Fattigdommen underkendes i danmark. Har selv levet i fattigdom det meste af mit liv. Der skal langt mere til end økonomisk støtte for at redde en familie, men man skal ikke underkende eller bortforklare den økonomiske del. Et menneske som både kæmper imod social ståsted, mindreværd, og fattigdom og den nødvendige hjælp; kæmper med alle odds imod sig! Den økonomiske mangel har den konsekvens, at mennesker udelukkes fra fællesskaber hvilket medføre yderligere mindreværd og det kan på sigt medføre selvmordstanker, hævn og opgivenhed, eller virkeligheds flugt til stor skade for nærmeste familie og omgivelser. Det vil være endnu en uløselig byrde. Det vil også have konsekvenser i form af udelukkelser fra arbejdsmarked, fordi folk til stadighed ligestiller udseende, rigdom og andre statussumboler med et menneskes evner. Ingen ser på samfundets svigt, i den henseende! Og ingen ser tilsyneladende på den mulighed for genoprejsning man kan videregive til dem som har behov, hvis man lukkede dem ind!
Sjovt nok, vil ingen af de ministre som underkender fattigdommen leve på samme sats som de fattigste bliver budt!
De fattige må undvære gaver eller tøj, til fester, hvilket medføre udelukkelse, fordi de ikke magter at blive set ned på. De må undvære rejser, ferier og fornøjelser og endda noget så banalt som en is og m.m. Når de handler må de betale dyrt, fordi de ikke har råd til at købe på tilbud (de kan ikke skrabe penge til det), eller de må bage deres brød hjemme, fordi de kan få tilskud til elregningen, men ikke til det dyre alm nødvendige brød, som alle andre køber!
De fattige melder sig syge eller finder på undskyldninger når de inviteres til komsammen arrangementer, både i skoler og privat for at undgå at blive ringeagtet! Det medføre manglende kendskab til nødvendige sociale færdigheder, for at kunne begå sig i samspil med andre og i værste fald medføre det isolation . Den økonomiske del har altså langt større betydning end samfundet vil erkende og være en del af! Fattigdom er en arv som videregives hvis den ikke brydes, men den kan ikke brydes af den fattige selv, for så var det gjort forlængst! Fortæl mig ikke, at fattigdommen er udryddet eller ikke eksisterende i danmark, for jeg er ud af en familie som i flere generationer har oplevet den og enkelte i familien oplever den stadig! Det er en samfundspligt at hjælpe dem som har behov, men de er ikke særlige villige til at hjælpe med noget som helst, har jeg erfaret. Tværtimod! Så bruger man magten til at undgå at hjælpe, også selvom det strider mod lovgivningen!

Fattigdommen underkendes i danmark. Har selv levet i fattigdom det meste af mit liv. Der skal langt mere til end økonomisk støtte for at redde en familie, men man skal ikke underkende eller bortforklare den økonomiske del. Et menneske som både kæmper imod social ståsted, mindreværd, og fattigdom og den nødvendige hjælp; kæmper med alle odds imod sig! Den økonomiske mangel har den konsekvens, at mennesker udelukkes fra fællesskaber hvilket medføre yderligere mindreværd og det kan på sigt medføre selvmordstanker, hævn og opgivenhed, eller virkeligheds flugt til stor skade for nærmeste familie og omgivelser. Det vil være endnu en uløselig byrde. Det vil også have konsekvenser i form af udelukkelser fra arbejdsmarked, fordi folk til stadighed ligestiller udseende, rigdom og andre statussumboler med et menneskes evner. Ingen ser på samfundets svigt, i den henseende! Og ingen ser tilsyneladende på den mulighed for genoprejsning man kan videregive til dem som har behov, hvis man lukkede dem ind!
Sjovt nok, vil ingen af de ministre som underkender fattigdommen leve på samme sats som de fattigste bliver budt!
De fattige må undvære gaver eller tøj, til fester, hvilket medføre udelukkelse, fordi de ikke magter at blive set ned på. De må undvære rejser, ferier og fornøjelser og endda noget så banalt som en is og m.m. Når de handler må de betale dyrt, fordi de ikke har råd til at købe på tilbud (de kan ikke skrabe penge til det), eller de må bage deres brød hjemme, fordi de kan få tilskud til elregningen, men ikke til det dyre alm nødvendige brød, som alle andre køber!
De fattige melder sig syge eller finder på undskyldninger når de inviteres til komsammen arrangementer, både i skoler og privat for at undgå at blive ringeagtet! Det medføre manglende kendskab til nødvendige sociale færdigheder, for at kunne begå sig i samspil med andre og i værste fald medføre det isolation . Den økonomiske del har altså langt større betydning end samfundet vil erkende og være en del af! Fattigdom er en arv som videregives hvis den ikke brydes, men den kan ikke brydes af den fattige selv, for så var det gjort forlængst! Fortæl mig ikke, at fattigdommen er udryddet eller ikke eksisterende i danmark, for jeg er ud af en familie som i flere generationer har oplevet den og enkelte i familien oplever den stadig! Det er en samfundspligt at hjælpe dem som har behov, men de er ikke særlige villige til at hjælpe med noget som helst, har jeg erfaret. Tværtimod! Så bruger man magten til at undgå at hjælpe, også selvom det strider mod lovgivningen!

