Københavns næste biskop. Realitetssans ønskes

DEN 6. APRIL SKREV Jens Smedegaard Andersen i sin kommentar til bispevalget i København, at Tine Lindhardt er den eneste af bispekandidaterne, der har set lyset, og at krisen i folkekirken i København kun løses ved at udvide aktiviteterne.

Det er naturligvis en god pointe, at får vi kirkens budskab ud til folket og dermed får nye medlemmer, så løser den økonomiske krise sig jo nok af sig selv! Når man er menighedsrådsmedlem i en kirkefondskirke, der har et slogan om at arbejde for kirkens liv og vækst, er realiteten imidlertid, at vores muligheder for at nå ud med budskabet gennem de senere år er beskåret væsentligt.

Vi er nu i gang med budgetlægningen for 2010 og har netop modtaget meddelelse fra provstiudvalget om, at vi i forhold til 2009 skal spare tre procent, hvilket for vores vedkommende betyder, at det ligningsmæssige beløb reduceres med lidt over 100.000 kroner, ud over at vi i budgettet skal indeholde den normale lønmæssige fremskrivning, som sandsynligvis er 100.000 kroner mere.

Disse beløb kan i vid udstrækning kun findes inden for det beløb, der er afsat til kirkelige aktiviteter. Vores nyeste initiativ er med til at starte et ungdomsgospelkor, fælles spisning for aleneforældre, aktiviteter for de mange ældre i sognet ,områder, hvor sparekniven må svinges, samtidig med at øget brugerbetaling må overvejes.

Hvor er mulighederne for udvidede aktiviteter henne?

Beslutningerne om kirkelukninger i København, der skulle medføre besparelser, har indtil nu kun medført lukning af én kirke i stiftet. Andre kirker er godt nok overgået til andre formål end at være "søndagskirke", men det har ikke medført reduktion af udgifterne - og hvorfor ikke?

Det er muligt, at mange er trætte af at tale om strukturomlægninger og andre organisatoriske tiltag, men så længe pengene i København går til at holde liv i kirker uden liv eller til at vedligeholde de meget dyre museale kirker med det resultat, at vi i sogne med stort aktivitetsniveau tvinges til at nedskære dette, så er der god grund til fortsat at drøfte, om vi har den folkekirke i København, som vi og borgerne i byen fortjener!

Når der skal sættes x ved den bispekandidat, man gerne ser i København, så er det værd at bemærke, om vedkommende har den realitetssans, der er nødvendig, for at kirken kan nå længere ud med sit budskab.

Det må medføre en omfordeling af de sparsomme økonomiske ressourcer, hvor ondt det end må gøre. Husk, der er kun et skud i bøssen - det skulle nødig være en forbier.

Af Gorm Skat Petersen, administrationschef, menighedsrådsformand i Adventskirken, Schweizerdalsvej 111, Rødovre