk med udgangspunkt i sagalitteraturen, og det ser de som et bevis på, at de virkelig kunne noget. Det er en støttepille i deres selvforståelse, forklarer han.

Islands kultur adskiller sig fra resten af Norden, fordi den har dybere historiske rødder på Island. Islændinge har bevaret meget af deres nationale identitet gennem sproget og deres historie. Den enorme mængde kildemateriale fra middelalderen, som de islandske sagaer udgør, er vigtig for den islandske identitet. Bevidstheden om de særlige historiske rødder har altid eksisteret på Island og betyder meget for deres identitet, forklarer Agnes Arnórsdóttir.

Derfor vil et medlemskab af EU heller ikke være noget, som kommer til at gå let. Det vil blive diskuteret meget og få stor betydning for den islandske identitet. Men det vil ikke nødvendigvis påvirke den islandske nationalfølelse i en negativ retning.

- Islændinge er meget tilpasningsdygtige, og de finder altid en måde at tackle det på. Man finder altid en løsning på problemerne, uden man mister sin særlige islandske identitetsfølelse. Det, at løse problemet i sig selv, er så identitetsskabende, at islændinge på ny vil skabe en følelse af, at de har klaret problemerne, og at de aldrig giver ikke op, forklarer Agnes Arnórsdóttir.

Resultatet af valget i dag er afgørende for, om Island i den nærmeste fremtid skal have en folkeafstemning om optagelse i EU. Seneste meningsmålinger viser, at det konservative Uafhængighedsparti, som er det eneste, der har afvist muligheden for at søge om optagelse i den nærmeste fremtid, står til at tabe. De to partier, Den Socialdemokratiske Alliance og De Venstregrønne, som har udgjort den midlertidige islandske regering, står til at fortsætte i regeringen efter valget med et massivt flertal. De Venstregrønne ønsker ikke et medlemskab af EU, men har for nylig meddelt, at de vil respektere resultatet ved en folkeafstemning.

hviid@kristeligt-dagblad.dk