Kirkekamp og marginalisering

På arbejdernes internationale kampdag sender domprovsten ved Københavns Domkirke, Anders Gadegaard den 1. maj et klart kampsignal i bispevalgkampen: Modstanden mod kvindelige præster skal bekæmpes og marginaliseres! Han gør det med stor frimodighed, fordi der efter hans opfattelse ikke gives ét holdbart teologisk argument for det synspunkt.

Fra Københavns Domkirke kender vi alle Thorvaldsens Kristus, der utroligt smukt lyser op for menigheden på den guldbelagte baggrund. I Kristi menighed bøjer vi os alle for hans ord, hans vilje og hans tjeneste for vor skyld. I kampen for gudsrigets fremvækst brugte han selv hverken bekæmpelsesmidler eller nogen form for marginalisering; men han underordnede sig sin himmelske Far og tog tjenerskikkelse på og blev lydig til døden.

Foran Kristus må vi enten knejse eller knæle. Den sande kristne menighed må overalt på jorden underordne sig Kristus, sådan som Kristus selv har underordnet sig Faderen.

I Efeserbrevet (5, 32) omtaler apostlen Paulus enheden mellem Kristus og kirken som "... en stor hemmelighed - jeg sigter til Kristus og kirken". For en Guds tjener sømmer det sig sikke at marginalisere et centralt bibelsk anliggende.

I Kristi kirke må vi alle underordne os Kristus og dermed også som lemmer på samme legeme underordne os under hinanden i kærlighed. Efter det gode apostoliske princip gør vi os ikke til herrer over hinandens tro, men er medarbejdere på hinandens glæde.

Carl P. Behrens, Pastor emer., p.t. Nordlundevej 121, Nakskov