Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Bispevalg i København. Rummeligheden er truet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bispevalg i København. Rummeligheden er truet

Kommenter Hold mig opdateret

Det var ikke muntert at læse Anders Gadegaards bredside mod den såkaldte højrefløj. Han udstråler en teologisk overlegenhed, arrogance og nedladenhed over for anderledes tænkende, som ikke er klædelig.
Han forholder sig slet ikke til, at Det Nye Testamente har et langt rigere og mere nuanceret syn på spørgsmålet om kvindelige præster end den enstrengede og indsnævrede linje, han giver udtryk for.

Han negligerer fuldstændigt Jesus, som gør mænd og kvinder lige, men heldigvis ikke ens. Han glemmer, at Jesus ikke gjorde nogen af kvinderne til apostle, selvom han havde gode, begavede og troende kvinder i sin nærhed, en praksis, som kirken fulgte op på, så de alene valgte mænd til præste- og bispeopgaverne, og det argumenterer Paulus principielt for. Han glemmer, at størstedelen af den kristne kirke på jorden ikke går ind for ordningen med kvindelige præster.

At der findes medlemmer af folkekirken, som ikke går ind for ordningen med kvindelige præster, hindrer jo ikke de kvindelige teologer i at blive præster. De, der ikke ønsker kvinder som præster, vælger dem selvfølgelig ikke, og man går til de præster, man vil, ikke mindst i København. Sådan har det altid været, og sådan fungerer folkekirken bedst.

Annonce
Så hvad er problemet? Der eksisterer ikke særordinationer mere. Det har Ole Bertelsen og Erik Norman Svendsen sørget for ved en nyere tolkning af ordinationsritualet som mange modstandere af ordningen med kvindelige præster har tilsluttet sig, senest jeg selv i "Kvinder på Herrens mark" og i dette blads spalter for halvandet år siden. Så hvad er problemet? Det er mærkeligt, at dette spørgsmål er blevet tema i bispevalget. Hvorfor mon? Det kan man jo tænke over.

Men endnu værre er, at Gadegaard hårdt og brutalt vil "bekæmpe og marginalisere" dem, der har et andet syn end flertallet. Folk med det syn skal åbenbart ikke længere kunne blive præster. Det er nye toner. Det er ikke den folkekirke, jeg kender. Den folkekirke, jeg har kendt indtil nu, er kendetegnet ved rummelighed. Den giver frihed til at være forskellige og besidder vilje til at ville leve med mindretal og bryder sig ikke om at tvinge nogen på plads. Den har sans for, at der skal være åndelig frihed i folkekirken til at forstå og tolke ting forskelligt, og at man ikke skal tvinge samvittighederne, når de er grundet i Guds ord og i de gængse tolkninger i kirkens lange og brede tradition.

Sådan har det også været i Københavns Stift, hvor jeg selv er ordineret og var glad for at være præst i godt syv år. Både Ole Bertelsen og Erik Norman Svendsen har - omend på forskellig måde - været rummelige og givet plads til flere måder at være kirke på.

Med Gadegaard ved roret ser det meget ud til, at vi får en hårdtslående kirke med kæft, trit og retning uden sans for den ægte grundtvigske rummelighed. Jeg håber sandelig, at præster og menighedsrødder i Københavns Stift må besinde sig og se, hvad der står på spil nu.

Når højrefløjen anbefaler at støtte Bollmann, er det ikke, fordi han er deres livret, men det sker selvfølgelig, fordi han er den eneste, der viser frihed og rummelighed til alle sider. Bollmann kender indersiden af det kirkelige liv i København. Han ved, hvad der er brug for, han har visioner for byen, og han ved også, at København ikke kan undvære nogen af dem, der vil bestille noget.

Flemming Baatz Kristensen, sognepræst, Strandvejen 114, Århus C.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​