Liv & Sjæl
Bed, så skal der gives jer …
07. maj 2009 00:00 Hver anden dansker beder. Alligevel står de fleste famlende over for, hvad bøn egentlig er for en størrelse. Foregår det altid med foldede hænder? Får man så, hvad man beder om? Og hvorfor skaber det forlegenhed at tale med andre om sine bønner?
Tegning: Peter Hermann. -
| Kommentér |
|
| Læs også |
| Store Bededag |
Tidligere var bededagene spredt ud over kalenderen, men i 1686 blev store bededag lovfæstet ved en kongelig forordning. Dagen ligger fast den fjerde fredag efter påske. |
| Lene Halmø Terkelsen | |
 | Artikler |
| Profil | |
| Udskriv |
| Tip en ven |
For nylig fik Liv Petersens søn problemer i vuggestuen. Som alle andre mødre smertede det hende at se, at han ikke trivedes blandt sine jævnaldrende. Hun talte med pædagogerne, men nøjedes ikke med at bede personalet om hjælp.
Liv Petersen er 29 år, universitetsuddannet og ansat på en stor offentlig arbejdsplads i København. Hun bevæger sig smilende blandt sine kolleger, hilser muntert og lyser op med sit blonde hår. Om eftermiddagen tager hun toget hjem til Holbæk, og i weekenden hygger hun sig med sin søn og veninderne.
Som barn lærte Liv Petersens mor hende fadervor, og sammen bad de bordvers. Derfor er det naturligt for hende at bede en bøn, når hendes to-årige dreng har det hårdt.
- Jeg beder om styrke til at komme igennem den svære tid og om tilgivelse for den skilsmisse, som min eksmand og jeg var igennem for et halvt år siden, og som helt sikkert er skyld i nogle af min søns problemer, fortæller Liv Petersen.
Inden hun lægger sig til at sove, former hun en personlig bøn i tankerne, hun takker for dagen og beder til, at det vil gå bedre med sønnen. Til sidst slutter hun af med fadervor.
- Jeg bruger det som en måde at få ro i hovedet på. Til at tilgive mig selv og bekræfte, at der er noget større, som passer på os.
Ifølge den seneste Megafon-undersøgelse, som blev foretaget for TV 2 og Politiken for en måned siden, svarer 53 procent af alle danskere, at de har bedt en bøn. 21 procent gør det ligesom Liv Petersen jævnligt. Men hvad er bøn? Sognepræst i Odense Domkirke Anne Birgitte Reiter underviser i bøn på Pastoralseminariet i Århus, og hendes korte svar lyder:
- Det er samtale med Gud. Bøn kan være alt fra fadervor, hvor ordene ligger fast, til et øjebliks stilhed, hvor man er til stede for Gud. Ligesom vi mennesker er vidt forskellige, er bønnen individuel, så vi bruger forskellige bønner i forskellige situationer, siger Anne Birgitte Reiter.
Liv Petersen er 29 år, universitetsuddannet og ansat på en stor offentlig arbejdsplads i København. Hun bevæger sig smilende blandt sine kolleger, hilser muntert og lyser op med sit blonde hår. Om eftermiddagen tager hun toget hjem til Holbæk, og i weekenden hygger hun sig med sin søn og veninderne.
Som barn lærte Liv Petersens mor hende fadervor, og sammen bad de bordvers. Derfor er det naturligt for hende at bede en bøn, når hendes to-årige dreng har det hårdt.
- Jeg beder om styrke til at komme igennem den svære tid og om tilgivelse for den skilsmisse, som min eksmand og jeg var igennem for et halvt år siden, og som helt sikkert er skyld i nogle af min søns problemer, fortæller Liv Petersen.
Annonce
- Jeg bruger det som en måde at få ro i hovedet på. Til at tilgive mig selv og bekræfte, at der er noget større, som passer på os.
Ifølge den seneste Megafon-undersøgelse, som blev foretaget for TV 2 og Politiken for en måned siden, svarer 53 procent af alle danskere, at de har bedt en bøn. 21 procent gør det ligesom Liv Petersen jævnligt. Men hvad er bøn? Sognepræst i Odense Domkirke Anne Birgitte Reiter underviser i bøn på Pastoralseminariet i Århus, og hendes korte svar lyder:
- Det er samtale med Gud. Bøn kan være alt fra fadervor, hvor ordene ligger fast, til et øjebliks stilhed, hvor man er til stede for Gud. Ligesom vi mennesker er vidt forskellige, er bønnen individuel, så vi bruger forskellige bønner i forskellige situationer, siger Anne Birgitte Reiter.
I bund og grund er der to typer bøn, forklarer lektor på Pastoralseminariet i København Elmo Due. Han giver et eksempel:
- Teologen Anne-Sophie Seidelin, der rejste rundt og holdt foredrag iført smækbukser og cerut, plejede at forklare det ved at brøle "hjæælp!" ud over forsamlingen. Det er det, som udtrykkes i liturgiens "kyrie eleison", "Herre, forbarm dig", siger Elmo Due.
- Den anden elementære bøn, er det spontane udbrud af glæde over naturens under, en forårsblomst eller en stjernehimmel. Dybest set handler bøn om enten anråbelse eller tak.
Når Liv Petersen beder, forventer hun ikke et konkret svar.
- Det er ikke som en automat, man putter en bøn ind i, og så kommer der noget ud. Men når jeg beder om noget, så tror jeg på, at jeg får det. Der kan gå en måned eller et halvt år, hvor jeg beder om at få ro eller tilgivelse, og så hjælper det mig efterhånden til at finde mening.
