Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Religiøs tysk familie søger asyl i USA til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Religiøs tysk familie søger asyl i USA

Et tysk ægtepar med fem børn er rejst til USA og har søgt om politisk asyl i landet. Uwe og Hannelore Romeike er medlemmer af en protestantisk trosretning, der tager Bibelens ord bogstaveligt, og de vil ikke sende deres børn i tysk skole. -

- WADE PAYNE/Scanpix Denmark

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Et tysk ægtepar med fem børn, som de af religiøse grunde nægter at sende i tysk skole, er rejst til USA og har søgt politisk asyl. De frygter fængsel, hvis de vender tilbage til Tyskland

Et tysk ægtepar med fem børn er rejst til USA og har søgt om politisk asyl i landet. Uwe og Hannelore Romeike er medlemmer af en protestantisk trosretning, der tager Bibelens ord bogstaveligt, og de vil ikke sende deres børn i tysk skole.

- Vi frygter, at vi bliver sat i fængsel, og at myndighederne fjerner vores børn, hvis vi vender tilbage til Tyskland, siger Uwe Romeike, der mener, at han selv og familien udsættes for religiøs forfølgelse i Tyskland.

I modsætning til Danmark, hvor forældre har mulighed for selv at undervise deres børn, eksisterer der i Tyskland skolepligt. Det vil sige, at alle forældre skal sende deres børn på enten en offentlig eller privat skole.

Og det er netop, hvad ægteparret Romeike ikke vil.

Annonce
Det er første gang, at et tysk ægtepar søger asyl i USA af religiøse årsager. Sagen er særlig interessant, fordi Uwe og Hannelore Romeikes frygt for at komme i fængsel i Tyskland eller miste børnene ikke er helt ubegrundet.

For blot et par år siden blev mændene i det kristne trossamfund Tolv Stammer sat i fængsel, fordi de nægtede at sende deres børn i skole og heller ikke ville betale de bøder, som staten havde pålagt dem som straf.

Dengang overvejede flere politikere at tvangsfjerne børnene fra forældrene, og politiet blev sat til at bringe børnene i skole med magt.

Politiets aktion fandt sted under stor pressedækning, så hele landet samme aften kunne se på tv, hvordan de grædende børn blev revet ud af hænderne på deres forældre. Den meget negative presseomtale af myndighedernes rolle i konflikten fik den bayriske delstat til at indgå et kompromis med Tolv Stammer, og i dag underviser gruppens voksne børnene på en egen privatskole. I modsætning til andre skoler har børnene hos Tolv Stammer ingen seksualundervisning, og de lærer heller ikke om Darwins teorier.

- Sagen om Tolv Stammer viser, at ikke alle er lige for loven. Hvis folk er mange og står sammen, har de bedre chancer for at komme igennem med deres vilje, end hvis et ægtepar kæmper alene. Myndighederne var nødt til at bøje sig over for Tolv Stammer, fordi det ikke var muligt at gennemtvinge skolepligten for 34 børn.

Ægteparret Romeike står derimod alene, og derfor er det langt lettere at sætte familien under pres, siger den tyske jurist og skoleretsekspert Norbert Flüggler.

Konflikten om Romeikes børn begyndte allerede i september 2006, da ægteparret valgte at holde børnene hjemme i stedet for at sende dem i skole. Parret blev idømt bøder, og politiet mødte op i hjemmet og bragte de grædende børn i skole imod deres vilje.

Uwe og Hannelore Romeike er utilfredse med indholdet af det undervisningsmateriale, som børnene skal igennem på de tyske skoler. Efter parrets mening har bøgerne et indhold, som ikke er i overensstemmelse med kristne værdier. Forældrene er især imod, at børnene får seksualundervisning og læser historier om hekse og vampyrer.

Deres børn er nu i alderen 5 til 11 år. Uwe Romeike er pianist, men har måttet sælge sit klaver for at finansiere flytningen til USA, hvor familien nu har slået sig ned i Tennessee.

Luz Görgens, der er Tysklands generalkonsul for det sydøstlige USA, forsvarer sit lands politik.

- Tyskland har en lidt anden politik på skoleområdet end mange andre lande, men det skyldes vores lands historie. Vi er overbeviste om, at kun skoler kan give mennesket det nødvendige dannelsesniveau, siger han.

Ifølge eksperter undervises cirka 500 børn hjemme i Tyskland. Bortset fra Tolv Stammers 34 børn har staten i ingen tilfælde godkendt undervisningen.

I USA derimod, hvor hjemmeskoler er lovlige, undervises 1,5 millioner børn hjemme.

De amerikanske myndigheder ventes tidligst at træffe en afgørelse i Romeikes asylansøgning i slutningen af året.

dachs@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Religiøs tysk familie søger asyl i USA

Anker, publiceret d.13/05 15:39 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøs tysk familie søger asyl i USA
Jeg ved ikke om jeg ville trække grænserne der hvor tyskland har, men jeg syntes at det er fint nok at der sættes nogen krav til hvad børn skal lære, om det så er offentlig skole, privat skole eller hjemme undervisning.

Mon ikke også man ville skride ind hvis der var nogen forældre i danmark der f.eks. ikke syntes deres børn skulle lære at læse/skrive dansk, eller lære matematik.
Del Link

Re: Religiøs tysk familie søger asyl i USA

søren jessen, publiceret d.13/05 15:43 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Religiøs tysk familie søger asyl i USA
Der er faktisk børn der er blevet tvangsfjernet fordi forældrenes undervisning ikke levede op til kravene og de(forældrene) ikke ville sende børnene i skole.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​