OM IGEN ELLEMANN.

Det er meget flot af socialminister Karen Ellemann at sige, at problemet med den voksende gruppe af "relativt fattige" ikke løses ved at øge de statslige ydelser.

Alt for flot !!!

Forskellen mellem rig og fattig i Danmark bliver stedse større og større. Og overførselsindkomsterne (herunder ganske specielt kontanthjælpen) stiger slet ikke i takt med hverken lønninger på arbejdsmarkedet eller prisudviklingen generelt. Tværtimod.

Ministeren burde nærlæse VICs fremragende indlæg her på debatsiden. VIC redegør - uden at klynke - glimrende for, hvilke konsekvenser det har på det menneskelige, psykologiske og sociologiske plan at være på B-holdet.

Ministeren vedkender sig at have ansvar for, at ingen marginaliseres eller udstødes. Og da slet ikke børn.
Men den vedkendelse kan man ikke købe brød af god kvalitet for.

Tak til Vic for et nødvendigt indlæg i debatten. Jeg vil ønske, at ministeren læser det og reviderer sin opfattelse.

Carsten Snedsted
pens. socialrådgiver, Odense.

Kære vic.

En fint og intelligent redegørelse af, hvad fattigdom gør ved mennesker.
Fra mit synspunkt mangler der dog et aspekt af menneskelig og samfundsmæssig interesse, nemlig fattiges sundhedstilstand.
Jeg kender en del familier med rådighedsbeløb på 500 - 1000 kroner md./person.
For en del år siden fastslog Statens Husholdningsråd?, at en ung mand skulle disponere over mindst 1700 kroner/md. for blot at indkøbe tilstrækkelig og sund kost. Siden er priserne steget meget.
Foruden det psykiske pres, der ligger på fattige familier, må de også lide under fejlernæring.
De bliver altså både fysisk og psykisk syge af fattigdommen, og det er en ond spiral.
Børnene fjernes med endnu mere elendighed til følge for hele familien. Forældrene kommer aldrig i arbejde og børnene ender som regel på samfundets bund, hvor de skal forsørges livet ud.
Samfundsmæssigt er det ud fra ethvert synspunkt galimatias at holde flere og flere under eksistensminimum.
Dels er det moralsk forkert.
Dels skaber det et ustabilt samfund med mistro og foragt for myndigheder.
Dels er det økonomisk forrykt, fordi det koster milliarder i skadelige anbringelser og sygehusudgifter. Og resultatet er "ubrugelige" samfundsborgere.

Ingen har, så vidt jeg har set, påstået at fattigdommen er bortgået ved døden. Jeg er ked af at måtte skuffe dig - i menneskehedens historie vil der altid findes fattigdom. Også blandt folkeslag med så gode sæder og skikke som vore.