Sognepræst og underviser på Pastoralseminariet Anne Birgitte Reiter refererer til Matthæusevangeliets: "Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer", når hun skal forklare, hvorvidt man får, hvad man beder om:
- Der står ikke, bed, så skal jeg give jer nøjagtigt, hvad I beder om. Det kan godt være, at man beder om en racercykel og i stedet får en ven at løbe sammen med. Tanken er, at Gud ved, hvad vi har brug for.
Men hvorfor bede, hvis Gud i forvejen ved, hvad vi behøver?
Anne Birgitte Reiter holder en pause.
- For at holde kontakten. Relationen til Gud er en kærlighedsrelation som mellem forældre og børn. Forældre kan heller ikke vide, hvad deres børn behøver, hvis de sidder i et aflåst rum.
De fleste beder alene. Men store bededag bliver der bedt i fællesskab ved arrangementet "Bøn for nationen". Det er femte gang, at en række kirker går sammen om projektet, og i København har kulturborgmester, Pia Allerslev (V) sagt ja til at være taler.
- For mig er bøn vigtig. Det er noget almenmenneskeligt, og vi har alle noget, vi kan bede for. Normalt beder jeg alene. Min tro er i høj grad mellem Gud og mig, og jeg går ikke ret tit i kirke. Til gengæld beder jeg hver dag. Nogle gange er det fadervor, som jeg lærte, da jeg var barn, og som jeg er ved at lære mine egne børn, og andre gange er det en lille personlig bøn. Lige nu har jeg en lille nevø, som er meget alvorligt syg, og derfor beder jeg i øjeblikket mange gange om dagen. Det er indtrængende bønner til Gud om, at han nok skal klare den, siger Pia Allerslev, der ud over i barndomshjemmet også stiftede bekendtskab med bønnen i sin folkeskole.
- Jeg har i lige så høj grad fået et forhold til at bede i skolen, og det er jeg glad for i dag.
At bede er ikke noget, man lærer på et aftenskolekursus. Fadervor er heller ikke at finde i mange folkeskoler længere, og derfor bliver de fleste introduceret for bønnen af deres forældre eller bedsteforældre.
Hvis de vel at mærke har lært det.
- Forældregenerationen er ikke vokset op med bøn, og derfor er der en risiko for, at bønnen forsvinder. Det er faktisk en forfærdelig udvikling, siger Anne Birgitte Reiter, der ærgrer sig over, at flere ikke får et naturligt forhold til at bede. Gennem de seneste 50 år er både befolkning og præster blevet mere fremmede over for det at folde hænderne og bede, og Anne Birgitte Reiters bud er, at man er bange for at begå "fromhedsovergreb" på hinanden. At det skal virke for falsk, og derfor lader man hellere være. Med det resultat, at bønnen – nerven i den levende tro - virker fremmed og kunstig på mange.
Da Liv Petersen for nylig fortalte sin nære veninde, at hun bad hver dag, blev veninden overrasket.
- Hun vidste godt, at jeg var kristen og gik i kirke fire-fem gange om året, men det kom bag på hende, at jeg bad så ofte. Folk har tit en firkantet opfattelse af, hvordan man beder, men indimellem lukker jeg jo bare øjnene eller ser op mod himlen på vej til toget. Derfor er det heller ikke noget, jeg fortæller til så mange, siger hun.
Sognepræst Anne Birgitte Reiter oplever ligeledes, at mange mennesker har svært ved at tale med andre om bøn. Derfor vejrer hun altid stemningen blandt de efterladte i forbindelse med for eksempel begravelsessamtaler.
- Nogle ser helt forskrækkede ud, når jeg spørger, om vi skal bede. Så mumler de "det må du da godt", fortæller Anne Birgitte Reiter.
Personlig kender hun også godt blufærdigheden. For en del år siden indførte hun og hendes mand bordbøn i hjemmet, og det har krævet en del overvindelse at praktisere, fortæller hun:
- Min mand og jeg blev overraskede over, hvor mærkeligt det føltes de første par gange, men vi insisterede på at samles og sige tak, inden vi gik i gang med at spise.
I øjeblikket arbejder et udvalg, med sognepræst Jørgen Demant i spidsen, på at gøre bønnerne mere tidssvarende. For ham er bønnen at vide, at der er flere virkeligheder.
- At bede er at løfte det almindelige liv ind i en anden sfære. Når vi i fadervor siger "Giv os i dag vort daglige brød", er det, vi beder om, en ganske almindelig ting: brød. Men vi tager det almindelige med ind i et særligt rum, hvor vi beder til Gud om at sætte sit mærke på det almindelige liv. At mærke vort almindelige liv som evigt liv.
Arbejdet med moderniseringen af bønnerne forventes at være færdigt i 2010, og med i den nye samling kommer både nye og oldgamle bønner.
- Vi håber at være med til at etablere en ny hverdagspraksis. En god bøn er en bøn, hvor man mærker et lidenskabeligt nærvær. Den skal være formuleret i et autentisk sprog, og sproget ændrer sig hele tiden, så der skal sproglig fornyelse til, siger Jørgen Demant.
29-årige Liv Petersen behøver ikke nye bønner.
- Fadervor og mine egne ord virker for mig.
terkelsen@kristeligt-dagblad.dk
Annoncer
|
| Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev |
|
|
|
|
|
|
Mest læste Danmark
Mest læste kirke og tro
Mest læste Liv&Sjæl
|
Mest læste udland
Mest læste kultur
Mest læste debat
|
Temaer fra Kristeligt Dagblad |
Temaer fra religion.dk |
Temaer fra kristendom.dk |
|
|
|
| Seneste Liv&Sjæl |
|
06. feb
|
|
06. feb
|
|
05. feb
|
|
05. feb
|
| Afstemning |
| Kristeligt Dagblad 4 uger gratis |
 |
| Seneste nyt religion.dk |
| Nyhedsbrev |
|
Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail |