Sort uheld. Sådan kan man vælge at betragte det foreløbigt kiksede forløb af bispevalget i København. Men det kræver en vis portion overbærenhed alene at se forløbet som udtryk for uheldige omstændigheder, og derfor bør forvaltningen af bispevalg ændres. Mens de seks kandidater til posten som biskop Erik Norman Svendsens afløser venter på udfaldet af første stemmerunde, er valgprocessen nulstillet. Det hele skal gå om. En mildt sagt pinlig sag for folkekirken.
Først var der rod med stemmesedlerne til de 1100 præster og menighedsrådsmedlemmer i Københavns Stift, som kan stemme ved valget. Trykkeriet leverede ikke stemmesedlerne i korrekt stand. De blev derfor trukket tilbage og nye sendt ud. Men også her var der en fejl. Nu i vejledningen til hvordan der skal stemmes. De stemmesedler skal nu også trækkes tilbage, og Fyens Stift er blevet bedt om at træde til og hjælpe københavnerne. På Fyn er der en vis erfaring med kiksede bispevalg. Det var også her, ansvaret blev lagt, da bispevalget i Roskilde måtte gå om sidste år.
Valgroderiet er først og fremmest udtryk for, at folkekirken ikke er i besiddelse af en myndighed, der forstår at afvikle disse sjældne valg. Da mange biskopper sidder på deres post i op mod 20 år, skal valgproceduren, som er henlagt til hvert enkelt stift, så at sige opfindes på ny hver gang. Her findes ingen akkumuleret viden.
Det problem kan løses nemt ved at lægge administrationen af bispevalgene ét sted, for eksempel i Fyens Stift, ligesom man har lagt forvaltningen af en del af folkekirkens økonomi i Lolland-Falsters Stift. Det kræver efter alt at dømme ingen lovændring. Derved kan man fastholde Kirkeministeriet som klageinstans, hvis der er utilfredshed med forløbet, som tilfældet var ved bispevalget i Roskilde.
Men når man nu skal til at se på proceduren for bispevalg, bør man bruge lejligheden til at gå mere grundigt til værks. Én ting er valgroderiet. Noget andet er, at den nuværende valgmetode ikke nødvendigvis sikrer valget af de bedste folk til posten som biskop. I København har kandidater annonceret deres opstilling uden at have stillere nok og først hentet dem efterfølgende ved intenst stemmefiskeri. Det er useriøst. Som valgproceduren er, kan de to kandidater, der i København ender i anden og afgørende valg-runde, nå dertil alene med cirka en tredjedel af stemmerne. Det er således for tilfældigt, hvem der bliver valgt. Folkekirken har fortjent bedre. Derfor bør kirkeministeren nedsætte et udvalg, der evaluerer lovgivningen og kommer med forslag til forbedringer af valgproceduren, som det også blev foreslået efter bispevalget i Roskilde. Men i det mindste skal der strammes op, så folkekirken ikke fremover skal døje med mere bispevalgsrod. bjer