Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Når dæmonuddrivelser finder sted i folkekirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når dæmonuddrivelser finder sted i folkekirken

Dæmonuddrivelser sker overalt i den kristne verden. Også i den danske folkekirke. På billedet: Ole Skjerbæk Madsen. - foto: Peter Kristensen.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Et tv-indslag om Evangelist har fået danskerne til at snakke om dæmonuddrivelser. Men det er faktisk en almindelig praksis for flere folkekirkepræster. En af dem er Ole Skjerbæk Madsen

I medierne bliver dæmonuddrivelser ofte kædet sammen med religiøse bevægelser som Evangelist. Det skete senest i tv-programmet ’Operation X’ mandag den 11. maj.

Men dæmonuddrivelser finder også sted i folkekirken.

I ’Operation X’ ses folk fra Evangelist drive ’dæmoner’ ud af folk. Det sker med råb og skrål.

Sådan foregår det ikke, når tidligere sognepræst Ole Skjebæk Madsen uddriver onde ånder. Det har han gjort siden 1970’erne.

Annonce
Som eksempel på en djævleuddrivelse fortæller han om et møde med en mand, der havde forsøgt at tage kontakt til en afdød.

- Bagefter oplevede han, at ånden klæbede til ham. Han ønskede at være fri for den, fortæller Ole Skjerbæk Madsen, der i dag er missionspræst i Bethlehemskirken.

- Jeg spurgte: Tror du, Jesus kan hjælpe dig? Så bad jeg helt enkelt om, at Jesus måtte komme ind i hans hjerte.

- Så sagde jeg til ånden: ”Nu henviser jeg dig til Jesus Kristus”. Og så forlod ånden ham.

Det skete uden stor dramatik. Men sådan er det ikke altid, forklarer Ole Skjerbæk Madsen.

- Når jeg står over for de lidt større ting, beder jeg Gud om at sende engle, der kan stå som et værn mod voldsomhed. Jeg har nemlig haft tilfælde, hvor det blev lidt for voldsomt.

Dæmonbesatte kommer til ham
Ole Skjerbæk Madsen skrev i kølvandet på filmen ”Eksorcisten” fra 1973 et åbent brev til biskopperne om, at man burde tage en kirkelig vejledning fra 1685 op igen. Hans bekymring var, at flere og flere ville eksperimentere med det okkulte. Og dermed blive besat.

Det gav medieomtale. Siden kom mange mennesker til ham og fortalte, at de følte sig besatte.

- Jeg har aldrig betragtet det som om, at jeg havde særlige evner til det her. Det var mere nødtvungent, fordi folk kom til mig, siger Ole Skjerbæk Madsen.

Han beskriver ’dæmoner’ som faldne engle.

- Det er engle, der har gjort oprør mod Gud og prøver at lede mennesker væk fra et gudsforhold og sunde relationer til andre mennesker, siger han og forklarer, at dæmonbesættelser sker frivilligt.

- Man skal selv indvillige i det. Det kræver en form for bevidst engagement, hvor man har påkaldt de åndelige kræfter. Så kan man risikere at blive overtaget af de kræfter, man har påkaldt.


’En stille og rolig ting’
For at komme af med dæmonen er der kun en mulighed, og det er at kræve det onde væk. Personen skal ønske at blive fri, mener han.

- Essensen i en udfrielse er at lave en slags konfirmation eller lede personen til tro eller dåb. Jeg spørger, om personen forsager djævlen og alt hans væsen, og jeg spørger til troen. Så kan de på den måde sige fra, fortæller Ole Skjerbæk Madsen.

Der er også ting, der kan være dæmoniske men ikke har noget at gøre med faldne engle, forklarer han.

- Det kan være forestillinger, der tager magten fra én. Nogle har mærkelige oplevelser i deres hjem, eller måske føler de sig plaget af tanker. Så kan det ligne psykiske problemer, men ikke nødvendigvis være det.

- I de tilfælde er det ikke særlig godt at bruge en konfrontatorisk stil. Det er vigtigere at lede mennesker til Guds kærlighed. At holde fokus på Jesus i stedet, for så kommer der en indre frihed, der gør, at det andet forsvinder stort set af sig selv.

- Hvis en by er belejret, så lever indbyggerne i frygt. Men hvis kongen kommer ind i byen og rejser sit banner, så får de modet tilbage, og belejrerne flygter. Det synes jeg er et godt billede af en sund måde at møde folk, der føler sig plaget af dæmoner. Man inviterer Jesus, beder om at Han må komme ind i deres liv, så de møder Guds kærlighed, og så vil det være et tegn over for det onde om, at det skal vige bort. Det er en stille og rolig ting, siger han.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Når dæmonuddrivelser finder sted i folkekirken

Danex, publiceret d.13/05 18:27 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når dæmonuddrivelser finder sted i folkekirken
Ja, det bekræfter endnu en gang at præster dybest set hører hjemme på en psykiatrisk afdeling under kyndig behandling.
Link

Sv. Når dæmonuddrivelser finder sted i folkekirken

Peter Leif Mostrup Hansen, publiceret d.10/07 15:05 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når dæmonuddrivelser finder sted i folkekirken
Danex skrev:
Ja, det bekræfter endnu en gang at præster dybest set hører hjemme på en psykiatrisk afdeling...


At ville gøre åndlige problemer til et rent psykiske fænomener er et lige så voldsomt overgreb som at ville gøre alle psykiske problemer til dæmonbesættelser. Begge dele (psykiske lidelser og dæmonbesættelser) findes, men man er nødt til at skelne, om end tingene kan påvirke hinanden.
Link

muligheder

vpspirit, publiceret d.10/07 17:02 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når dæmonuddrivelser finder sted i folkekirken
Ja, Jesus hjalp sin næste i sin tid ved hans faders hjælp og sagde til os: "gå hen og gør ligeså", vi kan så gøre via Jesu`s energi eller direkte ved at bede vores fader om hjælp: "bank på og der vil blive åbnet op", det behøver man ikke være præst for at formidle. Det hele drejer sig om at formidle åndelig energi, og den energi er iboende alle. Gør ikke emnerne sværere end de er...Jesus blev også spottet så heller ingen nyhed i det...
Link

muligheder

vpspirit, publiceret d.10/07 17:09 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Når dæmonuddrivelser finder sted i folkekirken
Jo der findes en verden som ikke alle forstår, fandtes kun det som du og jeg forstår blev verden meget indskrænket. Kirken og præster har ikke patent på den åndelige verden for den lever vi alle i, både før og efter livet. Alle har jo direkte forbindelse til den energi som vedkommende tror på, såre enkelt, den ændrer sig jo ikke fordi nogen siger det ikke passer...
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Tænder du på strategi, ledelse og efterskoleliv?

    Hestlund Efterskole

    Oprettet den: 24-05-2013

  2. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  3. Er du en af to job- og karrierekonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

  4. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​