Vi, og stort set alle andre urfolkeslag, har en social hakkeorden. Det skyldes at den lykke og velstand vi stræber efter ikke er en faktisk størrelse, men en relativ størrelse. Testosteron er knyttet til social dominans, dvs. den sociale hakkeorden eller opdeling på stænder. Det er derfor for personer med højt testosteron indhold, især mænd, vigtigere at andre ikke har mere, eller har det bedre, end en selv. Dette er den mentale sindstilstand ”Avindsyge”, i det 20. århundrede kendt som ”Janteloven”.

En af konsekvenserne af dette urinstinkt er at der altid vil være en social hakkeorden. Det er hvorledes stammer oppebærer den sociale hakkeorden, der er afgørende for stammens faktiske ve og vel. Som dyreverdenen viser os er stænderopdeling et instinkt, der er tidligere end såvel Det Nye, som Det Gamle Menneske.

Runen for os ligger gemt i at vi skal forsøge at tilse at den sociale hakkeorden ikke gøres arvelig men, som trælle-, karl- og Jarl æt, altid er en tovejstrappe man falder ind i og ved eget virke kan arbejde sig ud af.

Hvorvidt der er faktisk fattigdom i Danmark betvivler jeg - ingen dør af sult. At der er relativ fattigdom er derimod sikkert sandt. Den generelle tilstand af total fattigdom socialismen satte Danmark i fra 1973 fremefter er dog heldigvis et midlertidigt overstået kapitel. Truslen for at denne pandemiske virus skal vågne fra sin dvale er altid over os.

Som langt de fleste andre danske af min generation voksede også jeg op i relativ, ikke faktisk, fattigdom. Du kan ikke eje eller få alt. Hos os, men ikke blandt stort set alle andre folkeslag, skal du have muligheden for at kunne bryde den sociale (dårlige) arvemasse. Andet hverken kan eller skal vi gøre.

Fattiges problemer udspringer ikke af mangel på kr og øre alene! Der er andre og mere alvorlige problemer bag deres problemer og skal vi det til livs, må man først og fremmest være et skridt foran dem! At begynde at fortælle om fortidens eller fremtidens teorier gavner dem overhovedet ikke! Ej heller nytter det at begynde at fortælle om ur ting, som intet har med nutiden at gøre og begynder man at slå dem i hovedet med bedrevidenhed, har man allerede mistet den sejr, at få af se de fattiges liv blive forvandlet til et liv i rigdom!
Holdbart er det heller ikke, at fattigdom altid vil være på jorden og det er ikke ensbetydende med, at man kan holde sig fri fra at gøre noget!
Fattige er ikke dumme mennesker, som bare kan tage sig sammen, men mennesker med problemer som kan løses med den rigtige hjælp. Fattige, er mennesker med manglende indsigt til løsning af deres problemer.

Om fattige dør af sult i danmark, vil jeg ikke stille mig til Herre over, dog ved jeg, at de problemer som er en del af hele den store problematik har flere mord bag sig!

Når jeg taler om fattigdom, taler jeg om at få mad på bordet! Hvad taler du om? Det handler på ingen måde om at få alt. Jeg har indtil for ca 7 år siden, (da gud greb ind i mit liv og satte mig fri fra fortiden med alt der hørte den til) altid måtte nøjes og altid haft mindre end andre jeg kendte! Men selvom jeg siden har fået i overflod, har jeg ikke tabt hovedet eller er overmodig af den grund! Nu ved jeg bare hvordan man ihvertfald ikke skal behandle dem som har det svært! Og så er jeg rig på mere end penge!

Else, du har ret i meget af det du skriver og problematikken er langt større end bare fattigdommen alene, men det er ikke nemt at komme ind på alle de ting som er ødelæggende i disse familier!
Mht til evig offentlig forsørgelse så ja, vi er i min barndomsfamilie 7 ud af 9 som kom på førtidspension og 4 ud af 5 i min nuværende familie.(Den sidste er for nylig blevet sygemeldt). Ser man på slægten sidelæns er der mange ligende historier som gentager sig! Og vi er ud af en meget stor familie! Jeg tror på og syntes jeg ser der sker en ændring i næste generation, men det er kun pga GUDs indgriben!