EU-skeptiker ønsker mere religion i unionen

Hun peger på, at det samme var gældende, da Europa-Parlamentet for et par år siden skulle beslutte, hvad der måtte indgå i EU's store forskningsrammeprogram. Det er den kasse med midler, som forskere kan søge, og som Sinnott og ligesindede kæmpede en indædt kamp for at få til at forbyde at give midler til forskning i embryonale stamceller.

- Jeg arbejdede personligt meget hårdt ud fra et videnskabeligt udgangspunkt om, at det er et unikt menneskeligt væsen - det er ikke dets mor, det er ikke dets far - det er ikke nogen anden. Det er unikt, og det har den samme pakke af gener, som det bliver ved med at have i 100 år frem, hvis man lader det leve, siger hun og nævner også henvisninger til "reproduktiv helse" i udviklingsbistanden som et stridspunkt.

Det har over flere omgang været heftigt debatteret i parlamentet, fordi det kan indebære, at EU-bistanden går til at tilbyde abort, hvilket blandt andet hendes landsmand, den konservative Gay Mitchell, kæmpede standhaftigt imod som ordfører på sagen, til han blev så presset af både EU's medlemslande og andre parlamentarikere, at han endte med at måtte lade forslaget gå igennem og stemme nej til sin egen betænkning.

Da Kristeligt Dagblad taler med Kathy Sinnott, har hun lige været til det stiftende møde i en ny gruppe i Europa-Parlamentet om menneskelig værdighed ledt af netop Gay Mitchell. Gruppen skal samle kristne parlamentarikere og kristne personligheder udefra for at fremme kristne værdier i parlamentets arbejde. Blandt andet fordi de med Mitchells ord er "trætte af at skulle snige sig langs væggene" med deres tro.

- Det var første gang, jeg hørte folk tale om kristne værdier andre steder end på gangene eller over en kop kaffe, siger Sinnott.

- Med den her gruppe siger vi, at der skal være plads til en ægte diskussion om, hvad der er værdien af mennesket, og hvilke principper der er bundet til det.

Hun mener, at den eneste gang, religion rigtig er blevet debatteret i parlamentet gennem hendes fem år på i parlamentet, var efter Forfatningstraktaten blev forkastet, og man skulle finde ud af, om man skulle henvise til EU's kristne arv i en ny traktat.

- Der var en spontan reaktion i de møder, som jeg deltog i, hvor folk bare sagde "nej, der er ingen, der må røre ved ordlyden, for så får vi bare den der Gud-diskussion igen", siger hun og mener, at det er en lidt fattig måde at gå til emnet på.

- Især fordi det, vi laver her, har indflydelse på alle andres liv. Og alligevel efterlader man noget, som er vigtigt for en masse mennesker ude på den anden side af døren, siger hun.

- Vi kan diskutere alting - størrelsen på traktorhjul og kvindelig omskæring og andre meget vigtige ting. Men religionen føler vi absolut ikke kan diskuteres her. Og derfor er den intergruppe ret forfriskende, siger hun.

Kathy Sinnott er lydhør over for, at nogle kan frygte, at man med religiøse argumenter kan komme til at tryne andres rettigheder. Men for hende er det mere et spørgsmål om at komme ud over den automatreaktion, der lukker for enhver diskussion, så snart der kommer religion ind i billedet.

Sinnott er løsgænger i Irland, men medlem af Independence/Democracy-gruppen i parlamentet. Det er den mindste gruppe i parlamentet og en broget skare, som Jens Peter Bonde fra Junibevægelsen stod i spidsen for, til han sidste år overlod pladsen til partifællen Hanne Dahl. Og dens medlemmer spænder fra konservative polske katolikker over svenske EU-skeptikere til franske og britiske nationalister, primært bundet sammen af en fælles aversion mod den hedengangne Forfatningstraktat og en lige så stor modvilje mod dens arvtager, Lissabon-traktaten.

Sinnott kæmpede for et nej til traktaten, da hendes landsmænd gik til urnerne for snart et år siden og forkastede dokumentet, blandt andet fordi hun mener, at den kan skyde huller i de traditionelt restriktive love på etikfronten, der hersker i Irland, hvor abort er forbudt, og skilsmisse først blev tilladt i midten af 1990'erne.

- Indtil nu har EU's kompetencer drejet sig meget om handel, beskæftigelse, miljøet og sådan nogle ting. Og det er ikke, fordi områder som etik og moral ikke kommer ind over det. Men de indbyder ikke i så høj grad til, at man rammer ind i alvorligt følsomme områder, der omringer mennesket, religionsfriheden og så videre, siger hun.

Det mener hun til gengæld er tilfældet, hvis traktaten gør EU's charter for grundlæggende rettigheder lovligt bindende. For selvom denne nye manual over fælles rettigheder ikke juridisk er på plads endnu, så er det tydeligt, at dommerne ved EF-Domstolen er begyndt at skæve til den, når de dømmer.

Og hun har set, hvordan parlamentet har lagt lokaler til høringer om aktiv dødshjælp, hvor eksperter har plæderet for, at man kunne bruge charteret som løftestang til at få mere liberale regler på området i hele EU.

- Det gør mig nervøs, og det fortæller mig også, at vi ikke kan tillade os bare at læne os tilbage. Det er et spørgsmål om liv og død, siger Kathy Sinnott.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk