25-årige Eva-Maria Witsje Voss Melbye er operainstruktør på Det Kongelige Teater og er i færd med at tage tænketanken Ceveas meningsdanner-uddannelse. Målet er ikke at blive politiker, men at kunne mestre det politiske sprog, forklarer hun. -
- Flemming Jeppesen/Fokus.
Morten Mikkelsen, Lars Henriksen |
12. maj 2009
Unge strømmer til nye meningsdanneruddannelser, men ikke for at blive politikere. Kommentatorerne har overtaget rollen som magtens ideal, mener eksperter
Unge vil stadig gerne gøre en forskel og påvirke samfundet, men ikke som traditionelle politikere. Den virkelige indflydelse skal nemlig findes langt bredere.
Derfor er nye uddannelser og kurser i meningsdannelse og praktisk politisk kommunikation så populære, at to tredjedele af ansøgerne må afvises. Det oplever de politiske tænketanke Cepos og Cevea, der begge tilbyder undervisning i at få sine meninger frem i medierne.
Ifølge Kasper Møller Hansen, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, er der både herhjemme og i udlandet sket en eksplosion i antallet af uddannelser, som beskæftiger sig med politisk kommunikation.
- Spørgsmålet om, hvordan man kommunikerer sit budskab bedst muligt, er blevet videnskabeliggjort. Og de personer, som kan analysere og håndtere kommunikation, får nærmest idolstatus, siger Kasper Møller Hansen, som beretter, at hans egne studerende finder det langt mere spændende at have en kendt spindoktor som gæstelærer end en kendt politiker.
Vil selv være i fokusStadig flere unge vil ikke kun studere politik og kommunikation som fænomen, men vil selv være i fokus.
Det borgerligt-liberale Cepos og centrum-venstres modstykke Cevea har derfor søsat hver sit kursus, der som noget nyt underviser i politisk kommunikation ud fra en bestemt ideologi.
På Cepos Universitet bliver kursisterne undervist i frimarkedstænkning, men også i at skrive en skarp avisklumme. Og på Ceveas meningsdanner- uddannelse lærer man blandt andet at holde en politisk tale.
Medierne vigtigste platform
Også Københavns Universitet har et praktisk kursus i politisk propaganda og retorik. Docent på kurset Tom Bryder forventede 20 studerende på holdet, men fik for en sikkerheds skyld et lokale med plads til 35.
- Næste gang er vi 76, fortæller han.
Bag interessen for at lære meningsdannelse ligger ifølge Tom Bryder den tendens, at medierne er blevet politikkens væsentligste platform.
Derfor søger unge den politiske skoling i form af et konkret kommunikationskursus frem for at arbejde sig op i et parti eller en forening.
Mindre skarp politik
En anden tendens er, at praktisk politik har mistet en stor del af sin ideologiske slagkraft, påpeger Henrik Kaare Nielsen, lektor ved Aarhus Universitet og forsker i medier og offentlighed.
Praktisk politik er i dag meget kompromissøgende og bundet af internationale forpligtelser. Det fører til, at politikere ofte formulerer sig mindre skarpt i medierne end kommentatorer, som hverken er bundet af valgløfter, forlig eller konventioner.
- De politiske tænketankes store succes i medierne skyldes, at der er sket en af-ideologisering af det politiske liv. Men det er et problem for demokratiet, hvis debatten lægges død blandt beslutningstagerne i Folketinget og overføres til tænketanke og kommentatorer, siger Henrik Kaare Nielsen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad