Ja, lad os få musik ind i kirkerne som folk kender. Musik som er nutidigt, som de kan lide og som de kan synge med på! Musik som kan give gode oplevelser, og får dem til at syntes det er godt at gå i kirke. Det er på ingen måde den musik der er i folkekirkerne, som får mig til at møde op til gudstjenester. Jeg savner noget mere moderne og noget som henvender sig til de yngre mennesker. Jeg syntes kun den slags musik, som er i folkekirken nu, henvender sig til ældre mennesker og der er slet intet for børn! Det er alt for tungt musik, som de unge må have meget svært ved at forholde sig til! God musik kan være en døråbner for dem som endnu ikke kender Vejen!

I frikirkerne synger man de fleste steder en god blanding af vore gode salmer, også de nye salmer, og mere moderne, iørefaldende kristne sange og lovsangskor og det er ikke ualmindeligt, at sangene ledsages af klaver, guitar og nogle steder også trommer.

Det er mit indtryk, at såvel børnene og de unge, samt de fleste ældre er glade for det.

Iøvrigt er der mange steder noget for børnene i gudstjenesten, som jo også skal være for dem. "Lad de små børn komme til mig", sagde Jesus.

Det er iøvrigt mit indtryk, at moderne kristne sange og indlæg for børnene i gudstjenesten også vinder indpas i flere og flere folkekirker.

Men man behøver ikke at indføre deciderede popsange i kirken for at fange folk.

Bjarne Nederby Jessen

"My way", "No, je ne regrette rien" og "Always look at the bright side of life" som begravelsessalmer / - sange ?
Heldigvis kan danske præster afvise, at disse popsange synges af menigheden ved begravelser og bisættelser. Debatten om anvendelsen af "Om lidt bli´r her stille" har fyldt meget. Men selv dens ophavsmand, Kim Larsen, har dog indrømmet, at det ikke er en begravelsessang, men en virkussang.

Ved mit bryllup for 37 år siden nægtede den provst, der skulle forrette vielsen, at menigheden kunne synge "Vi er fæstere her for en tid". Det var jeg harm over dengang. Men idag kan jeg godt se, at der må luges ud i den poesi, der omrammer afskeden med vore kære, sålænge vi ønsker, at den skal foregå i kirken.

Den danske Salmebog bør være den altovervejende hjørnesten i valget af lyrik til begravelser. Den består af salmer. Og salmer handler om Gud og mennesket. En salme er enten en lovprisning, en bøn eller en kommentar til en evangelietekst.

Til min egen bisættelse har jeg skrevet en tekst, der skal afsynges på Cæsar Francks melodi "Panis Angelicus". Men selvom den er en poetisk bøn og en lovprisning, egner den sig ikke som menighedssang den sidste gang, jeg er i kirke. Derfor har jeg i "Min sidste vilje" bedt om, at den synges solo af en af kirkens korister: Tenoren.

Den danske Salmebog har et stort udvalg af tekster, der er velegnede til begravelser. Man behøver ikke absolut at synge "Altid frejdig, når du går". Men selvfølgelig skal der være mulighed for at vælge den, og det gør så en stor procentdel af de efterladte, der sammen med præsten skal udvælge tre salmer. Måske fordi man ikke på stående fod kan komme i tanker om ret mange andre.

Kirken er et hus, mennesker har bygget til Guds ære. Hvis man ønsker at begravelsesceremonien skal forrettes dér, er det vel ikke for meget forlangt, at de tekster, menigheden / følget synger, også er til Guds ære.

Frank Sinatras og Edith Piafs sange, som jeg nævnte indledningsvis, giver et fælles udtryk for, at den afdøde har levet sit liv, som det passer ham og intet har at fortryde, endsige angre. Sådanne mennesker har slet ikke brug for kirken, når de skal herfra.

Hvis problemet er, at den unge generation ikke kender til salmer overhovedet, må skolen og hjemmet deles om ansvaret. Så er der noget, i hvert fald forældrene har misforstået dengang, de ved deres barns dåb lovede at oplære det i den kristne børnelærdom.

Til denne børnelærdom hører foruden bibelske beretninger også vor righoldige skat af salmer. Der er 791 salmer at vælge imellem, når man skal planlægge begravelsesceremoniens forløb. Ud af disse 791 salmer, skulle det vel være muligt at finde sølle 3, der kan sige noget personligt om afdødes liv og levned.

Så er der ikke brug for at ty til de seneste pophits.

Carsten Snedsted
pens. socialrådgiver, Odense.

Jeg er helt enig med Snedsted. Faktisk hører popsange, der hylder skabningen fremfor skaberen slet ikke til ved en begravelse.

De danske salmer er popsangene langt overlegne, når det drejer sig om at give døden de rette ord med på vejen for de efterladte og give de efterladte trøst og det rette perspektiv.

Popsange har slet ikke den kristne tros røde tråd i teksten, de hylder netop "støvets verden", hvor i bedste fald den afdøde har boltret sig og i bedste fald også til sin egen tilfredshed.

At de efterladte ikke kender salmerne og melodierne siger ikke ret meget om deres relevans og kvalitet. Det siger mere om den måde vi i dag forvalter og misrøgter den del af vor kristne kulturarv.

Salmerne kan imidlertid være svære at forstå, hvis man ikke er dus med f.eks. Grundtvigs særlige og fortættede måde at skrive sine tekster. Er man til gengæld dus med denne begrebsverden, så er hans salmer en guldgrube.

Så findes der heldigvis lettere salmer. Alle Brorsons salmer er meget lettere at gå til.

Og skal det være, så selv børnene kan være med, så vil jeg anbefale salmen "Med sorgen og klagen hold måde". Her beskrives sorgen og smerten, og glæden ved Guds Rige på en let, næsten børneeventyr agtig måde. Den går på melodien "Den yndigste rose er funden", som de fleste nok også kender fra radioen mm.

Men popsange - nej, så har man helt misforstået begravelsen som ritual, og storheden ved at Gud har sejret over dødsriget.