- For eksempel om, hvad man siger til sit barn, når det begynder at spørge til sin far, eller hvordan man rent juridisk sikrer familien og skriver et børnetestamente. Det er jo ikke ting, som de fleste nybagte forældre beskæftiger sig med, men det fylder meget for os, siger hun, der selv har en datter, som er kommet til verden ved hjælp af sæd fra en anonym donor, siger hun.

Kvinders ret at blive mor
På Center for Barndoms- og Familieforskning på Roskilde Universitetscenter har professor Lars Dencik fulgt udviklingen tæt.

Han bifalder, at flere kvinder vælger at få børn, selvom de ikke har en mand, for han mener, at det er alle kvinders ret at blive mor - også gennem kunstig befrugtning.

Og der er intet til hinder for, at de kan skabe glimrende familier og give de bedste forudsætninger for deres børn. Problemerne opstår først, når kvinderne insisterer på at blive mødre uden en kendt far.

- Mennesket har en grundlæggende, eksistentiel længsel efter at kende sit ophav. Det ved vi blandt andet fra studier af adoptivbørn. Derfor er der et modsætningsforhold mellem kvinders ret til at blive mødre og børns ret til at vide, hvor de stammer fra. Og her må det altid være samfundets opgave at sætte barnets tarv først, siger han.

Barnets rettigheder
Heller ikke biskop Karsten Nissen sætter spørgsmålstegn ved de enlige mødres evner som gode og omsorgsfulde forældre, men han er bekymret for en stigende tendens til at varetage forældrenes rettigheder fremfor barnets.

- Vi ved først om nogle år, hvad det vil betyde for disse børn. Men som samfund har vi en forpligtelse til at overveje konsekvenserne og sikre barnets tarv. Og det perspektiv kan jeg godt være bekymret for drukner i rettighedstænkningen omkring de voksnes ret til at blive forældre, siger han.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk