Denne debat om tyrkiets medlemskab eller priviligeret medlemskab er omsonst, da Tyrkiet vil opnå det priviligerede partnerskab fra 1/1 2010 via euromed.-aftalen.

Den europæisk-mediterrane union stiftedes 13/8 2008 af Sarkozy og Merkel.
Det er dog mærkligt at en partileder, spidskandidat til EU-valget ikke er klar over det. Men så må han jo deltage i SIOEs konference D. 26 maj kl. 13.00 i folketingets fællessal om det euromediterranske projekt.

Konferencen bliver afholdt p.gr.a at folketingspolitikere og medier ikke har fortalt det danske folk om det euromediterranske projekt, der bliver søsat næste år, hvis de overholder deres egen tidsplan.

Det euromediterranske projekt bliver et nyt Stor-EU hvor Middelhavet bliver en indsø. De nordafrikanske lande primært muslimske vil fra 2010-2012 (indkøringsfasen) indgå i en aftale hvor mennesker og varer frit kan passere landegrænser.

Euromediterranien-aftalen indgået mellem EU, Marokko, Algeriet, Tunis, Ægypten, Jordan, Det Palæstinensiske Selvstyre, Syrien, Libanon, Tyrkiet og Israel. - Omfattende politisk partnerskab om bl.a.:
1. Oprettelse af frihandelsområde samt fra 2010 start på økonomisk sammensmeltning.
2. Væsentligt flere EU-penge til partnerne
3. Kulturelt partnerskab. Der garanteres respekt for islam.

Debatten om Tyrkiets eventuelle medlemsskab er særdeles relevant.

Jeg har flere gange under diverse debatter på Kristeligt Dagblads hjemmeside givet udtryk for min modstand mod Tyrkiets opfattelse og har begrundet det.

Nu hævder Anders Gravers at debatten er, "omsonst da Tyrkiet vil opnå det priviligerede partnerskab fra 1/1 2010 via euromed.-aftalen."

Derefter følger en kort redegørelse om "Den europæisk-mediterrane union" og om at projektet bliver et stor-EU.

Nu afhænger meget jo af øjenen der ser. Jeg har set omtalen af Euromediterranien-aftalen. Jeg googlede lidt på emnet og så får man at vide, at den omtales som den hemmelige aftale, mens den også aftales som Barcelonaaftalen.

Når man læser Anders Gravers indlæg, vil man umiddelbart blive lidt nervøs og sige: Hvad er nu det?

Men sandheden er en anden - og i hvert fald bredere end det, Anders Gravers her giver udtryk for.

Jeg har undersøgt sagen nærmere og der er, mig bekendt, ikke meget hemmelighed i EU's samarbejde med landene i Middelhavsregionen (Euro-Meditteranean Partnership), der blev indledt i Barcelona i 1996. Den har sin egen hjemmeside, der er åben for alle. Her er der temmelig mange oplysninger, historik, dokumenter til downloadning mv.: http://ec.europa.eu/external_relations/euromed/index_en.htm

Samarbejdet har fungeret langt fra optimalt, hvorfor den franske præsident Sarkozy under det franske EU formandskab sidste år forsøgte at puste mere liv i samarbejdet. Der var således tale om en relancering af samarbejdet, der som nævnt skulle være etableret i 1996.

Samarbejdet lægger op til et tæt samarbejde mellem EU og Middelhavslandene, ligesom EU pt. lægger op til et tæt samarbejde med nabolandene i Øst (stor konference i Prag i morgen herom - Det Østlige Partnerskab).

I begge områder er der et langsigtet perspektiv om frihandelsområde, og for Ukraine m.fl. et perspektiv om at få fjernet visumkrav mv.

Der er egentlig ikke meget nyt i disse perspektiver, bortset fra at EU sætter nogle milliarder mere af til at fremme markedsøkonomi, demokrati og respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af overgreb på menneskerettigher, uddannelse og omstilling af den offentlige sektor, fremme af økonomisk og social udvikling, samarbejde om forskning, energi, uddannelse og kultur m.m.

