Den dødes pårørende har selv søgt om genbegravelse andetsteds på Assistens Kirkegård. Så får de til gengæld et nyt gravsted betalt af Metroselskabet de næste 20 år. Men der er også andre hensyn for biskoppen at tage end hensynet til de pårørende. Det kan være sundhedsskadeligt for dem, der skal grave liget op, og der er etiske overvejelser om gravfred, som biskoppen må tage stilling til. Men først og fremmest er der loven.

Derfor har biskoppen nu skrevet direkte til Kirkeministeriet, at det pågældende gravsted ikke synes at falde ind under de situationer, der er nævnt i vejledningen.

"Jeg skal på den baggrund anmode ministeriet om en vejledende udtalelse om, hvorvidt det skønnes at falde inden for min kompetence at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag og meddele eventuel godkendelse af flytningen", skriver han i brevet.

Med andre ord: Spørgsmålet er, hvordan biskoppen kan tage stilling.

Kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk mener ikke, at biskoppen kan træffe afgørelsen. Selvom loven om kirkegårde klart siger, at han er den eneste, der har bemyndigelse til at tillade ligflytninger.

- Kirkeministeriets vejledning indeholder ingen bestemmelser eller retningslinjer, som vedrører forholdet omkring Assistens Kirkegård. De pårørende har ikke noget imod en ligflytning, og det tager biskoppen til efterretning. Men det giver ham ikke umiddelbart hjemmel til en flytning, konstaterer han.

Jørgen Stenbæk mener, at for at flytte liget skal myndighederne bruge Grundlovens bestemmelser om ekspropriation, altså statens ret til ved magt at overtage privat ejendom. Muligvis skal der laves en helt ny lov om dette ene gravsted for at bane vej for metroen.

- Men Grundlovens bestemmelser omhandler udtrykkeligt kun økonomiske forhold, og her har vi med gravfred at gøre. Jeg ved ikke, hvem der kan afgøre den sag. Efter mit skøn er det op til Folketinget at træffe afgørelsen.

Og her står sagen så. Ét gravsted står lige nu i vejen for hele metrobyggeriet på Assistens Kirkegård, hvor man allerede er i gang med at grave de 2372 døde op, der ikke er omfattet af loven om 20 års fredningstid.

Hverken biskop Erik Norman Svendsen eller Kirkeministeriet har ønsket at udtale sig om sagen.

schou@kristeligt-dagblad.dk