Indiens unge vil have friske kræfter til magten

Når masserne skal vindes, er det Sonia Gandhis 38-rige søn, Rahul, der træder frem på scenen som partiets kronprins. Han er ikke i spil som mulig premierminister i år, men bliver spået som Kongrespartiets næste Gandhi i rækken, der kan indtage landets øverste post ved næste valg.

Hvor Singh er tænkeren og den teknokratiske leder, regnes Sonia Gandhi for landets reelle leder i baggrunden, og Rahul Gandhi er den unge og karismatiske politiker, der for alvor kan vinde de unges hjerter. Og stemmer, ikke mindst. Når han møder frem til de pulserende toner fra "Jai Ho", kendingsmelodien fra den oscarbelønnede film Slumdog Millionaire, er det, som om der kommer nyt liv til partiet.

Men hvad optager de unge, når "Jai Ho" toner ud, og Rahul Gan-dhi igen fortrækker til rækkerne bag sin mor og premierminister Singh? Hvad ønsker de af landets ledelse, og hvordan har de det med at blive ledet af politikere, der er 50-60 år ældre end dem selv?

Kristeligt Dagblad har mødt tre unge på New Delhis Connaught Place, der er midtbyens store handelscenter. De to unge mænd Vijay Kumar og Amit Chaudhary er begge 21 år, mens Gaurika Singla er 22 år. Alle tre stemmer for første gang. De mødte hinanden på Delhi Universitet, hvor de har taget en mastergrad i fransk, for, som de siger, "at kunne noget, som få andre kan". De er stadig bedste venner, men er gået forskellige veje efter studiet.

Amit Chaudhary har fået job som fransklærer, og han giver en dedikeret stemme til Kongrespartiet for at holde indisk politik sekulært og renset for hindu-nationalisme. Gaurika Singla arbejder i et fransk marketingfirma, og hun stemmer på BJP. Hun sætter mere krydset her for at få en ny ledelse end for at få et ideologisk skifte. Vijay Kumar læser nu jura, og han mener, at BJP's Advani vil være den stærkeste leder til at styrke Indiens positive udvikling.

Indtil videre står valget meget åbent for Kongrespartiet og BJP, de to hovedpartier i indisk politik.

De tre unge fra middelkassen er vokset op i en periode med høj vækst, der har sat enorme samfundsforandringer i gang – socialt, kulturelt og økonomisk. Grunden til væksten blev lagt i 1991 af premierminister Singh (dengang som finansminister, red.), der som arkitekt for nye, liberale økonomiske reformer brød med den statsstyrede økonomi og åbnede Indien for verdensmarkedet. Udenlandske investeringer kom ind, og hjulene blev smurt på det væksttog, der særlig tog fart i slutningen af halvfemserne. I løbet af det sidste årti er middelklassen knapt fordoblet til omkring 300 millioner mennesker.

Amit Chaudhary tillægger Kongrespartiet meget af æren for fremgangen de seneste fem år. Han mener, at partiet vil være bedst til at styre landet gennem den globale finanskrise, som også har ramt Indien hårdt. Med en vækst på omkring fem procent, har Indien den hurtigst voksende økonomi i verden efter Kina.

Men finanskrisen koster mange job, og de stigende fødevarepriser er katastrofale for især de 456 millioner indere, der, ifølge Verdensbankens årsrapport fra 2008, lever for under syv kroner om dagen. Skyggesiden i det kontrastfyldte land kan være lige så mørk, som solsiden kan være lys.

I forhold til nedturen over det meste af verden går det dog stadig rigtig godt i Indien, mener Amit Chaudhary.

- I Delhi er infrastrukturen blevet forbedret, og vi har fået metro. Prøv bare at gå omkring i byen, så kan du se, hvor meget der sker, siger han og gør fagter ud mod den hektiske trafik fra vinduespladsen på Barista.

Har man tidligere været i New Delhi og nu kører rundt i den store hovedstad med 15 millioner indbyggere, kan man se, at der er sket meget de sidste 5-10 år. Og meget mere er undervejs. Det vidner murstensbunkerne og de strittende, halvfærdige byggeelementer om, der på typisk indisk vis ligger spredt på gader og stræder, som var de kastet til jorden af en gigantisk hånd. Udviklingen går hurtigt i Indien, men den kan også virke kaotisk.