Jeg oplever, Anders Gravers, at du galt på den, når du tror/giver udtryk for, at Euro-Med aftalen sigter på et Stor-EU. Tværtimod er det EU's forsøg på at undgå ansøgninger fra disse lande (Marokko har tidligere forsøgt sig...) og dernæst at forbedre forholdene i landene, så EU ikke som nu har kæmpemæssige problemer med tusinder og atter tusinder af forsøg på illegal indvandring sydfra. Noget jeg ved, du er interesseret i, ligesom jeg er det.

Dernæst har du fået "priviligeret partnerskab" lidt galt i halsen, da Bent Bendtsen mig bekendt ønsker at Tyrkiet kommer langt tættere på EU end det Euro-Med lægger op til. Her kan jeg ikke følge Bendt Bendsen. Jeg vil højst være med til en associeret handelsaftale med Tyrkiet.

På den måde Bendt Bendsen foreslår indgår Norge, Island og Liechtenstein jo 100% i EU's Indre Marked, og har 'privilegier' langt ud over hvad Middelhavslandene og Ukraine m.fl. pt. stilles i udsigt.

Jeg vil anbefale interesserede i at kigge nærmere på det vedhæftede link til hjemmesiden, hvorfra der er links til forskellige dokumenter. Der er mange og aldeles åbne informationer.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Det omtalte udsagn af en toppolitiker og debatten om Tyrkiets optagelse i EU, som Anders Gravers henviser til er – ja desværre - reelt omsonst af den grund, som er nævnt.
Debatten afslører to kendsgerninger: 1. At vore politikere – og ikke mindst de, der er kandidater til EU-Parlamentet fortsat fortier sandheden om Euro- Mediterranien aftalerne, der er foregået siden 1995 (Barcelona-erklæringen) for befolkningen. EU-kandidaternes ordflom er kun til for at mele deres egen kage.
2. At folkeopinionen går kraftigt imod Tyrkiets optagelse i EU. Alligevel skal der gives udtryk for modstanden igen og igen på trods af de trufne beslutninger – brug dem i debatten – og på trods af, at befolkningens indflydelse på beslutningerne i EU er en saga blot på grund af vedtagelsen af bestemmelserne i Lissabontraktaten, endog hen over hovedet på befolkningen. (Man ville ikke have besværet med at overvinde et Nej til Traktaten.) Sådan vil det blive fremover med mindre, der rejser sig en folkestorm mod EU.
At ”det folkevalgte EU-Parlament” skal sikre Demokratiet, er reelt et spil for galleriet.
§ 50 i Lissabontraktaten omtaler retten for et medlemsland til at udmelde sig af EU!

Hr. Nederby Jessen. Det er korrekt, at man kan finde noget om Euro-mediterranien på Nettet, men hvordan kommer flertallet af befolkningen på den tanke, når projektet aldrig er blevet omtalt af politikerne? Jeg har selv forespurgt om emnet til to toppolitikere ved en given lejlighed – de vidste INTET om projektet og blev nærmest fornærmet. Jeg kender til lignende tilfælde. Selv forhenværende statsminister A. Fogh Rasmussen har svaret meget undvigende på en skriftlig forespørgsel.
EU’s mål er at blive en Stormagt i lighed med USA, et Storeuropa eller rettere et EURABIA. Det fremgik allerede af Præambelen i Romtraktaten. Det skulle foregå bid for bid hen ad vejen, så blev hensigten lidt tilsløret for befolkningerne. Bevares, det kunne da heller ikke ske på en gang med ”fredelige” midler, men med lokkemad.
Ja, EU sætter nogle milliarder (af hvis penge?) af til alle de politiske formål, som du nævner. Det har jeg også læst. Demokrati gælder kun i nogen grad inden for EU institutionen og slet ikke for befolkningerne. Menneskerettigheder er tiltænkt, lovet den muslimske befolkning. (De europæiske lande har netop i forvejen været kendetegnet ved at have menneskerettigheder indført i deres Forfatninger, lige bortset fra de tidligere Sovjet-stater. For øvrigt hører Rusland med til Europa!
Jeg synes, at det også ville være på sin plads på opfordring af politikerne i demokratiske lande offentligt at debattere for eksempel, at EU Retten har forrang for medlemslandenes Forfatninger og hvordan EU institutionen er opbygget og IKKE MINDST DEN STORE INDFLYDELSE, SOM ISLAM HAR PÅ LOVGIVNINGEN I EU OG PÅ DOMSTOLEN MED EU’S RACISMECENTER I WIEN SOM MELLEMMAND – alt sammen som en følge af Den europæisk-arabiske Dialog fra 1973 og tilkomne opfølgninger.
Lad os få en åben debat om de emner. Tak.

Til Bjarne Nederby Jessen

Ja, det er rigtigt at der kan læses om Euromed hos EU, men der er jo tale om det sædvanlige politikersprog, der afslører så lidt som muligt om de talendes reelle tanker og hensigter.

Læser man lidt mellem linierne og sammenholder med EU's vanlige gøren og laden, er det svært at læse sitet anderledes end at den illegale indvandring, du og EU omtaler, skal laves om til legal indvandring.

Det er jo sagen i en nøddeskal - at nu har man i Mellemøsten og Afrika fyldt sine egne lande op med mennesker og har følgelig brug for mere lebensraum.

Og dette ekspansionbehov passer som fod i hose til EU's behov for at ødelægge de europæsike landes sociale strukturer og menneskelige tilhørsforhold - befri os fra feudale strukturer, som EU kalder vores kultur.

Det må være til at få øje på ligheden mellem EU og deres udvidelse af Mellemøsten og Afrika ind i Europa, Det tredje Riges ekspansionsplaner på slavernes bekostning og Sovjets forkeforflytninger og tilhørende omfattende antiracismelovgivning.

EU spiller det ældgamle 'del og hersk'-spil mod europæerne med indvandrere som middel.

De ser ikke mennesker, men menneskemateriale.

Og om dette materiale er europæisk eller afrikansk, gør for dem ingen forskel - mennesker er udskiftelige...

Jeg er meget enig med "en kristen" i, at vi skal have en åben debat om disse emner. Det er vel også det, vi er i gang med lige nu.

Jeg vil ikke tilbagevise, at du har oplevet politikere, der har været lukkede om dette spørgsmål, men det er altså ikke mere lukket, end at enhver kan gå ind og læse om det. Og der er ikke tale om, at de nævnte lande skal være medlem af EU eller lirkes ind ad bagdøren. Tværtimod.

Jeg er ikke selv den store tilhænger af EU og har ikke noget generelt ønske om at forsvare EU, men jeg gik i denne debat for at sige, at der er åbenhed om, hvad der sker i EU - og det står jeg fast ved.

Jeg tror ganske enkelt ikke du har ret, når du siger, at EU har som mål at blive et Eurabia.

Jeg er enig med dig i, at Rusland hører med til Europa, men det er ikke det samme som, at Rusland skal være med i EU. Personligt ønsker jeg ikke Rusland med i EU. Jeg synes, at EU har nået grænserne for vækst og at man skal være meget forsigtig, ja tilbageholdende, med at optage flere lande.

Bjarne Nederby Jessen

Bjarne Nederby Jessen har ret i at det afhænger meget af øjnene der ser, men sandelig også af hjernen der opfatter. Jeg f.eks. opfatter Bjarne Nederby Jessens indlæg som lidt af et vrøvleindlæg eller Per Modsat-indlæg.
Først siger BNJ at han altid har givet udtryk for sin modstand mod Tyrkiets opfattelse. Det lyder som det rene vrøvl.
Dernæst linker han til EUs hjemmeside om euromediterranien og udbreder sig om at jeg har fået helt galt fat i det euromediterranske samarbejde og at det ikke er en union. Nu ved jeg ikke om det er BNJ's manglende engelskkundskaber eller en brik inde i hjernen der slår ned når BNJ ser navnet Stop islamiseringen af Danmark for på forsiden af det selvsamme link bliver unionen nævnt som unionen og med delt præsidentskab. En fra det gamle EU (nord) og en fra syd.

M.h.t. hemmeligholdelsen er det rigtigt at EU lægger alting om euromediterranien ud på div. hjemmesider men for at man skal kunne finde disse hjemmesider kræver det at man ved de eksisterer. Danske politikere og medier har ikke orienteret deres vælgere og læsere om projektet overhovedet. Det må man da kalde hemmeligholdelse for man kan da ikke kalde euromediterranien projektet for lille og ubetydeligt. Havde der været skrevet om det havde det vakt en opstand imod det. Og det er nok grunden til at politikere og medier har været så tavse.
Men denne tavshed mener BNJ måske ikke er et demokratisk problem? Hvordan skal vælgerne kunne tage standpunkt i noget de ikke er orienteret om?

Jeg er enig med Anders Gravers i, at en sætning fra mit tidligere indlæg er noget vrøvl. Gravers skriver: "Først siger BNJ at han altid har givet udtryk for sin modstand mod Tyrkiets opfattelse." Det er noget vrøvl, rigigt set. Der skulle naturligvis have stået: Tyrkiets optagelse.

Jeg har såvel i skrift som i tale gennem flere år talt vedholdende mod Tyrkiets optagelse. Det opfatter du forhåbentlig ikke som vrøvl. Anders Gravers.

Din kommentar om min hjerne, vil jeg lade stå for sig selv.

Jeg er enig med dig i, at der har været tavshed, for meget tavshed omkring dette emne. Derfor er det fint, at det bliver taget op. Du har taget det op i denne debat. Fint og her kan føres en åben debat om emnet. Men indtil nu ser det ikke ud som om, der er så mange, der vil deltage i debatten og det er da beklageligt.

Prøv at åbne debatten i de trykte medier.

Bjarne Nederby Jessen.

Til BNJ.

Ja, gid det var så vel, at vi kunne få medierne til at interessere sig for den Euromediterrane Proces: Unionen for Middelhavet, som det officielle navn blev d. 13. juli 2008.
Jeg har studeret Euromediterranien-processen meget indgående, læst EUs dokumenter derom (desværre har EU nu fjernet de 2 vigtigste af dem fra internettet, men jeg har kopier). Og jeg har talt med indflydelsesrige journalister om emnet - heriblandt hos Kristeligt Dagblad. Jeg har fremsendt dem EU dokumenter og kopi af udenrigsministeriets Dansk Center for Kultur og Udviklings rædsomme programtale, hvori man vil udrydde vor kultur og indføre den islamiske ved hjernevask af journalister, kunstnere og skoleelever til multikultur http://xrl.us/bera2g. Alle har umiddelbart reageret med stor interesse. Men derpå absolut tavshed. Jeg har henvendt mig mundtligt og skriftligt til 5 folketingsmedlemmer og 3 ministre - heriblandt statsminister Fogh Rasmussen: De 2 nægtede at kommentere - den 3. (udenrigsministeren) svarede slet ikke.
Euromediterranienprocessen er tabu blandt politikere og i medierne. Den skal trækkes ned over hovedet på os, uden at vi aner noget.

Tak til acer for indlægget. Jeg har nu læst Olaf G. Hansens tale i Rabat den 13. juni 2005, som linket henviser til.

Om den siger acer: "Dansk Center for Kultur og Udviklings rædsomme programtale, hvori man vil udrydde vor kultur og indføre den islamiske ved hjernevask af journalister, kunstnere og skoleelever til multikultur."

Jeg må spørge mig selv om det er den samme tale, vi har læst. Hvor i talen står der, at man ønsker at "udrydde vor kultur og indføre den islamiske ved hjernevask af journalister"? Jeg har ikke kunnet se det nogle steder.

Der var dog ét sted, der fik den røde lampe til at lyse, det var i afsnittet om “Images of the Middle East”, som vi set i bakspejlet må kalde temmeligt ensidigt i forholdet mellem palæstinensere og Israel/jøder.

Hvis det samme sprogbrug er brugt i henvendelserne til politikerne og medierne, som i ovenstående, kan det - for mig at se - godt være årsagerne til, at man ikke har reageret eller fulgt op på sagen.

Jeg ser fortsat gerne, at emnet bliver taget op i pressen og debatteret på et bredt og sagligt grundlag.

Bjarne Nederby Jessen