Den danske oversættelse af "Revolutionary Road" kommer i hælene på filmatiseringen af romanen, hvor Frank spilles af Leonardo di Caprio og April af Kate Winslet. Filmen går endnu i visse biografer og er på vej på dvd. --
- UIP.
Michael Bach Henriksen |
2. maj 2009
Med "Revolutionary Road" introduceres den amerikanske mesterforfatter Richard Yates for første gang på dansk
Når 1950'ernes USA har et ry som et konformt og konventionelt middelklasseparadis, hvor mor gik hjemme og passede børnene, og far tog på kontorarbejde sammen med alle de andre jakkesæt-klædte familiefædre, skyldes det ikke mindst periodens forfattere, der i realistiske romaner skrev om åndelige længsler bag den pæne materialistiske overflade og om skjulte lyster, der vækkes til live under cocktail-rislende parmiddage hos hr. og fru forstad.
Det var især forfatteren Richard Yates (1926-1992), der havde et godt øje til den forlorne side af 1950'erne, og som spiddede tidens mande- og kvinderoller i sine noveller og romaner, hvoraf hovedværket "Revolutionary Road" (1961) nu foreligger på dansk for første gang. I USA er Yates en klassiker - dog ikke af de helt store, og det skyldes blandt andet, at succesen med debutromanen "Revolutionary Road" kom til at skygge for stort set alt andet, hvad han lavede sidenhen. Yates er i særlig grad en forfatter, som man kender, ikke for et stort forfatterskab med op- og nedture, men for ét værk. Men, må det så også tilføjes, hvilket værk!
Romanen foregår i 1955 og henter sin titel fra den vej i et forstadskvarter i delstaten Connecticut, hvor hovedpersonerne April og Frank Wheeler bor (hun er hjemmegående og amatørskuespiller, han er ansat på et reklamebureau i New York, begge er universitetsuddannede). Vejens navn, Revolutionary Road, skal imidlertid også forstås ironisk, har Yates fortalt; som et udtryk for, at revolutionsvejen i 1776 med USA's oprettelse blev til en blind vej i 1950'ernes konformitet. Således går verden under, ikke med et brag, men med en klynken på de amerikanske villaveje, mente Yates, og gav sig derpå til at skrive om Frank, der bestemt ikke er "frank", altså ærlig, og April, der nok er en forårspige, men i løbet af romanen falmer og til sidst går under i en grum finale, hvor også parrets tredje barn lader livet.
Inden vi når dertil, får vi udstillet den livsløgn, som April og Frank lever på. De mener nemlig selv, at de er væsenforskellige fra alle naboerne på villavejene med deres drømme om en ny støvsuger og bil nummer to i garagen. Næh nej, April og Frank er ægte kunstnere, der ved, hvordan man lever autentisk og kun bor i forstæderne som en slags eksperiment, inden de efter planen udvandrer til Paris, hvor Frank skal leve som forfatter og finde sig selv, mens April skal forsørge familien.
Så langt kommer de dog aldrig. Frank taler i virkeligheden ikke fransk og tvivler på, at han har noget begavet at sige som forfatter, og så passer det ham dybest set heller ikke, at April - en kvinde! - skal forsørge ham, den store skaffer! Så meget for ægteparret Wheelers tilsyneladende progressive holdning til kønsroller.
Under læsningen af Yates' mesterlige roman går det således op for en, at det egentlig ikke først og fremmest er 1950'ernes småborgerlighed med en drøm om rækkehus, Lassie-hund og Ford i indkørslen, som Yates spidder, men snarere den progressive, i egen selvforståelse åh-så fordomsfrie og tolerante livsholdning, som ægteparret Wheeler promoverer som et adelsmærke, der adskiller dem fra alle andre, men som i virkeligheden er løgn og latin. De frisatte er lige så bundne som alle andre i 1950'ernes USA.
Yates er blevet beskyldt for at være for hård ved sine personer og savne den grundlæggende sympati og forståelse, der som regel er til stede i realistiske romaner. Men hvordan kan man snart holde af personer, der som Frank nedladende betragter andre mennesker gennem en sort hinde af livslede? Dette er måske det etiske spørgsmål, som forfatteren Richard Yates i sidste ende stiller sin læser af denne tilsyneladende hjerteløse roman: Kan du, kære læser, holde af disse på overfladen progressive og tolerante, men i virkeligheden forkrøblede livsløgnere? Og hvis ja: Er det, fordi du genkender noget af dig selv i April og Frank?
"Revolutionary Road" er en stor, amerikansk roman fra en lidt glemt mester. Hvor er det godt, at Yates nu er introduceret på dansk med denne hjerteløse, men livskloge beretning.
Richard Yates: Revolutionary Road. Oversat af Joachim Wrang. 323 sider. 299 kroner. Klim.
bach@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad