Og selvom paven på sin første dag landede i Israel og besøgte flere steder i Vestjerusalem, har hans program allerede styrket den palæstinensiske moral.

Tidligt i går besøgte pave Benedikt XVI moskéerne på det muslimsk styrede Tempelbjerg, før han vandrede ned til den jødiske Grædemur. En rækkefølge, der igen tolkes som en styrkelse af den palæstinensiske sag. Men det absolutte højdepunkt for palæstinenserne finder sted i dag, når paven rejser til Betlehem og i den anledning også skal besøge den palæstinensiske flygtningelejr al-Aida.

Selvom besøget i al-Aida, ifølge paven selv, har til formål at vise sympati for de palæstinensiske flygtninge og mange fattige, bliver besøget allerede fremstillet som den katolske kirkes utvetydige støtte til de palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til de områder, de blev fordrevet fra i krigen i 1948.

Selvom den tolkning vækker ubehag i Israel, der modsætter sig de palæstinensiske flygtninges krav om at vende tilbage, er det pavens udtalelser og ikke hans fysiske tilstedeværelse, der vækker opsigt i Israel.

Forud for pavens besøg har mange israelske kommentatorer beskæftiget sig med spørgsmålet, om Benedikt XVI denne gang kan leve op til afdøde pave Johannes Pauls besøg i år 2000, hvor forholdet mellem Israel og Vatikanet blomstrede. Derfor tolker og analyserer de israelske kommentatorer hvert eneste ord, Benedikt siger, for at høre, om han vil være i stand til at fortsætte en videreudvikling af forholdet mellem Israel og Vatikanet.

Men allerede på førstedagen efter Benedikt XVI's tale på Holocaustmuseet fik det israelske håb et slag i ansigtet. Pavens tale vakte enorm skuffelse blandt Israels kommentatorer, politikere og overrabbinere, fordi paven talte om seks millioner jøder, der døde under holocaust, og ikke blev myrdet, som Israel havde forventet at høre. Paven talte heller ikke om, hvem der stod bag mordet på jøderne, og talte ikke om nogen personlig fortrydelse.

I det hele taget begyndte pavens besøg i Israel dårligt, og først i løbet af i går blev der rettet en smule op på forholdet mellem Israel og Vatikanet, da paven, sammen med Israels overrabbinere, afslørede en aftale, der fastslår, at den katolske kirke ikke vil missionere blandt jøder. En aftale af umiddelbar religiøs betydning, der dog netop i Israel først og fremmest opfattes som en politisk vinding.

allan@kristeligt-dagblad.dk