Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Skal Københavns Stift fortsat have profilmenigheder? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal Københavns Stift fortsat have profilmenigheder?

Kommenter Hold mig opdateret

Bispevalgkampen er efter mit skøn indtil videre ikke nået ind til de egentlige kernespørgsmål for en kristen kirke i en sekulariseret kultur, skriver Børge Haahr Andersen

Der har været for meget fokus på livet før døden frem for de evige værdier, på menneskelige relationer frem for Guds-relationen, på kirkens ydre struktur og organisering frem for kirkens kerneydelse og for meget fokus på kirkens sociale og politiske engagement frem for discipelforholdet til Kristus.

En kristen kirke skal gøre det ene og ikke forsømme det andet. Jesu forkyndelse har en sondring mellem det ene nødvendige og alt det andet, og det er mere eller mindre konsekvent vendt på hovedet i valgkampen.

Det danske samfunds værste krise i historisk tid er, at ægteskaberne og de små hjem har det skidt. Derfor er der brug for kirken som en modkultur, og i Det Nye Testamente og i den lutherske kirkes tradition har biskoppernes opgave været at stille sig i forreste række i forsvaret for det livslange ægteskab med deres forkyndelse og deres personlige eksempel.

Når seks kandidater vil ritualisere en ordning, der i forhold til Det Nye Testamente forkynder syndernes tilladelse i stedet for syndernes forladelse, forplumres kirkens kerneydelse.

Annonce
Den skanse, som oprindelig var selvforståelsen for bispeembedet i en luthersk kirke, krakelerer hermed mere og mere i Københavns stift. Nu står og falder en luthersk kirkeforståelse som bekendt ikke med selve tilsynsembedet, omend det altid er blevet forstået som en god og velafprøvet ordning i de lutherske kirker. Derfor bliver det springende punkt, om den næste skanse, som er den enkelte præst og den lokale menighed, kan bestå under disse vilkår.

Dette afhænger meget af, hvordan en kommende biskop vil forholde sig til præster og lokalmenigheder, der vil fastholde folkekirkens trosgrundlag efter den overbevisning, jeg har skitseret ovenfor. Hører vi fortsat hjemme og må vi profilere et lokalt menighedsliv anderledes end den folkekirkelige hovedstrøm - også i de følsomme etiske og teologiske spørgsmål, hvor vores overbevisning er politisk ukorrekt?
Vil ansøgere med den overbevisning få en fair behandling ved præsteansættelser? Er det fortsat tilladt at skelne mellem det tjenstlige, praktiske samarbejde via rådighedsordningen og det gudstjenestelige fællesskab, sådan at man har ret til at reservere sig fra gudstjenesteligt fællesskab med den begrundelse, man selv finder forsvarlig? Det overordnede spørgsmål er, om en kommende biskops tyngdepunkt vil være at forpligte præster på folkekirkens grundlag eller på dens bredde.

Hvis jeg har forstået den debat, der er foregået i Taksigelseskirken, og som er refereret i Kristeligt Dagblad den 22. april, er Anders Gadegaard, Tine Lindhardt og Andreas Christensen uklare og meget tøvende over for, hvorvidt der fortsat skal være plads til den såkaldte højrefløj i folkekirken, hvis den vil profilere sig selvstændigt i visse følsomme spørgsmål.

Kaj Bollmann og Peter Skov-Jakobsen tilkendegiver derimod ifølge Kristeligt Dagblad tydeligt, at højrefløjen fortsat har naturlig hjemstedsret i Københavns Stift - også når det indebærer, at præsten og menigheden profilerer sig selvstændigt og kritisk i forhold til deres biskop eller indskrænker det gudstjenestelige samarbejde af respekt for den gensidige forskellighed.

Det vil tjene klarheden, hvis vi kan få et tydeligt svar på spørgsmålet: Er der fortsat plads til os fra den såkaldte højrefløj i Københavns Stift? Eller mere præcist: Må vi fortsat være der på de betingelser, der er sat af præsteløftet og folkekirkens frihedsordning, eller skal vi derudover forpligtes af nogle præmisser, som en kommende biskop vil sætte?

Børge Haahr Andersen, rektor på Dansk Bibel-Institut og medlem af repræsentantskabet for Evangelisk Luthersk Netværk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​