Som mange indere er de tre unge meget optaget af, hvor vigtigt det er, at Indien fortsætter væksten og kommer helskindet gennem krisen. I modsætning til ved tidligere valg er der ikke de store nationale valgtemaer. Problemstillingerne varierer meget fra delstat til delstat. Flere undersøgelser har dog vist, at de økonomiske bekymringer - finanskrisen og høje fødevarepriser - er vigtige for inderne.

Sidste års voldsomme terrorangreb mod Mumbai den 26. november, der kostede 173 mennesker livet, fylder også stadig meget. Men terror- og sikkerhedsspørgsmålet har spillet en mindre rolle ved valget, end mange havde forventet.

Vijay Kumar anerkender, at Kongrespartiet har skabt økonomiske resultater. Men BJP kan gøre det bedre.

- Premierminister Singh er en dygtig økonom, men han er ikke en stærk leder. Kongrespartiet har været ved magten i så mange år, og nu er der brug for nye, friske idéer. Udskiftning er sundt, og Advani er stærkere, siger han.

De to BJP-støtter, der ser frem til at bruge deres valgret for første gang, kritiserer, at indisk politik er overskygget af Gandhi-dynastiets lederskab i Kongrespartiet. I de 40 af indernes frie år siden uafhængigheden i 1947 har Nehru/Gandhi-dynastiet - ikke at forveksle med Mahatma Gandhi - siddet tungt på magten. Fra "nationens fader", Jawaharlal Nehru, til Indira Gandhi, Rajiv Gandhi, Sonia Gandhi og til nu det nye trumfkort, Rahul Gandhi.

Det kan næsten ligne en farce, når den nye topkandidat hos rivalerne BJP, Varun Gandhi, faktisk er Rahuls fætter. Selv uden for Kongrespartiet kommer familien til tops. Varun Gandhi har dog brudt med Kongrespartiets sekularisme og valgt den religiøst funderede politik hos hindupartiet. Han er først for nylig blev løsladt efter at have siddet i arrest for i en tale at have opfordret til at "skære halsen over på muslimer" efter valget.

- Rødderne og historien i Indien har så stor betydning, at det kan være svært at ændre på indisk politik. Desuden er mange jo korrupte, så hvad nytter det næsten at stemme? siger Gaurika Singla let opgivende.

Vijay Kumar er spændt på at skulle stemme for første gang. Men han frygter også, at det er nyttelyst.

- Jeg kan huske første gang, hvor min far stemte på BJP. Han glædede sig til at gå til valg og var meget entusiastisk. Men så fandt han ud af, at det ikke nyttede noget, for selvfølgelig vandt Kon-grespartiet igen. Nu vil jeg også være med til at forandre Indien, men jeg frygter, at jeg også kan miste lysten, hvis Kongrespartiet vinder endnu en gang. Og det sker jo nok, siger Vijay Kumar.

Selvom de tre førstegangsvælgere knap er gået i gang med at engagere sig i politik, frygter de for at miste gejsten. Tendensen har været udbredt hos middelklassen, der har stemt i bemærkelsesværdigt lave antal ved de seneste valg.

- Min generation kan være lidt ignorant. Vi taler om dit, og vi taler om dat, men hvad gør vi egentlig, når det kommer til stykket? Ingenting, lyder det fra Gaurika Singla.

- Mange af mine venner ser valgdagen som en fridag, tilføjer Vijay Kumar.

Måske kommer det ikke til at gå så galt. Indtil nu har der været tegn på en markant stigning i valgdeltagelsen hos middelklassens unge i flere storbyer. Mange politiske iagttagere mener, at de folkelige demonstrationer og fordømmelser af Mumbai-angrebet har medvirket til en ny politisk interesse. Især unge er også mobiliseret af kampagnerne, der har kørt via sociale medier som Facebook. De indiske politikere har tydeligvis taget præsident Barack Obamas offensive brug af nye medier til sig.

De nye strategier ser ud til at virke. Men selvom Advani har fået sin egen blog og hører masser af musik fra iPod, vil han formentlig stadig have svært ved at komme helt i øjenhøjde med den store ungdomsgeneration, der er mere end 50 år yngre end ham selv.

- Ligesom det er sundt for Indien at få det gamle Kongresparti fra magten i en periode, har vi også brug for flere yngre ledere. Jeg savner politikere, der er åbne for nye erfaringer. Det er svært, når vi har så mange i den høje alder. Det er vigtigt, at politikerne kan forstå mit og andre unges liv, ligesom de også skal kunne forstå de mange blandede kulturer, der er i Indien. Lige nu repræsenterer politikerne kun vore forældres livsstil, siger Gaurika Singla.

udland@kristeligt-dagblad.dk