Lønkammerbønnnen er vigtig. Jesus opfordrede til, at man går ind i sit kammer og beder.

Men fællesbønnen er også vigtig. Jesus taler om, at hvor flere bliver enige om at bede om,sker der noget. Fællesbøn hvor 2-3 eller mange sammles for at bede er værdifuld. Der sker noget i den åndelige verden og der sker noget med dem, der beder.

Og Store Bededag samles mange til bøn flere steder i landet. Lad mig blot nævne de to arrangementer i Helligåndskirken på Strøget i København og i Odense Domkirke, hvor nydanske kristne, folkekirkekristne og frikirkekristne mødes for at bede for Danmark.

Jeg er med i bestyrelsen for KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste og er derfor i tæt kontkat med mange nydanske kristne. Og de forstår at bede - også i fællesbøn.

En af vore afrikanske præster i Danmark sagde for nogle år siden: ”I har noget, I kalder Store Bededag, men I beder ikke, I går i haven og nyder forårsvejret gør I. Skal vi ikke lave en STOR Store Bededag?”

Det blev optakten til det årlige arrangement ”Bøn for Nationen”, som arrangeres af Evangelisk Alliance i samarbejde med internationale og danske kirker i København samt KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste og i år nu også i Odense. Det er vores håb, at det også vil finde sted i Århus og Aalborg til næste år.

Hvert år kommer der mange mennesker, nydanskere og etniske danskere, de første er i flertal, for at bede for Danmark. Det er en festdag med masser af glad lovsang, klap i hænderne, trommer og farvestrålende dragter.

Men det er først og fremmest en dag med bøn. Der kan være stille-bøn, gruppe-bøn, enkeltmands-bøn og så vil der altid være afrikansk bøn, så taget næsten er ved at løfte sig. Men de mange bønsformer har ét fælles formål: at takke og lovprise Gud og at bede for Danmark. Det er stærkt at opleve herboende afrikanere inderligt takke for den modtagelse, de har fået i et land, der på mange måder vender ryggen til nydanskere og at høre dem bede for Danmark, landet, folket, statsministeren, regeringen og folketinget, for skolerne, gymnasierne, universiteterne, men også for de udstødte, ensomme, hjemløse, aids-ramte, prostituerede og tracking-ofrene.

Bøn for Nationen er en anledning for det kristne Danmark til at komme sammen på tværs af kirkesamfund og menigheder for at tilbede Gud og bede for vort land og det forventes, at Helligåndskirken på Strøget i Købehavn bliver fyldt med mennesker, lovsang og bøn. Og mon ikke, at der også kommer mange mennesker i Odense Domkirke.

Der er brug for bøn i et postkristent land, hvor humanismen og gudløsheden tager over, bøn om omvendelse og fornyelse, ganske enkelt om en åndelig og folkelig vækkelse.

Bjarne Nederby Jessen