Bispevalg i København. Samlende eller splittende lederskab?

JEG MENER, at en biskop skal være en samlende person i stiftets kirkeliv, ikke splittende og konfliktfremmende. At fare aggressivt ud med bål og brand mod kirkelige mindretal, som hidtil har haft en accepteret plads i folkekirken, er ikke udtryk for samlende lederskab.

Der er store og vigtige opgaver nok i Københavns kirkeliv i de kommende år til, at der er brug for alle de kræfter, der vil være med til at gøre Kristus kendt og troet. Der er brug for at se på de mange forskellige evner og ressourcer, der findes i forskellige lejre, ikke for at skamme nogen ud og opfordre dem til at forlade folkekirken.

Biskoppen skal ikke nedvurdere menighedsråd, der på et oplyst grundlag vælger en præst, hvis synspunkter biskoppen er uenig i. Biskoppen skal heller ikke (mis)bruge sin magtstilling til at "bekæmpe" mindretal. Biskoppen skal føre tilsyn fra et positivt udgangspunkt, så præster og menighedsråd har tillid til, at de bliver hørt og set. Den teologiske strid skal tages med åben pande, men ikke via embedsførelsen.

JEG HAR GENTAGNE gange understreget, at min praksis vil svare til den nuværende i stiftet, også når det gælder gudstjenestefællesskab i tjenstlige sammenhænge. Den synes jeg er anstændig over for alle parter. Jeg spekulerer på, om nogen af kandidaterne mener, den bør strammes og i givet fald hvor? Det kan vel ikke være meningen, at en biskop i fremtiden demonstrativt skal opfinde tvangsmæssige fællesgudstjenester for at fremprovokere konflikter, hvor der ingen er?

Jeg er helt enig med Anders Gadegaard i, at det er flovt, at vi skal bruge så meget energi på denne debat. Hvis jagten på mindretal med skarpe og besværlige synspunkter kommer til at fylde lige så meget i den kommende biskops prioriteringer, som det har fyldt i bispevalget, har det farlige konsekvenser for os alle sammen, ikke bare for den kirkelige højrefløj.

Jeg er 100 procent med på at bruge de herlige ekstra 11 dage, vi kandidater har fået forærende(!!), til at tale om gudstjenesteliv, opgaveprioritering, tydelig kommunikation, mission, brug af kirker og så videre. Det vil jeg langt hellere end at bruge kræfter på at forholde mig til indlæg, som bygger på usande rygter.

Kaj Bollmann er generalsekretær i Kirkefondet og bispekandidat i Københavns Stift