Tiden er inde til, at grønlænderne skal overtage ansvaret for de sidste kompetenceområder fra den danske stat, så bloktilskuddet på 3,2 milliarder kroner fra Danmark til Grønland gradvist kan udfases. -
- colourbox.
Peter Lodberg |
30. april 2009
Erfaringer fra arbejdet med nye kirkeordninger på Færøerne og i Grønland viser, at evangelisk-lutherske folkekirker er afhængig af handlekraftige politikere og dygtige embedsmænd
Den grønlandske biskop, Sofie Petersen, benyttede det nylig holdte møde i Dansk Selskab for Kirkeret til at kritisere den grønlandske landsstyreformand, Hans Enoksen, og det grønlandske hjemmestyre for smøleri. Hun efterlyste klar besked om, hvad der skal ske med den lutherske kirkes kirkeordning, når Grønland den 21. juni fejrer, at Grønland skifter Hjemmestyret ud med et selvstyre.
Tiden er inde til, at grønlænderne skal overtage ansvaret for de sidste kompetenceområder fra den danske stat, så bloktilskuddet på 3,2 milliarder kroner fra Danmark til Grønland gradvist kan udfases. De grønlandske selvstændighedsbestræbelser bør ifølge biskoppen også omfatte den lutherske kirke på Grønland, der har bidraget til at værne om grønlandsk sprog og kultur i en vanskelig forandringsperiode for hele det grønlandske samfund.
Sofie Petersen gjorde opmærksom på, at det er et problem, at biskoppen i øjeblikket ikke er ansat af Hjemmestyret, men fungerer som dansk embedsmand. Dermed er der skabt grundlag for, at beslutninger og bevillinger fra det grønlandske departement for kultur, uddannelse, forskning og kirke kører uden om biskoppen direkte til provster og præster, der er ansat af Hjemmestyret. Hun håber, at Hjemmestyret eller det nye selvstyre vil gennemføre et lovforslag, der går ud på, at biskoppen skal ansættes af det grønlandske selvstyre og give hende retten til at føre tilsyn med hele kirken, sådan som det normalt er en biskops opgave.
Det er endnu for tidligt at sige, hvilken kirkeordning den lutherske kirke på Grønland vil få.
Indtil videre kører den nuværende ordning videre, fordi grønlænderne afventer landstingsvalget den 2. juni, hvorefter der kan træffes en beslutning. Men Sofie Petersen lancerede på mødet den interessante idé, at man i fremtiden kan etablere en rigskirke inden for rigsfællesskabet mellem selvstændige lutherske folkekirker i Danmark, Grønland og Færøerne.
Her kan man tage ved lære af udviklingen på Færøerne. Det færøske hjemmestyre overtog i sommeren 2007 ansvaret for det, som lagtingsloven kalder "Folkekirken i Færøerne". Det understreges, at denne kirke er evangelisk-luthersk, og at landet understøtter folkekirken. Dermed betones kontinuiteten med den evangelisk-lutherske kirke, der før 2007 var et selvstændigt stift i den danske folkekirke. Lagmanden er den færøske folkekirkes overhoved, og folkekirken hører hjemme under det færøske kulturministerium. Jogvan Fridriksson blev den 3. oktober 2007 valgt som den første biskop i den selvstændige færøske folkekirke.
Også på Færøerne har den evangelisk-lutherske folkekirke været en del af den nationale selvstændighedsbevægelse. Kirken har bidraget til at vedligeholde færøsk sprog, kultur og identitet.
Med stigende bekymring har man i den færøske kirke betragtet udviklingen i folkekirken i Danmark. Derfor ønskede man med ændringen af kirkeordningen at beskytte sig mod for eksempel at blive pålagt pligt til at velsigne registreret partnerskab. Men udviklingen mod danske tilstande er i gang.
Et skridt på vejen frem mod en anerkendelse af homoseksuelles rettigheder på Færøerne og retten til registreret partnerskab blev taget i efteråret 2006, da Lagtingets flertal så sig nødsaget til at vedtage et lovforslag, der forbyder offentlig forhånelse af seksuelle mindretal.
Erfaringerne fra arbejdet med kirkeordninger på Færøerne og Grønland viser med al ønskelig tydelighed, at evangelisk-lutherske folkekirker på godt og ondt er afhængige af handlekraftige politikere og dygtige embedsmænd, der er interesseret i at få teologi og jura til at gå op i en højere enhed. Hvis den politiske vilje og administrative erfaring mangler, er den lutherske folkekirke ikke i stand til at forsvare sig selv.
Også i den henseende kan de nye folkekirkeordninger på Færøerne og i fremtidens Grønland tjene som inspiration for et fremtidigt arbejde med at skabe en ny kirkeordning for "Folkekirken i Danmark".
kirke@kristeligt-dagblad.dkKristeligt Dagblad lader hver uge fremtrædende kirkefolk vurdere og analysere nye tiltag i kirkens og troens verden. Peter Lodberg, som har skrevet denne uges analyse, er afdelingsleder på Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad