Da udløseren til bomben svigtede

- Først var selvmordsbombere mænd mellem 16 og 22 år. Men så kom kvinderne og akademikerne. Så nu findes der ingen profil længere. Alle palæstinensere lever under så forfærdelige vilkår, at alle kan blive selvmordsbombere, siger Dror Zahavi.

Instruktøren mener, at selvmordsbomberes motiver kan være politiske, ideologiske, personlige og en blanding af det hele, men Israels besættelse står over de personlige motiver.

- En palæstinensisk kvinde flygter til Israel, fordi hun ikke vil giftes. I andre lande ville hun nok snitte sig i armen for at begå selvmord. Men på grund af besættelsen begår hun selvmord ved at sprænge sig selv i luften sammen med en masse israelere, siger Dror Zahavi.

I filmen er Tarek nødt til at vente i 48 timer på, at mordvåbenet bliver lavet.

Den 70-årige elektriker Katz, som har overlevet Auschwitz, ved naturligvis ikke, at han hjælper med at lave en lave en selvmordsbombe. Så han inviterer Tarek til at bo hos sin familie i ventetiden. Tarek lærer en del om den jødiske dagligdag, som er uendeligt fremmed for ham, selvom Tareks og Katz' familie lever få kilometer fra hinanden. Og han forelsker sig i en jødisk pige, som prøver at stå på egne ben, efter at hun har brudt med sin religiøse familie. Tarek skal vælge mellem kærligheden eller døden.

Filmen er optaget i 2007, da der var mere fredeligt i Israel. Og instruktøren, som har boet i Berlin siden 1992, ønskede at ryste op i israelerne.

Der var ikke så mange, som så filmen i Israel, men den skabte debat, fordi den berører flere tabuer i landet. Blandt andet kaldte avisen Maariv filmen for et "kulturchok". Folk ringede og klagede over, at det israelske filminstitut havde givet penge til filmen. Omvendt blev filmen nomineret i syv kategorier ved den årlige uddeling af israelske filmpriser. Instruktøren mener ikke, at filmen kan bruges til at sige noget om den nuværende situation mellem Israel og palæstinenserne.

- Film kan ikke forandre virkeligheden. Men filmen viser en dør og er et lys i mørket. Når folk lærer hinanden at kende, så kan de godt enes. Der er ikke noget alternativ til fred, siger Dror Zahavi.

Til filmfremvisningen i Tel Aviv kom en israelsk kvinde op til instruktøren bagefter. Hendes søster var blevet såret i en bus med en selvmordsbomber. Hun havde ikke lyst til at se filmen og var kun gået med, fordi hun kendte producenten. Hun havde været i syv sind gennem hele filmen. Hun ville gerne hade selvmordsbomberen, men endte med at have medlidenhed med ham, fortæller instruktøren.

- Selv folk fra højrefløjen bliver berørt, siger Dror Zahavi med et grin.

udland@kristeligt-dagblad.dk