Liv Petersen beder hver dag en eller flere bønner. Hun beder for, at sønnen skal have det godt i vuggestuen, hun beder om hjælp og styrke til at klare svære situationer, og hun takker for en smuk sommermorgen.

Bønnen er en naturlig del af livet for den 29-årige offentligt ansatte. Men det er ikke noget, hun taler om med andre end sin mor og en enkelt veninde.

- Folk har en masse fordomme, hvis man fortæller, at man beder. De tror, det er noget med at kaste sig ned på knæ med foldede hænder. Det er, som om man skal forsvare, at man bare er et ganske almindeligt troende menneske. Derfor holder jeg det for mig selv, siger Liv Petersen.

Forlegenhed
Sognepræst og underviser på Pastoralseminariet i Århus Anne Birgitte Reiter oplever også, at danskerne er forlegne omkring bøn:

- Det virker, som om at alle mennesker kender til at bede, men vi er meget forsigtige med at fortælle det til andre. Vi er bange for, at vores grænser bliver overtrådt ved at tale om vores bønsliv. Man risikerer at blive såret, til grin eller ikke taget alvorligt nok, og vi danskere er generelt bange for at blotte os, siger Anne Birgitte Reiter, der ville ønske, at befolkningen havde et mere naturligt forhold til bøn.

- Det er en lettelse for det enkelte menneske at vide, at andre også beder, og vi kan lære af medmenneskets forhold til Gud. Vi præster skal også være bedre til at gøre bøn til noget dagligdags uden himmelvendte øjne.

Langt flere beder
Den seneste Megafon-undersøgelse om bøn, foretaget for Politiken og TV2, viser, at 53 procent af danskerne har bedt en bøn, men sognepræst Jørgen Demant vurderer, at langt flere beder.