Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen En tænksom og mild poet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En tænksom og mild poet

Peter Skov-Jakobsen er meget optaget af, at folkekirken skal tyde sin samtid, både i hverdagen og ved skillevejene i menneskers liv. Det er det poetiske kald, som han siger. -

- Leif Tuxen.

Fakta

KORT SAGT

Hvad er din største styrke?

God til at få mennesker til at arbejde sammen.
Læs mere

Peter Skov-Jakobsen

Født 1959. Cand.theol. i 1993. Teologiske studier i Hull 1990-92. Sømands-præst i Hull 1993-1998,...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kristeligt Dagblad portrætterer de seks teologer, der nu bejler til bispesædet i København. Sogne- og orlogspræst i Holmens Kirke Peter Skov-Jakobsen er den kandidat, ingen siger noget dårligt om

Et af Peter Skov-Jakobsens forbilleder er Emil fra Lønneberg, fordi han leder efter at blive klogere, bedre og skikkeligere, som den 50-årige bispekandidat forklarer i det grundtvigske blad Dansk Kirketidende.

En uartig, uheldig knægt, der snitter træfigurer i brændeskuret, er nok ikke det første indtryk, man får af Peter Skov-Jakobsen. Tværtimod er det den rolige, besindige teolog, der stikker hovedet frem ved bispevalgmøderne, hvor han også taler om tro og tvivl og måske her leder efter de samme egenskaber som Astrid Lindgrens Emil.

Det andet forbillede er den anglikanske ærkebiskop Rowan Williams. For en af de ting, der kendetegner Peter Skov-Jakobsen, er netop hans kendskab til andre kristne trossamfunds teologi. Ikke mindst den anglikanske, som han har stiftet bekendtskab med ved tre års teologiske studier i Hull, hvor han samtidig var assistent i sømandskirken.

- En af de ting, jeg beundrer i både den anglikanske og den katolske kirke, er den brede tilgang, hvor teologien både rummer den teologiske tanke, men også sociale og kulturelle anliggender. På den måde bliver troens rum et af de største, hvor alle andre også kan være med, siger han.

Annonce
Peter Skov-Jakobsen har i samme sammenhæng også lært at sætte stor pris på den folkekirkelige frihedstradition.

Peter Skov-Jakobsen er en særlig bispekandidat af to grunde. Han er den, som har flest provster som stillere, seks ud af 11 mulige. Og det er ikke kun et fravalg af kollegaen domprovst Anders Gadegaard, som en af dem påpeger. Det er også, fordi Peter Skov-Jakobsen med sit overskud, sine teologiske evner og et seriøst nærvær vil være både stiftet og de præster, han skal være tilsynsførende for, en god biskop, hedder det blandt andet.

Den anden grund er, at absolut ingen har noget grimt at sige om Peter Skov-Jakobsen. Også andre kandidaters stillere kalder ham en blændende teolog, som er på omgangshøjde med den nyeste debat både nationalt og internationalt, et nobelt og ædelt menneske, humoristisk og en rigtig, rigtig god præst. Til gengæld mener flere af dem, at alle de gode egenskaber ikke nødvendigvis vil gøre ham til den bedst egnede biskop blandt kandidaterne.

Det er rigtigt, at Peter Skov-Jakobsen ikke er en stor ynder af selve bispevalgkampens form.

- Jeg er ikke god til at være hurtig, smart og til vurdering. Så jeg sidder nogle gange og overvejer, hvad der mon er rigtigt ved den form. Jeg er tænksom, og derfor også langsom, siger han.

Peter Skov-Jakobsen vil dog ikke tøve med brug af noget kommunikationsmiddel, når det handler om at gøre Københavns Stifts borgere, uanset religion, begribeligt, at "de også har brug for den smukkeste historie i verden". Det er den slags formuleringer, som nogle gange gør det svært at forstå nøjagtig, hvad han mener, men også samme talent, som gør ham til den milde, poetiske kandidat.

Der sættes også stor pris på Peter Skov-Jakobsen i Søværnet, hvor "Peter Præst" roses for i det Big Brother-samfund, en korvet også er, hurtigt at blive det åndelige fyrtårn.

Peter Skov-Jakobsen har blandt andet introduceret "fjendekærlighed" i besætningens bevidsthed. Han beskrives også som en fantastisk lytter, han inviterer altid til dialog og har en åbenbar interesse for andre mennesker.

Søstærk er Peter Skov-Jakobsen ikke i hårdt vejr. Men han spøger gerne med, at han "har ofret alt" for, at det skulle blive godt vejr igen.

Han kan også blive vred. For eksempel da han i radioprogrammet Kulturkontoret/Kirkekontoret i februar som den eneste deltagende bispekandidat gik i rette med studieværten for vedblivende at kalde mennesker for missionsobjekter.

Peter Skov-Jakobsen blev syg midt i valgkampen. To måneder i 30 graders varme som orlogspræst på kommandostøtteskibet Absalon i Adenbugten og direkte hjem i en valgkamp, var mere, end man normalt mener, en soldat skal klare. De får altid fri efter udsendelse. Sådan spiller bispevalg ikke, så lige før påske måtte orlogspræsten lægge sig med lungebetændelse. Men nu er han på benene igen.

Hverken Peter Skov-Jakobsen selv eller hans stillere tillægger sygdomsperioden den store betydning for hans chancer i valget. Han har været en af favoritterne. Spørgsmålet er så, om den status rykker den ene eller den anden vej. Om han kan gøre som Aksel Larsen i valgkampen i 1960, hvor det næsten nystiftede SF kom ind med 11 mandater, angiveligt fordi Larsen førte valgkamp på direkte tv fra hospitalssengen, eller om sygdom tværtom tæller ned.

Peter Skov-Jakobsen mener, at det vel bare viser, at potentielle biskopper også er en slags mennesker.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​