Hjerneforsker: At bede er en naturlig tilbøjelighed

Hans forskning har været fulgt med interesse. Både af troende og ateister.

Ph.d.-studerende Uffe Schjødt fra Aarhus Universitet har gennem de seneste tre år scannet adskillige hjerner hos en række medlemmer af Indre Mission og ikke-troende, mens de bad.

I dag forsvarer han sin afhandling, og en af konklusionerne er, at stærkt troende under bøn har aktivitet i de samme områder, som hvis de talte med et andet menneske.

– Det er interessant, fordi Gud jo både er det abstrakte – den almægtige og allestedsnærværende – og samtidig er han en konkret person, og det ser altså ud som om, at hjernen behandler ham som det sidste. Vores hjerne har simpelthen svært ved at rumme det abstrakte, og derfor prøver den at forstå Gud gennem det system, vi har udviklet til at forstå andre mennesker med, siger Uffe Schjødt.

Afslappende effekt?
Oprindeligt var det Uffe Schjødts ønske også at undersøge, hvorvidt det er sundt at bede. Om det virkede afstressende.

Projektet endte dog med at gå i en anden retning, og Uffe Schjødt tør derfor ikke be- eller afkræfte teserne om, at bøn, ligesom meditation, kan have en særligt afslappende effekt.

Men hvad kan vi bruge denne nye hjerneforskning om bøn til?

Biologisk grundlag
Uffe Schjødt understreger, at der bag hans forskning bestemt ikke ligger et ønske om at reducere det at bede eller tro.

– Det er et spørgsmål om, at vi har fået et nyt beskrivelsesniveau. Vi har haft religionsfilosofi, religionssociologi og religionshistorie, men nu er vi kommet til et tidspunkt, hvor vi ved så meget om menneskets biologi, at vi kan beskrive religion med biologiske termer. Det skal vi udnytte til at undervise i religionsbiologi, siger Uffe Schjødt, der fra næste semester vil undervise i netop dette fag på Aarhus Universitet.

– Nu kan vi begynde at forstå religion ud fra et biologisk grundlag. Forskningen tyder på, at vi rent biologisk har en tilbøjelighed til at være religiøse. Vores bevidsthed er gennem evolutionen udviklet sådan, at religiøse ideer er særligt opmærksomhedskrævende og svære at glemme. Det pirrer vores bevidsthed. Selvom folk ikke tror på Gud, dækker bøn et naturligt behov i situationer, hvor alt andet håb er ude.

Positive
Undervejs i Uffe Schjødts eksperimenter har han talt med de medvirkende, og både troende og ikke-troende har været positive over resultaterne.

– Ateisterne siger, at nu er det bevist, at det at tro på Gud bare er en illusion i hjernen, mens de troende siger, at det er fint, at man nu kan se, at Gud manifesterer sig i hjernen.